Min mor og far har en hemmelighed men masker af gummi har givet dem fred og sikret at ingen iblandt os har set de er fra en fremmed og fjendtlig planet. De ligner en krydsning af firben og ål og ankom hertil i et rumskib af stål i årevis har de kun haft et motiv at trælbinde mig og spolere mit liv. Hver dag når det dæmrer og himlen blir blå så vågner de og tar forklædning på men alle kan se at de er attrap for huden er rynket og slatten og slap. Den tyngdte kraft jorden er udstyret med gør at de sig knap nok kan slæbe afsted de arbejder altid men gangen er træg de robotter som sjælløse kvæg. De siger tegnefilm er noget bras og hader pomfritter og godter og knas så selvom de spiller min mor og min far er de ikke mennesker den sag er klar, den plan de har bygget er groft kriminel at gøre mig til en kopi af dem selv

All hail

Laust
Khalannz
9co
m1x
koglen
sn3ak
henr1k
sandko
vadefugl
j0rdz
voga
ona
1_vild phobiA
2_vilde phobianere
trosni
xire
ravion
shazbatt
juhl
zunimihr
zycano
curan
Hoby

Voilà! In view, a humble vaudevillian veteran, cast vicariously as both victim and villain by the vicissitudes of Fate. This visage, no mere veneer of vanity, is it vestige of the vox populi, now vacant, vanished. However, this valorous visitation of a by-gone vexation, stands vivified, and has vowed to vanquish these venal and virulent vermin vanguarding vice and vouchsafing the violently vicious and voracious violation of volition. The only verdict is vengeance; a vendetta, held as a votive, not in vain, for the value and veracity of such shall one day vindicate the vigilant and the virtuous. Verily, this vichyssoise of verbiage veers most verbose so let me simply add that it's my very good honor to meet you and you may call me V.