Inden længe skal vi være vidne til noget af et brag, når to af de varmeste mandskaber til shgOpen 2007;
Team NoA og
Schroet Kommando tørner sammen.
Indtil nu har især NoA markeret sig på flotteste vis. Holdet har lammetævet samtlige deres modstandere, og de virker ustoppelige. De har været uhyggelig effektive, og det er blandt andet gået ud over hold som
Spirit of Amiga og
H2k.Thermaltake. I det hele taget er hele den danske top blevet sat på plads, og NoA har sat en tyk streg under deres status som Danmarks bedste hold.
Mens NoA har været uhyggelig stærke, så har det svinget lidt mere for deres modstander i den kommende kamp; SK Gaming. Først kom svenskerne i småproblemer mod
defusekids.cno - en kamp de burde have vundet i overlegen stil, men defusekids formåede at snuppe 11 runder. Derefter kom SpawN og co. for alvor i problemer mod
ID Gaming, hvor de først efter overtid kunne trække sig sejrsrigt ud af opgøret. Det var ellers en kamp, som ID Gaming en overgang var tæt på at vinde.
Nu skal SK så for alvor ud og vise hvad de er lavet af, når modstanderen hedder NoA. Det er dog ikke bare et hvilket som helst NoA-hold de møder; det er NoA-hold som er i topform. De kan slå alle hold i verden lige for tiden, så SK får helt sikkert deres sag for.
Alt i alt er der lagt op til et brag af en kamp mellem de to klassemandskaber, og det skal i naturligvis ikke gå glib af; derfor sender vi også kampen på XplayN.Radio. Igen er det QuiSh som sidder klar ved mikrofonen for at guide jer igennenm dette brag.
For at undgå delay, følg da denne lynguide:
For at synche skal du gøre følgende: Når vi siger LIVE LIVE LIVE pauser du dit WinAmp. Når kampen så rent faktisk starter på din skærm (vi formoder at du vil se HLTV), skal du unpause WinAmp igen. Og så skulle de to signaler være nogenlunde i synch.
Links:
XplayN.radio




