I går blev både seeds og grupper lagt op på siden, og med dette medfører der selvfølgelig en optakt til de enkelte grupper, for at se de forskellige holds forventninger op til XplayN Grand Prix: 5. Vi vil derfor, igennem de næste to dage, gennemgå grupperne en for en og høre om de forskellige holds forventninger.
Team NoA
Den første gruppe vi gennemgår er naturligvis gruppe 1. Gruppe 1 bliver ført an af det danske flagskib
Team N
NoA har, igennem de sidste fire måneder, formået at holde det samme lineup. Den sidste udskiftning var da Christoffer 'S
Christian 'Paddy' Juhl
Det har desværre ikke været muligt at fange en spiller eller manager, da holdet i øjeblikket er travlt optaget i Holland. Ikke desto mindre, så kan de på ingen måde benægte, at de er storfavoritter - se bare startfemmeren.
Brian 'hpx' Christensen
Danny 'zonic' Sørensen
Muhamed 'mJe' Eid
Alexander 'ave' Holdt
Christoffer 'Sunde' Sunde
__________________________________________________________________
Vendetta
Nummer to i gruppen er det nye danske hold
Vendetta. Vendetta består af spillere som tidligere har præsteret i den absolutte top i Danmark, og som blandt andet har høstet trofæer hjem til Danmark, som vi, den dag i dag, stadig snakker om.
Med spillere der tidligere har været i
The Titans,
SoA og
level er forventningerne til dem delte. Nogen forventer, at de går ud og leverer en indsats på topniveau, og på den måde genfinder det spil de leverede, da de var på toppen. Mod sig har de de folk, som mener at spillerne er afdankede, og egentlig bare er et hold der er kommet for at gå ned, hvis de ikke opfylder mindst en 1. divisions plads.
Holdet har, under navnet Vendetta, ikke vist nogle officielle resultater med dette lineup, og det er derfor usikkert hvilket niveau de reelt ligger på. Derfor har jeg hevet fat i Mike 'spx' Lutzhoeft for at høre lidt om hvad de forventer af dem selv.
Hey spx. I er havnet i gruppe 1 - en gruppe hvor blandt andet NoA er at finde. Hvilke forventninger har I til jer selv?
Jeg ved ikke helt hvad forventninger vi har til os selv, men vi håber da at kunne vise en god figur og forhåbentligt leve op til vores seed som 2'er i gruppen. Vi er selfølgelig langt fra at være 100% klar, men vi får spillet en del for tiden og det virker somom vi er kommet godt efter det.
Hvis vi ser bort fra NoA, er der så nogen af de andre hold i gruppen, som du føler kan true jer?
Alle holdene kan true os, vi er slet ikke stabile nok endnu til at kunne tillade os at undervurdere nogen hold.
Vil I forberede jer på nogen bestemt måde til XGP, eller vil I bare tage den på rutinen?
Tror ikke rutinen er nok - langt fra. Vi vil forberede os så godt som muligt til hver enkelt kamp, fokusere mere på den pågældende uges map etc.
Det lyder altså som et Vendetta-hold, der ønsker at spille med helt oppe i 1. division, men som dog stadig mangler enkelte ting for at være helt klar til deres gruppe. Det bliver bestemt et interessant og nostalgisk hold at følge.
Mathias 'spdr' Dohn
Mike 'spx' Lutzhoeft
Kevin 'rubiano' Rubiano
Remi 'Remi' Dahl
Kenneth 'jerry' Larsen
Carsten 'zarGoth' Petersen
__________________________________________________________________
team capture
Det næste hold er
team capture. capture er blevet seedet som nummer tre i gruppen, hvilket må siges at være et interessant seed. capture, med
Sebastian 'casano' Krøier Michaelsen i spidsen, er bestemt et hold, som bør gå efter andenpladsen i gruppen, når man kigger på hvad de har præsteret før. Specielt føromtalte casano viste blændende spil til Dansk Metals turnering, hvor han blandt andet leverede et uforglemmeligt ace imod
FEAR ME.
Sammen med de andre drenge skal de forsøge at kvalificere sig til DEL. For at dette skal lade sig gøre, skal de spille imod føromtalte NoA og Vendetta. Især deres kamp imod Vendetta er der lagt op til et brag af en kamp. Dette kan være kampen der afgør, hvilket af de to hold der kommer i 1. division.
Jeg hev fat i Emil 'soga' Von Buchwald til nogle spørgsmål om deres forventning til XGP.
Hey soga. I er blevet placeret i en gruppe med blandt andre NoA og Vendetta. Hvad synes du om gruppen?
Er faktisk ret tilfreds med den, altså - NoA skal vi jo nok ikke regne med at slå, men ud fra hvad jeg har hørt, så kan vi sagtens tage vendetta(har ikke selv spillet mod dem), og de andre hold skulle vi også helst slå. Så satser på at vi ender på en 2. plads i gruppen, og dermed kvalifierer os til 1. div. :)
Du lægger selv op til at kampen mod Vendetta kan blive vital. Hvordan føler du præcis jeres chancer er imod dem?
Hvis vi allesammen er varme, og det er på det rigtige map, så virker det som en overskuelig opgave.
Hvordan har jeres forberedelse op til XGP været? Føler I jer klar?
Vi har vel fået trænet ca. 4-5 aftenener, fået styr på det mest basale, på halvdelen af mapsne, så den kunne godt have været bedre, men vi er også et nytopstartet hold, så vi har ikke lige haft så meget tid til at spille sammen endnu :) Om vi føler os klar? ved ikke helt, altså - vi føler os vel okay klar, men vi kunne altid være mere klar, men nu har vi heller ikke eksisteret så længe :)
capture-holdet går altså efter 1. division, og derfor må man sige, at deres kamp imod Vendetta, på papiret, bliver en nøglekamp.
Jakob 'Specto' Eigaard
Emil 'cepher' Offersen
Sebastian 'casano' Krøier Michaelsen
Jesper 'sfinx' Pedersen
Jonathan 'zNeacy' Whitaker Nissen
Emil 'soga' Von Buchwald
__________________________________________________________________
Not Available
Det fjerde hold i gruppen er
Not Available. Holdet er et nyt hold på den danske scene, men med spillere der har spillet i klaner såsom
GoN,
MorduKuli,
evermore og
fortunate, er holdet altså ikke helt uden talent.
Holdet består af flere spillere, der gentagende gange har vist deres talent for forskellige hold. Holdet er ført an af Peter 'Syndicate' Klejnstrup, som tidligere har været i forskellige store klaner i Danmark, og han har derfor spillet både sammen med og imod de bedste.
Holdet skal forsøge at gøre deres kritikere til skamme ved at bevise, at de ikke er en døgnflue, og de kan levere præstationer imod de bedste. I deres gruppe kommer de nok til at kæmpe om den vigtige 4. plads, der giver adgang til 2. division, men undervejs skal de blandt andre møde både NoA, capture og Vendetta.
Hey scratch. I er havnet i gruppe 1 med blandt andet NoA. Hvordan oplever I jeres egne chancer i denne gruppe?
NoA er vel nok favorit, mens de andre hold er utrolig lige, så det ville da være en kæmpe skuffelse hvis vi slet ikke kom med i DEL.
Du nævner selv det ville være en skuffelse hvis I ikke kommer i DEL. Hvilken placering forventer du selv I opnår?
Jeg forventer at vi mindst ender på en 3/4 plads, men en 2. plads burde være muligt på en god dag :)
Hvordan har jeres forberedelse til XGP været? Føler I jer 100% klar?
Nu er det jo ikke så længe siden vi begyndte at spille sammen, så vi tager XGP som pracc, så nej, vi er langt fra 100pro klar =)
Det var helt klart et NA-hold, som har ambitionen på deres side, og som virkelig vil ud at skabe et resultat. Det bliver spændende at se om de kan efterleve deres ambition.
Peter 'Maximus' Østergaard
Allan 'Rejin' Petersen
Mads 'scratch' Jakobsen
Kenni 'KenniJ' Jensen
Peter 'Syndicate' Klejnstrup
__________________________________________________________________
Who the fuck is?
Det femte hold er også et nyt et af slagsen, nemlig
WTFI. Holdet er på papiret et ret interessant hold. Holdet består af spillere der tidligere har spillet i hold som
Ex Inferis,
sublife og
NewStyle.
Holdet består blandt andet af Christian 'stagep' Stage. stagep har igennem tiden vist fremragende spil, og dette har blandt andet udmundet i flere succesrige ophold i diverse store klaner i Danmark. Sammen med Morten 'zeeth' Ottosen må det være de to, der skal trække holdet op erfaringsmæssigt.
WTFI har endnu ikke vist nogle nævneværdige officielle resultater, men med denne blanding af talent og erfaring er der bestemt muligheder for et videre avancement. Holdet skal forsøge at opnå den vitale 4. plads som giver adgang til DELs 2. division.
Hey zeeth. I er havnet i gruppe 1 sammen med hold som NoA. Hvad var dit første indtryk, da I havnede i denne gruppe?
Altså først og fremmest må jeg sige vi er en del skuffet over vores seed. Det er nok den hårdeste af alle grupperne vi er kommet i, så hvis vi skal ende i en af de sjove divisioner skal vi virkelig spille godt.
Du nævner selv, at I er havnet i en svær gruppe. Hvilke modstandere tror du der bliver afgørende at præstere imod?
Capture/NA er de hold som jeg sagtens tror ka blive nogle af de tætte kampe, hvorimod jeg godt ku forestille mig at vi også ville få en tæt kamp mod vendetta. Mod NoA er der ikke så meget at sige vi vil prøve at lege lidt med dem, men det er ikke en kamp jeg forventer sejr i.
Hvordan føler du jeres forberedelse har været? Føler du I har forberedt jer optimalt?
På mandag hvor vi gamer første kamp er det næsten en måned siden vi åbnede, og jeg vil som alle andre danske hold sige at vores forberedelser ikke har været optimale. Vi praccede intenst de 3 første uger hvor i den sidste uge ikke, har fået praccet 1 dag pga min steam account mere eller mindre er blevet "stjålet"
WTFI bliver klart et hold man skal holde øje med, og det bliver spændende at se om de kan overraske og kvalificere sig til DEL.
Emil 'hiffer' Ervolder
Morten 'zeeth' Ottosen
Christian 'stagep' Stage
Tobias 'damoc' Badi
Nicolas 'salvation' Sørensen
__________________________________________________________________
Ministry of Defence
Navnet
Minstry of Defence (MoD) får nok en klokke til at ringe hos de fleste, men det er nok for deres tidligere hold,
Mirror, som spillede under dem igennem et stykke tid.
MoD har fået et nyt hold som består af forskellige danske spillere på scenen. Holdet er blevet seedet i 6. lag, så de har alt at vinde og intet at tabe ud fra vores seed.
Anført af gutten Tomas 'xLo' Falden, som tidligere har spillet sammen med blandt andet Mikkel 'bql' Haagesen, er deres muligheder ikke helt udelukket, men ingen må være i tvivl om, at de virkelig skal frem og hive deres gode spil op af hatten, hvis de skal have en god mulighed for et videre avancement til DEL.
Jeg hev fat i Khaled 'diMitri' El-Masri for at høre lidt om deres egne forventninger til XGP:
Hey diMitri. I er havnet i gruppe 1, hvor blandt andet NoA også er. Hvordan føler du jeres chancer er i denne gruppe?
Hej BoNe :) well ja det en lidt hård gruppe må jeg sige.. NoA er nok det hold vi frygter mest, så vil nok sige vores chancer sku gå hen og være okay nok. vil ikk love folkene vi vinder gruppen nej, men jeg vil love vi gør vores bedste og satser på at blive 2´r i den gruppe der.
Du siger selv I satser på at blive nummer to. Hvis det glipper helt at kvalificere sig, vil du så være skuffet?
Ja, jeg vil blive mega skuffet hvis vi ikke kvalificerer os videre fra gruppen. WTFI og NA ved jeg med garenti vi kan spille op mod. Vendetta har jeg ikk rigtig set spille endnu, men kender de forskællige spiller fra deres hold og kender lidt deres spille stil. Kampen mod vendetta bliver HOT, men håber vendetta flækker NoA.
Hvordan føler du jeres forberedelse til XGP har været? Føler I jer klar?
Ja jeg føler vi er klar, og er sikker på gutterne har det på samme måde. Nu har vi jo chancen forr at vise hva vi kan. Folk tror bare vi "unknowns" men time will tell :).
Et ambitiøst MoD-hold som bestemt tror på deres egne chancer. Det bliver spændende at se, om de kan drille de andre hold.
Khaled 'diMitri' El-Masri
Tomas 'xlo' Falden
Sebastian 'Riquelme' Bramsen
Jonas 'cHARGE' Carlsen
Kasper 'zRx' Ranzau
René 'Renau' Petersen
Dette var så en optakt på gruppe 1, som spiller deres første kamp om to dage.
Hvis vi gør status over gruppe 1, oplever vi alle som yderst optimistiske. Det bliver spændende at se, hvem der overrasker, samt hvem der går hen og flopper.
Links:




