"Hvis det er en succes i Sverige, så bliver det også en succes i Danmark." Måske en passende indledning til nyheden her, der handler om Spilarenaen.dk, som den 9. oktober inviterer spillere indenfor for at afprøve deres spilsystemer. Der skulle være adgang til ffa, gathers og præmierede kampe på et seriøst niveau.
Spilarenaen har uddybet systemet i en større pressemeddelelse, som gennemgår en imponerende mængde features i det lovende system. Vi har her valgt at give en smagsprøve på systemets features - resten kan du læse om i den oprindelige pressemeddelelse. Eller du kan gøre det vi selv gør: oprette en bruger på www.spilarenaen.dk inden den 9. oktober og teste det af selv.
Pressemeddelelse fra Spilarenaen.dk
Systemet er bygget til at administrere flere forskellige former for onlinespil bl.a. Counter-Strike 1.6, Counter-Strike:Source, Counter-Strike ProMOD og Battlefield. I Danmark starter vi ud med Counter-Strike 1.6 og forholdsvis hurtigt vil Counter-Strike:Source komme med.
Der åbnes for spil pr. 9. oktober 2007 og pr. 27. september vil der blive åbnet for registrering og hvis man registrerer sig inden 9. oktober får man 1 måneds gratis premium medlemskab.
Vi vil være at finde til SLAP live 13 med masser af sjove konkurrencer og events.
Systemet har et hav af funktioner, herunder er nogle af de vigtigste beskrevet:
Free for all
Vi har et meget omfattende "free for all" system hvor man lynhurtigt får et overblik over serverne, man skal kun klikke én gang og straks er man i gang med at spille. Ydermere er der bygget et skill/rankingsystem ind samt en medalje sektion som løfter FFA-servere op på et langt mere underholdende niveau. Alt sammen gratis for brugeren. En sidste ting som netop er annonceret i FFA-sektionen er levelsystem, så man stiger i level når man samler experiencepoints, for at få experiencepoints skal løse nogle opgaver, lidt efter samme koncept som i World of Warcraft.
Anticheat
Et helt nyt anticheat system som umuliggører snyd, hvilket har været et meget stort problem på onlinespilsiden; her bliver der taget billeder løbende under hele spillets gang af hvad spilleren har på skærmen, disse billeder bliver taget direkte efter renderingen (genereringen af billedet) af grafikkortet hvilket gør det umuligt at snyde, fordi alle kan gå ind og se billeder på hjemmesiden af, hvordan det ser ud på modstanderens skærm
Voiceservere/spilservere
Man har altid selv skulle sørge for servere når man skulle spille kampe, men i vores system stiller vi automatisk servere til rådighed. Systemet er opbygget således at når man klikker på spilstart bliver man automatisk ledt ind på den rigtige server, det rigtige hold og ind på den rigtige voiceserver alt sammen kun med et enkelt klik. Dette er muligt med et meget lille antal fysiske servere.
Match-analyzer
Denne gør det muligt efter en kamp at se hele kampen igennem igen i fugleperspektiv, du kan spole, zoome på en mand, følge en mand og på den måde forbedrer dit holds spil og dig selv som den enkelte spiller!
Hvis du synes det lyder interessant, skal du blot trykke HER eller følge linket til pressemeddelelsen i bunden af denne nyhed, for at se nærmere på systemet og det er smart at registrere sig inden 9. oktober, da det giver en måneds gratis premiummedlemsskab.
Links
Pressemeddelelse
Spilarenaen.dk









CPHW vs.
n!
NiP vs.
Virtus vs.
CPLAY
ENTiTY vs.
eSuba