World Cyber Games står for døren, og vi har taget os tid til at kigge lidt nærmere på selve turneringen, og lidt om hvad WCG er for en størrelse og hvorfor turneringen lever i absolut bedste velgående.
WCG's turneringsform og grundlag bygger på ideen om at lade et hold fra hvert land deltage i hver kategori - hold som bliver fundet via nationale kvalifikationer der foregår i et væld af forskellige lande, lige fra Sverige til Uzbekistan.
Det hele startede engang tilbage i 2001. Stedet var Seoul i Korea - kendt for de olympiske lege i 1988, og som senere skulle blive kendt for World Cyber Games første rigtige turneringer. Også dengang satsede man på Counter-Strike 1.6, men havde også spil som Unreal Tournament og FIFA 2001 med på listen. Næsten 400.000 mennesker deltog i alle de nationale kvalifikationer, men kun 430 spillere kvalificerede sig til de endelige finaler i Korea. Dengang var der præmier for ikke mindre end 600.000$, og WCG satte dermed en tyk streg under hvor de gerne ville hen.
WCG Sloganet "Beyond the Game": Repræsenterer ideen om at World Cyber Games ikke kun er en turnering, men en fælles kulturel begivenhed, der forsøger at samle folk i glæde og harmoni gennem elektroniske spil. Der er ingen kulturelle barrierer, og alle konkurrerer på et lige plan.
At sammenligne WCG med de olympiske lege er ikke tilfældigt. Principperne fungerer i højeste grad på samme måde, med ideen om at alle kan være med uanset nationalitet og baggrund - bare man kvalicerer sig.

De forskellige WCG-logoer der bliver benyttet flittigt på diverse newssites.
World Cyber Games har været afholdt siden 2001, og lever fortsat i bedste velgående. Turneringen formår stadig at tiltrække de bedste af de bedste, og formår samtidig at give en masse ukendte hold og spillere chancen for at deltage også. Igennem tiderne har en masse forskellige Counter-Strike hold deltaget i legene. I historiebøgerne finder man blandt andet legendariske
Team 3D, som vandt guld i både 2004 og 2005. Desværre er holdet i dag helt væk fra turneringen, men vil altid blive husket for den mindeværdige og fantastiske præstation.
I år bliver eventen afholdt i Seattle i USA, og som FDM passende skriver på deres hjemmeside så er byen kendt for tre ting. Kaffe, højteknologi og rockmusik. Byen er absolut en af de smukkeste byer på vestkysten, og der er ingen tvivl om at Seattle både virker, og er ung, i forhold til mange af de øvrige storbyer i USA. Der er nok heller ingen tvivl om at Seattle er valgt på grund af det højteknologiske udseende, hvor specielt det berømte "Space Needle" tiltrækker turister. Rent klimamæssigt ligger byen temmelig meget nordpå, og bliver formentlig en kold affære for de fleste af deltagerne.

Det berømte "Space Needle" placeret foran en masse skyskrabere.
Byen rummer et hav af oplevelser, og deltagerne kan glæde sig med at der er rigelig at tage fat på, hvis det spilmæssige skulle glippe.
Man venter op imod 700 gamere fra mere end 74 forskellige lande, når eventen starter her senere i dag. Selve Counter-Strike turneringen begynder først i morgen aften klokken 19.30, og vi vil naturligvis holde jer opdaterede med udviklingen i det amerikanske.
Vi glæder os til at komme igang - gør I ikke?
Link:





