I morges kunne vi alle tune ind på HLTV og se kampen mellem
NoA og
mousesports. Som fortalt i en nyhed tidligere på dagen, måtte gutterne fra NoA se sig slået af mousesport og kæmpe videre i lower bracket. Her skal de møde
SK. SK blev slået ud af
fnatic og røg i lower bracket efter den kamp.
Det var en sørgelig kamp vi så, da NoA skulle spille sin kamp mod mousesports. Rygterne siger at spillerne led af søvnmangel, mens andre siger de bare var kolde. Uanset hvad rygterne var, så kan der vist ikke være tvivl om at NoA kan præstere bedre. Vi har tidligere set NoA besejre det tyske hold og med deres præstation til dette års ESWC, så burde det ikke være noget problem at slå SK. For de uvidende, så kan jeg fortælle at NoA opnåede en rigtig flot andenplads til ESWC. De mødte i finalen
Pentragram G-Shock og fik alle seere på HLTV til at ryste i bukserne. Efter tre maps var det Pentragram G-Shock der trak det længste strå og gik derfra med sejren.
Dernæst har vi SK. SK er et navn der vækker minder i alle. Minder om storslåede kampe og uforglemmelige øjeblikke. De vandt i en overgang alt hvad de rørte ved, men på det seneste har de ikke vist sig fra deres bedste side. Om de er inde i en dårlig stime eller om de bare ikke kan præstere på lige så højt plan længere, det finder vi forhåbentlig ud af. I hvert fald får holdet chancen for at slå NoA og komme videre i lower bracket.
Team NoA
zonic
hpx
ave
Sunde
mJe
Team SK
allen
RobbaN
striker
SpawN
Fisker
Disse spillere skal alle mødes på banen i morgen, for at finde ud af hvem der skal gå videre og kæmpe mod mousesports. Det vil sige, at hvis NoA drengene hiver den her hjem, så får de igen muligheden for at slå mousesports og få revanche.
Kampen er sat til at starte kl. 14. Vi opfordrer alle til at gå ind på HLTVs hjemmeside og finde kampen. Til alle jer, der enten er på arbejde eller i skole, skal vi selvfølgelig nok levere en dækning af kampen.




