I mandags blev anden spillerunde af Core 2 Extreme Masters skudt i gang med et brag af en kamp mellem den førende klan i Rusland samt Sverige. Endnu vildere var det dog i går aftes hvor hele tre kampe, bl.a. to store af slagsen, skulle afvikles.
I gruppe A blev det prestigefyldte arveopgør mellem to af Tysklands bedste klaner i de senere år spillet klokken 20:00 på dust2. Som I nok har gættet var mousesports det ene hold, mens ALTERNATE aTTaX var det andet. Tidligere har holdene givet hinanden nogle fantastiske tætte kampe, og sådan kom det også til at gå i gårsdagens kamp, hvor CHEF-KOCH og co. som terrorister gik til pause med en føring på 10-5. Det fik gore og resten af mouz dog hentet i anden halvleg, da de vandt med 11-4. Dermed vandt mousesports det rene tyske opgør med tætte 16-14 og ligger nu nummer to i gruppen med samme pointtal som førende NiP.
Aktivitet var der også masser af i gruppe B i går, hvor to kampe blev spillet. Den første var et klassisk nordisk opgør mellem WCG-bronze vinderne hoorai og mYm, som var uden REAL, men til gengæld gav debut til kontroversielle elemeNt; manden med verdens længste klan-CV. Opgøret skulle ligesom aftenens øvrige kampe spilles på dust2, og her startede finnerne ud som lyn og torden, inden de gik fuldstændigt ned. Bagude med 5-0, formåede nordmændene nemlig at komme forrygende tilbage, og tillod i resten af matchen kun hoorai at erobre to runder mere. Den samlede stilling blev derfor på overlegne 16-7 til mYm, som nu topper gruppe B efter to sejre. I det andet opgør i gruppen slog mortal Teamwork uden slinger i valsen det italienske Team Impact med 16-6. Dermed kom tyskerne på ret spor igen efter det store nederlag i første runde til hoorai.





mousesports
Meet Your Makers
hoorai
Team Impact




fnatic vs.
dAT
n!
NiP vs.
S.fox vs.
LDLC
CPLAY
ENTiTY vs.
eSuba