Efter 5 dage på farten i Frankrig er jeg nu solidt plantet i min formstøbte chefstol med stængerne på bordet og keyboardet i skødet. Verden drejer igen den rigtige vej i det rette tempo og med friskbrygget stempelkaffe blandet med Arlamælk, er livet perfekt. Næsten. Jeg skal lige have rystet noget af mig.
Fransk er et stort og flot sprog og jeg kan godt forstå, at man er stolt af sit modersmål. Men når man nu har investeret sine skoleår i flydende tysk og engelsk er det ubegribeligt, at man skal ligne en sprogmongol som turist i Frankrig. Alle franskmænd, jeg forsøgte at kommunikere med i Frankrig kunne knapt tælle til 10 på engelsk!? Hvordan pokker klarer de sig, når de selv er udenlands? Og hvordan man fortsat kan negligere engelsk så groft som de gør det i det franske skolevæsen bliver jeg aldrig klog på.
Det betød iøvrigt, at samtlige kampe og alle informationer under ESWC blev formidlet på fransk. Og at det formodentlig var en af årsagerne til, at der var ting, der kom bag på os.
Paris er en tæt befolket by med mange arbejdspladser og en pokkers masse trafik. Jeg kan på det kraftigste anbefale at man undlader at køre i egen bil, hvis man vil til Paris. Ikke fordi det er specielt underholdende at køre i bus. De ture jeg fik med det offentlige bringer minder frem om rutchebaner og tætpakkede koncerter. Aldrig har jeg set så mange bulede biler - aldrig har jeg oplevet så meget rallykørsel i midtbyen - og aldrig har jeg hørt mage til hornkoncert. Radiobilen må være opfundet her.
Jeg forsøgte mig et par gange med at overbevise B(H)S, Inmate og daMATE om, at taxa var bedre end bus. Prisen var stort set den samme med 4 mand, det var hurtigere og en del mere behageligt. 2 gange lykkedes det mig at praje en taxa, men OMG! Chaufføren i den første holdt fast i, at vi skulle gå!? Og den næste ville ikke have 4 mand i sin taxa??? Efter flere forgæves forsøg fandt vi ud af, at der åbenbart ikke måtte sidde passagerer på forsædet ved siden af chaufføren. Fransk logik for franske burhøns.
Oveni er det godt at vide, at ringer du efter en taxa, starter taxameteret når chaufføren kører hjemmefra. Jeg bander derfor stadig over de forbandet lange gåture i 35 graders fugtig varme og B(H)S, der går og smågriner.
BHS aka BS. Christiansen - nu med Mona Liza-zmil
Jeg skal gerne indrømme, at jeg på vejen hjem var på nippet til at ønske, at jeg ikke forstod dansk. For at komme til flyet skal man med en lufthavns-shuttle, hvor man ikke undgår nærkontakt med random folk.
Jeg fik fornøjelsen af en 3-generationers frikadellefamilie, med to små piger på ca.5-6 år. De levede op til det moderne danske familiemønster og indtog de sidste siddepladser foran bedsteforældrene, dikterede taktfast at de skulle have uddelt tyggegummi og hev det kort efter ud af munden og smurte samtlige støttestænger ind i sukkersavl. Til glæde for de næste kunder i bussen. Halvhjertede moderlige forsøg på at stoppe tyggegummiet tilbage i munden på de små terrorister, medførte glasknusende skrig og mødre i bakgear. Og en daMATE, der sad åbenlyst og morede sig. Det gjorde jeg ikke.
Bussen standsede på flyvebanen ca. 50 meter fra flyet. Kun de forreste døre blev åbnet så personalet kunne styre folk sikkert i den rigtige retning. De 7 familiemedlemmer valgte dog at spærre gangen, da de mente at man bare skulle presse de bagerste døre op for at komme ud den vej. Efter et par kontante henvisninger fra lufthavnspersonalet og et rødt hoved, der forsøgte at stirre familien i retning af fordøren, sank budskabet endelig ind og familien begyndte at flytte sig i den dikterede retning - under højlydte protester over meningsløsheden...
Der var trafik på flyvebanen. Derfor blev folk lukket ud i små grupper og familien blev delt på midten. Den halvdel, der var lukket ud, drejede nu rundt og stirrede bekymret tilbage på den tilbageholdte halvdel fremfor at gå hen til flytrappen, hvor alle de første passagerer var på vej op. Jeg så for mit indre blik en bagagevogn torpedere spænderne. Da jeg kiggede igen, var de væk og næste hold var på vej. Heriblandt daMATE. Han gjorde fandme det samme. Standsede midt på banen og gloede forvirret tilbage på mig. Jeg hørte pludselig mig selv råbe "SÅ GÅ DOG!!!".
Det næste jeg husker er at jeg sidder på min plads, 10D, i flyveren - lige foran en af familiens piger, der skriger, fordi hun ikke har fået plads ved siden af sin mor. Jeg ved godt jeg burde have ondt af hende, men altså - lige der tænkte jeg "Så kan hun fandme lære det"...
Det skal lige siges, at B(H)S havde drevet os alle ud af hotellet kl.06.00. "Vi skal jo være sikre på at nå flyet kl.10.00"!, dikterede han på klingende århusiansk. Det betød, at vi var i lufthavnen kl.07.00 - en god time før vi kunne tjekke bagagen ind. Oveni var der problemer med sikkerhedskontrollen i Kastrup, hvor vores fly kom fra, som betød, at vores fly først kom kl.11.30. Vi var nu i RIGTIG god tid, så kontrolfreaken hyggede sig, Inmate brugte sine sidste Euro på internet og daMATE skrev flere sms-er. Jeg hev den bærbare frem og prøvede at spille Wc3 med mousepad. Det kan ikke anbefales til andet end tidsfordriv.
n00b #1 og n00b#2 i arbejdsstilling
Resten af turen gik formidabelt, uden hverken flystyrt eller terrorisme. (bortset fra pigen bag mig, der mente hendes knæ var bedst placeret i min ryg).
I ankomsthallen rullede bagagen planmæssigt ind uden de sædvanlige skader og Helle ventede i lufthavnen, så liftet hjem var på plads. Mit humør steg betydeligt, da det danske landskab strøg forbi og da vi trillede ind efter kaffe i Karlslunde, blev vi mødt at to unge svenskere, der var på blaffe-tur til tyskland. De talte engelsk og det var udslagsgivende. De fik en kongelig behandling på bagsædet til motorvejsstationen i Tappernøje og vores nummer, hvis de var uheldige og fik brug for et sted at overnatte. Jeg er sikker på, at de nu synes, at danskere er blandt verdens venligste folkefærd.
Hvad kan man så lære af det?
At franskmænd burde lære engelsk! Og at jeg er nødt til at tage et lynkursus, hvis jeg vil til ESWC 2007...
At franske taxaer dybest set kun har 3 sæder.
At tage den GAMLE bil, hvis du vil på kør-selv-tur til Paris.
- og sikkert meget mere.
Men nu er jeg hjemme og og har det godt. Dampen er lukket ud. Og på onsdag starter CPL og XplayN-LAN i Næstved. Livet er herligt.
ARMY vs. 
Alt