Når det danske landshold tørner sammen med
Frankrig i aften, er der skruet godt op for forventningerne. Et positivt dansk resultat vil nemlig give adgang til de attraktive ENC-finaler ved Games Convention i Leipzig.
Herlighederne finder sted d. 23. - 27. august. Fire hold skal mødes ved LAN-finalerne og slås om ikke mindre end 30.000 euro ~ 225.000 kroner.
Skejserne er fordelt således:
-
15.000 euro ~ 112.000 kr.
-
7.500 euro ~ 55.000 kr.
-
5.000 euro ~ 37.000 kr.
-
2.500 euro ~ 18.500 kr.
Set i dette lys har aftenens landskamp altså en værdi på mindst 18.500 kr. for de danske drenge, så der er ingen tvivl om, at der er skruet op for seriøsiteten.
Den danske landsholdstræner, guddo, har sat følgende hold til aftenens kamp:
Danmark
Frankrig
Brian 'hpx' Christensen
Jonas 'whiMp' Svendsen
Christian 'Paddy' Juhl
Danny 'zonic' Sørensen
Martin 'zone' Eilertsen
David 'Xp3' Garrido
Guillaume 'Blqcko' Bakaga
Guillaume 'Geno' Ntep
Mathieu 'R!Go-' Bridet
Frédéric 'OliGan' Ngor
Som tidligere skrevet så skulle danskerne meget gerne have tre point i land i aftenens opgør, men det kan såmænd blive svært nok. Frankrig har spillet en solid omgang Counter-Strike, og der er ingen tvivl om at opgøret i aften sagtens kan blive lidt af en gyser.
Jeg fangede guddo til en hurtig kommentar inden opgøret:
Vi er nu kommet til den nok mest vigtige kamp i vores gruppe - vinder vi denne kamp er vi sikret en plads til finalerne i Tyskland. Dette bliver absolut ikke en let kamp, da Frankrig er et meget stærkt hold - som jeg på intet tidspunkt undervurderer. Hvilket betyder vi skal være 100% i fokus og få vores momentum helt i top, inden kampen starter. Udover alt det, er jeg dog ikke i tvivl om at denne kamp ender i vores favør. Jeg ser frem til at se samtlige danskere på HLTV!





Brian 'hpx' Christensen