Det kom for et par dage siden frem, at Extreme Masters prøver lykken igen i år, og det er med kæmpe præmier. Udover annonceringen af Extreme Masters sæson 2, så kunne man også annoncere, at man ville prøve lykken i
USA og dermed holde en stor event med store præmier og ikke mindst invitationer til de to bedste hold, hvilket sender dem en tur til de endelige EM-finaler, hvor de helt store præmier kan vindes.
Eventen finder sted d. 18. til d. 21. oktober, hvilket er præcis samme dato som det næste danske event, SLAP LIVE #13. Derfor havde man nok ikke regnet med, at nogle danske hold tager turen til staterne, men det er ikke desto mindre tilfældet alligevel. Her er tale om
Gravitas Gaming, som tidligere har leveret nogle fuldstændig vanvittige resultater i Extreme Masters sæson 1, og de skal altså prøve lykken med de amerikanske hold, og nok også et par andre europæiske.
Præmierne som de danske drenge og alle de andre hold skal kæmpe om ser ud som følger:
1. Plads - 25.000$ + Kvalificeret til EM-finalerne i marts
2. Plads - 10.000$ + Kvalificeret til EM-finalerne i marts
3. Plads - 5.000$
4. Plads - 3.000$
5. Plads - 2.000$
Ovenpå disse glædelige annonceringer, så måtte jeg naturligvis hive fat i en af de danske spillere, og her stod
zone til rådighed:
Godaften zone. I kunne for kort tid siden bekræfte, at I drager til Extreme Masters amerikanske event i Los Angeles. Lad mig først høre lidt om hvorfor I besluttede jer for at tage dertil?
Altså Gravitas kom i går og fortalte os at de havde annonceret et ESL Extreme Master i L.A og om vi havde lyst til at tage af sted i stedet for at tage til SLAP. Det fik vi så snakket lidt om i dag og folk skal lige have fixet fri fra arbejde de der dage der, men som alt ser ud nu så er det 90% sikkert at vi tager afsted. For lige at komme lidt tilbage mht. tunering, så er det et af de events, som jeg synes der er mest styr på. Det er i hvert fald hvad jeg oplevede under sidste ESL Extreme Master i Tyskland til CeBIT messen og udover det så har de nogle af de højeste penge præmier blandt andre tuneringer. :)
I har tidligere vist storspil i en turnering arrangeret af Extreme Masters, da I drog til Tyskland og slog hold som fnatic, Pentagram og lignende. Hvilke forventninger har I til eventen i USA?
Vi tror helt sikkert på at vi sagtens kan ende højt. Vi er på det seneste startet med at spille rigtig meget og folk er blevet rigtig motiveret og klar på at spille mere efter vi kom i Gravitas. Så vi forventer helt klart at gøre det rigtig godt derovre. :)
Uden jer på tilmeldingslisten til SLAP LIVE, så må hold som Team NoA og CMAX.gg være blandt de største favoritter til guldet. Hvem tror du render med sejren i Danmark?
Jeg regner og håber da på NoA kan tage guldet. De må helt klart betegnes som favoritter til at tage guldet foran CMAX.gg, men det bliver ikke helt let for CMAX.gg er ret godt kørende for tiden.
Det er som bekendt lidt af en tur I har modtaget fra Gravitas-organisationen. Hvor meget har I tænkt jer at træne op til turneringen og hvordan?
Vi starter i morgen fra 18-00 ca. Og udover det så har vi aftalt at vi skal spille så meget individuelt som overhovedet muligt udover. Vi vil gerne føle os 100% klar til tunering og vise at vi hører hjemme på podiet :)
Jeg kan ikke sige andet end held og lykke i USA. Vil du sige noget inden vi slutter?
Jeg vil gerne sige tusinde tak til Gravitas, Steelseries og BetMost Poker.
Gravitas Gaming's startfemmer i Los Angeles bliver som altid bestående af:
Andreas 'KK' Andreassen
Thomas 'MoRf4r' Holm
Jonas 'whiMp' Svendsen
Christian 'Paddy' Juhl
Martin 'zone' Eilertsen
Det er endnu uvist hvilke andre hold, som drager af sted, men vi vil naturligvis følge op, når flere hold melder sig på banen. Der er vist ikke mere tilbage end at ønske danskerne held og lykke i USA, hvor
Team NoA i øjeblikket gør det fortræffeligt.
*Update*
Det er nu kommet frem, at Gravitas Gaming bestemt ikke er det eneste storhold, som tager turen over atlanten. Følgende hold har nemlig ifølge Fragbite også bekræftet deres deltagelse:
fnatic
SK Gaming
PGSPokerStrategy.cc
Team Roccat
mouz.wazap.com
Meet Your Makers
Links:





fnatic
PGSPokerStrategy.cc
Team Roccat
mouz.wazap.com
Meet Your Makers