Glemt kodeord
Husk Opret profil

shgOpen - en admins tilbageblik

Skribent: Admin kontoen.
Tidspunkt: 2007-02-23 00:48
Kategori: shgOpen 2007

 

 

 

- Skrevet af BlackHoleSun

 

 

shgOpen 2007 er og var mange ting; det var 1.300 gamere samlet på det samme sted, det var fem officielle turneringer med deltagelse af de bedste spillere inden for hver turnering, det var den største danske Counter-Strike 1.6-turnering nogensinde afholdt herhjemme. Der belv slået mange rekorder i dansk eSport i den forgangne weekend. Jeg har valgt at skrive denne klumme som en information og som hyggelæsning for dem der har lyst. Denne klumme er ikke skrevet som en forklaring på hvad der skete 100%, men skrevet for at give lidt indsigt i noget af det der foregår bag et adminbord. Sidst men ikke mindst er den skrevet af mig personligt, og giver ikke udtryk for hverken shg's eller andres mening eller holdning.

 

 

Forberedelserne

shg.dk har under udførlig vejledning udarbejdet et program der kan styre en turnering afviklet med et gruppespil; en A-turnering der kører double-elimination og en B-turnering der kører single-elimination, og evt. en C-turnering også i single-elimination. I månederne op til shgOpen 2007, var vi overbeviste om at der ville komme omkring 250-300 deltagende klaner i CounterStrike 1.6-turneringen, så jeg begyndte at lave en tidsplan og turneringsplan ud fra det antal deltagere.

 

Udviklingen i deltagerantallet viste sig at skulle vende, så det endelige antal deltagende klaner ramte 134, hvoraf ni ikke dukkede op da det kom til stykket. Resultatet blev et gruppespil med 32 grupper og fire hold i hver gruppe, det gav 64 hold i A-turneringen der skulle afvikles i double-elimination, og 64 hold i en B-turnering der skulle afvikles i single-elimination.

 

Med det deltagerantal kunne jeg se bort fra cbble som turneringsmap, hvilket jeg var klar over ville glæde mange, det skulle dog vise sig senere at en del ikke kunne forstå hvorfor de skulle spille de samme maps hele tiden. Men når man fravælger cbble som turneringsmap står man tilbage med fem maps: de_dust2, de_train, de_inferno, de_nuke og de_cpl_mill - det giver mange kampe på de samme maps. Det er for mig en selvfølge, men det er det åbenbart ikke for alle.

 

Jeg havde allieret mig med Lazer til at hjælpe med at styre og afvikle turneringen, derudover havde jeg nogle af mine klanmates fra A6 til at hjælpe med at styre adminbot og skrive resultater ind i vores system. På gulvet til at rende rundt og agere politimænd havde jeg fået tre mænd jeg kunne stole på. Alle gjorde efter min mening et rigtigt godt stykke arbejde som de kan være stole over og glade for.

 

 

Afviklingen af gruppespillet

Før gruppespillet kunne starte skulle vi have seedet. Seeds er til for at sikre at man får en seværdig turnering hvor topholdene ikke møder hinanden alt for tidligt i turneringen. Vi seedede top 32 individuelt, og offentliggjorde top 16. Top 33 til 64 seedede vi i et lag og resten af holdene kom i et useedet lag. Hver gruppe kom til at bestå af ét hold fra det højeste seedningslag (1-32) og ét fra det mellemste seedningslag (33-64) samt to hold fra det laveste seedningslag (65-128).

 

Gruppespillet skulle starte klokken 18:00 og vi kom igang med de fleste af kampene til tiden, enkelte grupper kom lidt forsinket igang på grund af serverproblemer. I anden runde af gruppespillet var serverproblemerne løst, og derfra forløb gruppespillet uden de store problemer. Det blev til ganske få overraskelser i gruppepsillet, kun i tre grupper var gruppevinderen en anden end den vi havde regnet med der ville vinde - eller sagt på en anden måde; kun i tre tilfælde havde seedet et hold uden for top 32 der vandt sin gruppe. I alle tre tilfælde var der tale om hold der lå nede omkring seed 25-32. Det var vi ret tilfredse med.

 

 

Double-elimination

Efter gruppespillet skulle de to bedste fra hver gruppe videre i A-turneringen hvor der blev spillet double-elimination. I første runde skulle alle de der havde vundet deres gruppe spille mod en to'er fra hver gruppe. Vinderne af grupperne havde seed 1-32, og de var fordelt efter den rigtige nøgle for seeds til doubleelimination. To'erne fra grupperne havde seed 33-64 i et lag, dvs. ingen af to'erne havde et bestemt seed, men var et stort seedningslag.

 

Vi havde diskuteret hvilket map vi gerne så spillet i upperbracketfinalen. Vi var enige om at de_cpl_mill ikke skulle spilles i upperbracket finalen, det gav os fire maps tilbage at vælge mellem: de_dust2, de_train, de_inferno og de_nuke. Vi blev ret hurtigt enige om at vi ikke ønskede en kamp på de_dust2, da det har været tilfældet i rigtigt mange turneringer, og vi ønskede en lidt anderledes upperbracket finale end dem man normalt ser. Valget faldt på de_train. Da upperbracket finale-mappet var valgt gav resten af runderne sig selv, da der ligger fem runder forud for finalen i upperbracket (med 64 hold i double-elimination) var de fordelt på hver af de fem maps startende med de_train. Lowerbracket skulle så fyldes op med maps så ingen hold kom fra f.eks de_dust2 i upperbracket og skulle spille de_dust2 lige bagefter i lowerbracket.

 

A-turneringen startede klokken 10:00 lørdag formiddag, og alle kampe kom i gang til tiden, og faktisk forløb hele dagen lige efter tidsplanen. Ganske få episoder opstod under afviklingen af lørdagens program. Faktisk var der kun enkelte situationer hvor vi som admins måtte ind og træffe afgørelser der kunne afgøre kampe. Jeg har set diskutioner om SK og NoA kampen på de_nuke, og har set utroligt mange usandheder i forbindelse med den kamp. Sagen var at SK kom op til adminbordet for at høre om reglerne for at booste gennem taget oven for stigen i stigerummet på nuke. De fik forklaret, at hvis det var tilfældet at NoA havde boostet gennem taget med overlæg vill NoA få fratrukket runden, men SK ville ikke vinde en runde på det. Sagen var at SK havde vundet den runde det skete i og det ville ikke få direkte indflydelse på resultatet af det endelige resultat.

 

Vi så HLTV demoen igennem og så ganske rigtigt at NoA havde fået boostet en mand op på taget, men episoden sker på et tidspunkt hvor der er tre fra NoA i stigerummet og de er på vej op af stigen på samme tid. NoA-spilleren kommer op på taget, men hopper direkte ned igen da han opdager han er kommet derop. SK vælger at de ikke vil indgive en klage på episoden, og fortæller også at det ikke havde noget at gøre med om de kunne vinde kampen på det, de ville bare gerne have en forklaring på det. Det fik de, og de var ikke glade for at være slået i lowerbracket, men de så heller ingen grund til at klage over noget der var sket i en runde de vandt alligevel når episoden ikke havde indvirkning på de efterfølgende runder.

 

Dagen skred frem og flere kampe viste sig at være både seværdige og overraskende, f.eks. var Berip Gaming fra Sverige et af de hold der overraskede ved at slå anden seedede mYm ned i lowerbracket. Ved dagens afslutning stod vi tilbage med fire hold: NoA, mibr, Pentagram og Begrip. De skulle spille i søndagens finaler.

 

 

Finaledag

Søndag morgen klokken 10:00 skulle lowerbracket finalen spilles på den opstillede TV-scene; Begrip skulle møde mibr. Kampen bliver cirka en time forsinket, da finaleserveren beslutter sig at strejke og give sig til at lagge uhørligt. Vi får skiftet serveren ud og kan starte kampen. Kampen ender med en sejr til mibr, der sikrer sig en plads i foreningsfinalen. Næste kamp er mellem Pentagram og NoA, det blev en kamp der aldrig blev tæt eller spændene Pentagram vinder ret hurtigt kampen og sikrer sig en plads i den endelige finale. NoA skal en tur i foreningsfinalen hvor de skal møde mibr.

 

Foreningsfinalen bliver vundet af mibr, og dermed er NoA ude af turneringen, mibr skal spille finale mod Pentagram. Fordi Pentagram kommer fra upperbracket skal de kun vinde et map for at vinde, mibr skal vinde to maps. mibr ender med at vinde kampen, og dermed render de med første pladsen.

 

 

Foreningsfinalen

En episode der er diskuteret meget her på XplayN er episoden i foreningsfinalen hvor NoA spiller mod mibr. Noget der irreterer mig grænseløst er når folk udtaler sig om noget de ikke ved noget om, eller udtaler sig om ting de tror de ved noget om. Det har jeg set rigtigt mange eksempler på inden for de sidste fem dage. Derfor vil jeg forklare her hvad der rent faktisk skete, og hvorfor der ikke kan dømmes hverken omkamp, omrunde, servercrash eller andet.

 

Under alle kampene sad jeg selv ved serverconsollen og overvågede kampene, jeg sad der sammen med den tekniske ansvarlige fra shg. Han havde sat netværk og servere op, og gennerelt været den vi gik til når der var problemer med teknikken under eventen. I foreningsfinalen sad vi igen sammen ved serverconsollen og overvågede kampen. På et tidspunkt under kampen ser vi i consollen at serveren har mistet kontakten til spillerne, samtidig råber spillerne fra scenen "serveren lagger". Vi får skrevet "status" i consollen og ser at serveren er uden kontakt til spillere og internet. Serverteknikkeren rejser sig fra sin plads og går direkte mod den switch serveren er sat til, han ser at stikket er trukket ud af switchen. Stikket bliver sat i switchen og vi kan nu se at serveren genopretter kontakten til spillerne.

 

Det tidsrum der går fra vi ser at serveren smider kontakten til spillerne til stikket er sat tilbage i switchen er så kort at spillerne ikke ryger af serveren. Først da det er på plads ser jeg op til spillerne igen for at fortælle dem at de kan fortsætte kampen. Sagen er at jeg på det tidspunkt ikke aner noget som helst om hvornår det er i runden det er sket, ikke at det havde gjort nogen forskel, men jeg har fokus på at rette problemet frem for at svare spillerne der råber.

 

Spillerne er nu utilfredse over de ikke kunne pause spillet fra deres maskiner i den tid der er gået, men det er der jo ikke noget at sige til, da der ikke er kontakt til serveren. Da situationen igen bliver "normal" på serveren kan spillerne igen pause spillet hvilket de gør. Serveren har da været uden kontakt til spillerne i omkring 15 sekunder, serveren forsøger nu at indhente det tabte ved at lagge voldsomt i cirka 10 sekunder. Sagen er utroligt uheldig og kedelig, jeg havde meget gerne været den foruden, men fordi spillerne bliver på serveren og kampen kan genoptages da lagget er overstået er det ikke at betragte som et servercrash. Kun ved servercrash kan der startes forfra på runden med startmoney 6500.

 

Der er nogle der har været fremme og sige at det kun var admins der kunne pause spillet, og spillerne ikke havde mulighed for at pause spillet fra deres maskiner, dette er ikke tilfældet. Serveren havde "pausable 1", og spillerne må gerne pause spillet midt i en runde. Det der kan have været forvirring omkring er reglen omkring clientcrash, hvor der skal pauses i slutningen af runden.

 

Reglen om clientcrash lyder:

 

§5.3 - Clientcrash

If a player disconnects from the server for whatever reason, the match have to be paused by the team captain who is missing a player. Pause can only be used after a round is decided - NOT before. If you failed to pause while a round was ending, then you must pause while there is freezetime.

 

Dette står under punktet for clientcrash og er kun gældene herfor. Pause bruges til at undgå netop denne situation under normale forhold. Denne gang var der bare luft mellem serveren og spillerne, så de kan ikke bruge pause før den forbindelse var genoprettet. Reglerne er fulgt til punkt og prikke, desværre set fra NoA's side. Situationen kan diskuteres til hudløshed - det ændrer ikke på at reglerne blev overholdt, hvilket jeg ser som det vigtigste i denne uheldige og triste situation.

 

 

Tilbageblik

Når jeg ser tilbage på shgOpen 2007 synes jeg at det var en helt utroligt vellykket turnering, hvor meget meget lidt gik galt. 382 kampe blev spillet i alt, tre gange var der afgørelser fra admins på grund af bugs, flashbug og granater over i gangene fra yard på train. Tidsplanen blev overholdt med en margin på 45 minutter. Jeg synes alle opførte sig som de skulle, vi havde utrolig lidt arbejde med sure mennesker og meget meget få situationer hvor jeg så noget til nogen der i det hele taget var i dårligt humør. Alt dette gør at jeg som admin vil sige at det har været et af de mest vellykkede events jeg har været med til.

 

Jeg er naturligvis ked af de få ting der gik galt, men det er ikke noget jeg kan ændre nu og de beslutninger jeg har taget står jeg fast ved og jeg ved de er i overensstemmelse med reglerne som de er udformet. Dermed har jeg ikke sagt at reglerne er perfekte, og at vi ikke skal arbejde på at finde en løsning så en situation som den i foreningsfinalen ikke opstår igen. Men som sagt er jeg alt i alt godt tilfreds med det hele som en helhed.

 

Jeg vil også gerne rette en tak til alle de som har været med til at gøre shgOpen 2007 til en stor oplevelse.

 

 

/BHS

 

 

 

 

Ovenstående reklame vises ikke til medlemmer af XplayN Club.
Du kan tilmelde dig her.



Kommentarer i alt: 163   -  
Side:: [1] 2

#1 23.02.2007 00:57
Synes dig og lars klarede jer rigtigt godt.
Pyro - KPS
#2 23.02.2007 00:59
Hvor var hjemmebane-fordelen når man skulle bruge den. ;)
hpx
 
#28 23.02.2007 07:29
Der var simpelthen ikke nok der heppede på jer!!!!
whispers: Hun var kun 12..
 
#67 23.02.2007 13:12
Ved pizza huset :)

Ej men i klarede jer sgu flot drenge, thumbs up.

Better than nothing eh? :)
no_user
#3 23.02.2007 01:02
dejligt lige at afklare NoA vs SK episoden. Regnede nemlig hellere ikke med SK forlangte et helt nyt resultat pga af den bagatel.
no_user
#4 23.02.2007 01:04
God læsning. Synd med NoA kampen, da jeg så det på stream, så var det lidt nostalgi fra NoA vs. Speedlink @ Eurocup i Århus, hvor kameramanden også gik ind i kablerne (hehe det var samme kamerahold, gamezone/gametube).
siz 2 the max!
siz - [BO]
#5 23.02.2007 01:04
Rart med BHS's syn på sagen, så ved man i det mindste at der er styr på det der siges:) God klumme, flere af dem tak!
Too-night make me unstop-pa-ble
#8 23.02.2007 01:08
Har der været nogen tilbagemelding fra de store udenlandske hold? Og i så fald hvilken? :)
 
#9 23.02.2007 01:09
Tror det var franske emuLate der ikke kunne komme alligevel, ellers no idea.
siz 2 the max!
siz - [BO]
 
#11 23.02.2007 01:10
Jeg tror du svarer forkert til ham. Han spoerger ikke om hvem der frameldte ;P
no_user
 
#13 23.02.2007 01:10
Tilbagemelding er ikke helt det samme som at melde fra :p
Quake-redaktør på XplayN.com
 
#23 23.02.2007 01:34
Hehe du har ret, mig der sover. Lidt for meget SSO...
siz 2 the max!
siz - [BO]
#10 23.02.2007 01:09
Godt gået BHS, "you are the man".
Super fed klumme, god læsestof ^^

Edited: 23.02.2007 01:10
www.FrederikWerge.dk
#12 23.02.2007 01:10
det var et godt event, men bo3 i b tunering tak :) (ved godt at der ikke var tid til at lave det om osv, men det ville have været rart :])
Jeg er narcissist of first class
#14 23.02.2007 01:14
Lækker lille klumme Brian. Syntes også hele turneringen forløb rigtig godt uden forsinkelser, ihvertfald ikke noget jeg mærkede noget til. Syntes dog det var lidt nedern det ikke blev vist flere gode kampe på storskærmen, hvor der faktisk kun blev vist 3 kampe(?). Dertil skal det siges jeg var lidt skuffet over kvaliteten der var på storskærmene. Ved ikke om det var fordi der blev streamet CS istedet for at være på HLTV'en.

Alt i alt syntes jeg det var et skide godt event. Jeg vil helt sikkert være at finde hvis der kommer et SHG '08 :-).
:)
 
#30 23.02.2007 07:32
Vandt du noget din noob? :D
Hallo my name is Andy
#15 23.02.2007 01:15
"Serverteknikkeren rejser sig fra sin plads og går direkte mod den switch serveren er sat til, han ser at stikket er trukket ud af switchen."

Som de kære beastie boys ville sige; SABOTAGE!

Oder etwas? O_o

Edited: 23.02.2007 01:16
Monkey see - Monkey do.
Al
#16 23.02.2007 01:15
Jeg syntes at de seeds i fik lavet var rigtig gode, og grupperne var godt sat sammen :)

Den eneste ting jeg godt kunne tænke mig at se ændret ville være at man kunne se hvilke modstandere man skal møde på hvilket map, inden man sidder til eventen. Men det bliver selfølgeligt et problem at skubbe alting så langt forud med alle de slackers der først betaler i sidste øjeblik og folk der ikke dukker op osv.
ish for life
#17 23.02.2007 01:21
Bliver spændende at se om der bliver noget SHG 08 :o
timsu
jaap - r2e
#18 23.02.2007 01:22
Kunne godt tænke mig at vide, hvordan det kan lade sig gøre, at fnatic kun blev frataget en enkelt runde, da de på dust2 imod ideal, havde boosted en mand på ledge ved trappen som CT. Det var i 4 runde, han skød 3 mand, ideal tabte runden og blev tvunget ud i en eco i 5. runde.

I mine øjne burde det give minimum 2 runder.
 
#29 23.02.2007 07:30
standard ville vel være 3 runder som reglerne foreskriver ved bugabuse ? de skal da ikke slippe med en/to når de har været så dumme ikke at læse reglerne - og ja det ville jeg sige om alle hold
suk....
 
#47 23.02.2007 11:02
Det ville ikke have ændret udfaldet på kampen med 3 runder til ideal :)
YeaLeMMeR100
 
#95 23.02.2007 13:49
det ændrer ikke på at de skulle have haft 3, om det så ændrer noget er en anden snak
suk....
 
#114 23.02.2007 15:34
Kampen havde jo ikke været slut da ideal tabte, hvis de havde fået 3 runder i stedet for 1. :D
 
#115 23.02.2007 15:36
Hvis de tabte 16-9 ?
YeaLeMMeR100
 
#133 23.02.2007 18:23
Kan bare ikke lure. Plejer beslutningen ikke at blive taget inden kampen er slut?
 
#140 23.02.2007 20:22
Nej gør den aldrig, man spiller en kamp og hvis der er sket noget under kampen der skal tages hensyn til ordner man det bagefter. Hvis begge hold er enige under kampen om at der f.eks er en flashbug så har det været normalt at man spiller videre til det er sikkert hvem der har vundet.

F.eks hvis i har lavet en flashbug på rampen på nuke og i ved det, modstanderne gør jer opmærksom på det og i accepterer det ingame og spiller videre men bare spiller til i har vundet 3 runder mere end det ellers ville have været nødvendigt så ville det være ok.

Det ville som sådan ikke være noget admins ville gå ind og blande sig i. Men hvis en konflikt kommer til adminbordet og skal løses der så er det efter kampen, og så er der et resultat man tager hensyn til, og det resultat tager man og trækker straffen fra.

Jeg har i hvert tilfælde ikke oplevet det gjort på nogen anden måde. :)
'\_______/' - Karbad
 
#144 23.02.2007 22:59
Okay. Meget rart at vide et eller andet sted. :D
 
#42 23.02.2007 10:25
Du har ret det burde nok give mere end én runde, vi lagde os op af de domme der er givet ved ESWC, WCG i lignene situationer. Det er nok noget der skal kigges på. Nu lige i denne situation havde det ingen indvirkning da fnatic vandt 16-9 så vidt jeg husker.

Men det ændrer ikke på at du har ret et stykke hen ad vejen.
'\_______/' - Karbad
 
#45 23.02.2007 10:38
endte den ik i overtime? ;o
Men alligvel!
 
#58 23.02.2007 12:32
nej 16-9 til fnatic
'\_______/' - Karbad
 
#74 23.02.2007 13:24
16-13 skulle jeg da mene... men fuck det, vi tabte anyway :)
no_user
 
#76 23.02.2007 13:26
hmm, det resultat der kom tilbage fra adminbot var 16-9
'\_______/' - Karbad
 
#83 23.02.2007 13:36
Xplayn skrev i hvert fald 16-13
 
#84 23.02.2007 13:38
ok det ved jeg ikke lige, jeg ved det resultat der kom tilbage fra serveren var 16-9 :)
'\_______/' - Karbad
 
#86 23.02.2007 13:40
Den endte 18-12 efter alle runder blev spillet. og så fik vi en runde og dermed 16-13
 
#91 23.02.2007 13:44
Ok, nu skal alle runder ikke spilles i doubleelimination man stopper ved 16 runder. Derfor smider adminbot 16-9 tilbage som resultat, det er det endelige resultat og det er det resultat man giver straf osv ud fra. Så hvis i fik et point mere skulle den ende 16-10. Men det er jo ligegyldigt hvad resultatet blev nu. :)
'\_______/' - Karbad
 
#90 23.02.2007 13:43
nexiz forklarede det meget godt :P
no_user
 
#96 23.02.2007 13:50
nu er det her så et direkte spørgsmål til dig, der var varslet at admins kunne gå rundt og tjekke folks computere, jeg gik selvfølgelig rundt og så lidt random cs hos folk og så mange " gode " hold der brugte 16 bit, eller sådan så det ihvertfald ud for mig og nogle de stod bagved, førte i nogensinde disse checks på om folk overholdte reglerne med downloads og sådan noget ?
suk....
 
#100 23.02.2007 13:52
Ja, der var tre der gik rundt og tjekkede 16/32 bit og lign. alle henvendelser vi fik blev undersøgt. De tog stikprøver blandt holdene.
'\_______/' - Karbad
 
#101 23.02.2007 13:53
Det var først til aller sidst at de gik rundt og tjekkede om alle havde 16bit, tror også der var mange hold der brugte 16bit i gruppe spillet.
YeaLeMMeR100
 
#142 23.02.2007 22:21
Jeg var en af de 3 mand BHS havde på gulvet til SHG Open. Og vi gik meget rundt og tjekkede folk for 16Bit og der var ikke et tilfælde hvor en spiller brugte 16 bit. Jeg har stadig vabler på fødderne af at have gået rundt i 15+ timer 3 dage i streg :P

Og ja til sidst i turneringen blev flere tjekket, da der var færre hold tilbage i denne. Vi besluttede os tilsidst at tjekke alle inden kampene for ren formalitets skyld. Oh heller ingen her brugte 16 bit.

=)
en mate flere mates alle matesne
 
#119 23.02.2007 16:33
altså man kan vel sige at 3 runder gør en del og resultatet kunne ha blevet et andet :)

Men jeg respekterer de regler der var sat og syntes det fedt i følger dem til punkt og prikke.. Der kan altid laves forbedringer hen af vejen, dog må man ik ændre på regler undervejs, da jeg mener det viser ustabilitet!
Syntes I gutter har rigtig godt styr på det!

**edit**

Glemte lige at runderne først bliver givet efter kampen.... doh!

Edited: 23.02.2007 16:35
no_user
#19 23.02.2007 01:23
Sammenlignet med sidste års combo var den her helt fantastisk - det var ret nederen ikke at være færdig før kl 3½ om natten sidste år :o(

Men fantastisk arbejde, ses (måske) næaste år \o/
#20 23.02.2007 01:26
Super godt event, utrolig flot af BHS og Laser, gj til jer to :). Single elimination kan dog diskuteres, synes et eller andet sted det er lidt bittert at betale ligeså meget som A turneringsspillerne, men samtidig ikke være sikret samme antal kampe - men kan godt se det ville ende i lidt af et tidspress, men tror stadig BO3 ville være en god løsning :))
CARE [ ] DON'T CARE [x]
 
#21 23.02.2007 01:30
hov hov.. floor admins gjorde et godt stykke arbejde også ;>
 
#22 23.02.2007 01:33
Gjorde de sikkert ;)
CARE [ ] DON'T CARE [x]
 
#69 23.02.2007 13:16
Status brian? Vi render åbenbart uendeligt meget ved siden af hinanden på MSN.
Gone irl
 
#35 23.02.2007 09:15
Du synes det er unfair at de hold der vinder gruppespillet skal spille flere kampe end dem der taber?

Anyways så var holdene i A turneringen kun garanteret 1 kamp mere end de andre. Mon ikke holdene i B turneringen kunne tage en PCW hvis de havde lyst til at spille 1 kamp mere?
The Prodigal Son Returns