Så er turen kommet til
Team NoA der formentlig klinger ganske dejligt i de fleste danske ører. Holdet er Danmarks absolutte tophold og har været det i et pænt stykke tid efterhånden.
Det danske flagskib skal forsøge at gentage sidste års triumf, hvor de løb med sejren - en kamp der dengang blev vist på DK4, hvor de i kraft af deres sejr, hev en førstepræmie på 7.500$ (40.800 kr.) med hjem.
NoA har igennem den sidste del af turneringen vist fremragende spil.
Dette fik
SK Gaming at føle, da de på to maps blev jævnet med jorden. Igennem turneringen har NoA blandt andet været medvirkende til
Ninjas in Pyjamas' exit, så på baggrund af disse tidligere resultater, ville det ikke være helt forkert at udråbe dem som favorit til at gentage sidste års succes.
Denne turnering har især været speciel for
Sunde, da det var her han fik sin officielle debut for NoA. Dette skete i deres kamp i mod
forZe, hvor Sunde dog fik en noget middelmådig debut - noget han har rådet bod på senere.
NoA har igennem turneringen kun haft et enkelt nederlag, hvilket var til en af de øvrige finaledeltagere
CMAX.gg, et hold de fleste nok vil kunne genkende under deres gamle navn - Logitech.fi.
I første kamp skal NoA møde
Begrip. Et opgør hvor danskerne er rimelige favoritter, selvom begrip har vist fremragende spil, blandt andet med en sejr over CMAX tidligere i turneringen.
Jeg hev fat i
hpx til nogle spørgsmål om holdets forventninger og forberedelser:
I drager imod Holland i denne weekend, for at deltage i EC LAN-Finalerne. Forventer I en gentagelse af sidste års triumf?
Det ville da ikke være i vejen, og jeg skyder nok heller ikke helt ved siden af hvis jeg siger at vi på papiret er favorit til at vinde
I skal i første kamp møde russiske begrip. Hvordan føler du jeres chancer er imod dem?
Begrip har i perioder vist godt spil, så det er ikke en kamp hvor vi regner med at shottyen kommer frem, absolut ik. Alligevel føler jeg der er gode chancer for at slå dem :)
Hvis vi kigger lidt på de forskellige hold, mirror, begrip og CMAX, hvilket hold vil du så anse som den sværeste modstander?
Det er ikke så meget vi har set til det nye danske mirror hold, så det er svært at vide hvor de står. Jeg tror faktisk jeg vil sige at alle 3 hold står meget lige.
Føler I jer fuldt ud forberedte til turneringen, eller har jeres forberedelse til eventen været mangelfuld?
Nah, vores trænings program har været begrænset lige siden ESWC faktisk. 3 af os er startet i skole igen og det har self krævet en del tid her i opstarten plus at danny går aftens skole hver torsdag. Så vi har kun fået praccet to dage i denne uge plus en vellykket EuroCup kamp mod SK. Så det bliver lidt på rutinen som man siger, og så har vi prøvet at spille så meget individuelt som muligt :)
I har igennem turneringen slået blandt andet NiP og SK ud. Hvordan føler I selv jeres spil har udviklet sig siden Sundes tiltræden?
Tja, altså jeg mener nu vi også var bedre en Nip & SK med Paddy på holdet, men det skal da ikke være nogen hemlighed at vi har haft godt af at få en ny spiller ind, vi stod lidt stille inden følte jeg. Så, men jeg håber da på yderligere udvikling, det klart :)
Jeg takker for din tid, og på vegne af XplayN ønsker jeg jer held og lykke i Holland. En sidste ting du ønsker at tilføje?
Jeg vil ønske mirror god tur derned, god event, og GOD TUR HJEEEEEEEEEEEM =)
De fantastiske fem er:
Brian 'hpx' Christensen
Danny 'zonic' Sørensen
Muhamed 'mJe' Eid
Alexander 'ave' Holdt
Christoffer 'Sunde' Sunde









Alt vs.
wSai (0-1)
mil vs.
iF (0-1)
gts vs.
GP
SoH vs.
SP
Dig (0-1)
xlo (0-6)
led (0-1)
AG vs.
Vir vs.