Dear frengers,

Vi samles, forsamles og pludselig kvidrer vi højst elegant. F.eks. stirrer vi overalt ind og ud og hen og taler også om virkeligheden, nødvendigheden og det mulige kollaps af betydning. I virkeligheden skvulper vi hænderne rundt mod den skriftens skulptur på en side. I virkeligheden lader vi sproget flyde flowet og trækker fortællingens kluns mod det umuliges kunst.

- Lasse