Med arrangering af events følger der som regel et par forhindringer undervejs.
SLAP LIVE #13 er ikke en undtagelse. Hovedarrangøren, Sui, meddelte nemlig tidligere i dag, at blandt de ca. 550 tilmeldte har kun ca. 200 betalt. Han meddelte ydermere at der er en del indbetalinger, som han ikke har kunnet identificere pga. for meget tekst ved overførslen.
Problemet med manglende betaling er opstået til trods for en varslet prisstigning. Da tilmeldingen åbnede fortalte arrangørerne nemlig, at hvis man ikke betalte de kr. 450,- inden dags dato, så ville prisen stige til kr. 500,-. Hvis man slet ikke får betalt inden ankomst, så er prisen oppe på kr. 550,-. Der er altså penge at spare hvis man tager sig sammen og får betalt i dag.
Til nogens glæde er tilmeldingsfristen blevet flyttet til torsdag d. 11. oktober. Altså en uge. Eventen burde helt klart være et besøg værd. Der vil være pengepræmier for ca. kr. 200.000,- og en masse hardware.
For at læse mere om hvordan du tilmelder dig, får identificeret din betaling eller lignende, kan du følge nedenstående link. Her skulle al nødvendig info gerne være.
Link






