Endnu et storcenter kommer i spil denne weekend, når Dansk Metal sammen med SoA i weekenden inviterer til shoot-out i CITY 2, Høje Tåstrup, med mulighed for at rive ganske pæne præmer ud af en hurtig indsats - hvis du har aimskills nok.
Vidste man ikke bedre, skulle man tro det var en konspiration mod de jyske aimere, der efter gårsdagens nyhed om shootout i Fields igen måtte tude over, at alting foregår på djævleøen. Nu er der altså 2 gode grunde til alligevel at tage turen over bæltet: Vind gratis adgang til SLAP LIVE og tving zone til at æde sine ord.
Dansk Metal-eventen løber af stablen lørdag formiddag/eftermiddag og det eneste du skal gøre for at hive præmien hjem er at rive
Pressemeddelelse fra Dansk Metal
"Dansk Metal er sponsor for en kombineret Counterstrike og bordfodbold tour rundt om i landet. Vi kommer til Høje Tåstrup lørdag den 6. oktober fra klokken 10.00-16.00 i City 2 med vort setup, der måler 16 gange 12 gange 5 meter. Vi spiller CS på et podium hvor der naturligvis også er storskærm!
Vi har tidligere været i Randers, Århus, Kolding, Slagelse - se billeder samt stemningsrapporter på www.spiritofamiga.net.
Du kan på lørdag skaffe dig en gratis adgangsbillet til det kommende SLAP LIVE event i efterårsferien, nærmere betegnet den 18-21 oktober 2007 i Tappehallerne i København. Det eneste du skal gøre er at møde på i City 2 og slå enten zitic eller b1ng0 i en 1 mod 1 eller 2 mod 2. Spar derfor en masse penge til indgangsbilletten og brug dem i stedet under selve eventet.
Der er også masser af andre præmier, som er sponseret af Aurora Gaming og Dansk Metal - så mød op og deltag i festlighederne. Du kan også, hvis du ikke tør udfordre SoA drengene, game imod Nissepigen eller Kirstine fra Aurora.
Dansk Metal er en faglig organisation, der dækker alt fra guldsmede over industriteknikere til IT-supportere. Dansk Metal er Danmarks største forbund inden for IT-sektoren med ca. 22.000 medlemmer. Ved at deltage i arrangementer som dette, er Dansk Metal med til at udvikle de græsrødder, der baner vejen for nytænkning og innovation i hele industrien.
IT-branchen er blandt de hurtigst voksende brancher i Danmark. Det er derfor vigtigt at sørge for, at unge i Danmark er" klædt på" til de udfordringer som fremtiden vil byde på. Dansk Metal er der med faglige medarbejdere for bla. at rådgive om uddannelser og arbejdsmiljø.
Se mere om Dansk Metal på www.danskmetal.dk/it eller kik forbi på lørdag - og deltag i festlighederne og er du god nok nok, så med en adgangsbillet til SLAP LIVE eller en Razer Diamondback Salamander til en værdi af 449,95 kr."
SLAP LIVE ligger lige om hjørnet og med en indgangspris på 450 kroner (500 kroner efter i dag) er en fribillet en ganske god belønning for 10 gode headshots.
Vil du vide mere om eventen, kan du kontakte Michael Antonsen, Dansk Metal, på telefon 20 23 70 07.
* Der kan vindes én fribillet pr. vinder
Links
SLAP LIVE




