GameGune offentliggjorde i dag, at der kunne tilskrives seks yderligere storhold til den voksende deltagerliste til eventen. Eventen som løber af stablen i slutningen af juli, nærmere betegnet fra den 20. - 22. juli i den spanske by Bilbao, vil derfor blive mere interessant end tidligere at følge eftersom tilføjelsen af seks nye hold, kan være med til at stabe spænding i toppen.
Mange ser GameGune som en af de største højdepunkter i år først og fremmest på baggrund af den enorme præmiesum på hele 22.500€ i Counter-Strike 1.6, men ikke mindst også en anderledes og i særdeleshed spændende præmie i form af 1000€ til den bedste CS-spiller igennem hele turneringen. Derfor er tilføjelsen af seks yderligere hold noget, som skaber spænding.
Der har dog været problemer med tilføjelsen af de nye seks hold, eftersom GameGune til at starte med annoncerede, at de ikke ønskede deltagelse fra hverken
Begrip,
Ninjas in Pyjamas eller
fnatic, som skyldtes, at disse offentliggjorde deres deltagelse før GameGune. Dette har tydeligvis været mod GameGunes reglement. Men med offentliggørelsen af holdene, har GameGune valgt at revurdere dette, og har derfor inviteret både fnatic og Begrip, mens NiP stadig må se sig som værende sorteper i situationen. Udover deltagelsen fra ovenstående to hold har
GoodGame,
Convention,
TBH.eSports og vores egne
Spirit of Amiga meldt deres ankomst til det spanske LAN. I denne forbindelse skal det siges, at du kan læse mere om dette i kunivas nyhed om SoA, som vil komme op i forlængelse af denne.
Dette efterlader GameGune med følgende deltagerliste efter tilføjelsen af de seks nye hold:
GoodGame
Spirit of Amiga
Convention
fnatic
Begrip
TBH.eSports
DimensioN4
emuLate
Global Gaming
Ideal Gaming
MeetYourMakers
Virtus.pro
x6tence.AMD
69N-28E
SK Gaming
Team ZYKON
mTw.PokerRoom
mousesports
redCode.X-Fi
Team Dignitas
lansports-exotic
Made in Brazil
csm.QPAD (Kvalificeret i Guipuzkoa)
abrazafarolas (Kvalificeret i Guipuzkoa)
Wizards (Kvalificeret i Valencia)
Highlights (Kvalificeret i Valencia)
aCv (Kvalificeret i Lleida)
Banned Brigade (Kvalificeret i Salamanca)
DoGMa (Kvalificeret i Salamanca)
Vi vil altså til den kommende event se ikke mindre end tre danske hold forsvare de rød-hvide farver, og der skal derfor lyde et stort held og lykke herfra redaktionen. Vi vil selvfølgelig bringe flere nyheder, hvis der skulle ske yderligere ændringer i den allerede lange deltagerliste.
Link:
SK Gaming




