karrigan sidste mand i fnatic
| Skribent: |
Trier |
| Tidspunkt: |
25-03-2012 18:09 |
| Kategori: |
Counter-Strike 1.6 |

Patrik '
cArn' Sättermon meldte for tid tilbage ud, at han ville stoppe med Counter-Strike efter
IEM6 World Championships. Siden hen har det været uvist hvem erstatningen ville blive. Men nu er det officielt.

Finn '
karrigan' Andersen er fast mand i
fnatic.
Den kække faxefinn har senest været at finde i
mousesports, hvor han sammen med

Danny '
zonic' Sørensen og tre tyskere prøvede at nå til tops. Dog uden held.
Nu forsøger den danske skarpskytte sig atter en gang med et udenlandsk hold, hvor han nu skal prøve en rolle som anden AWP, lige bag ved den skarpe

Michael '
Friis' Friis.
Vi fangede hovedpersonen til et kort interview:
Hej Finn! Du er i dag at finde i fnatic. Hvordan føles det?
Det føles meget rart at jeg har fået muligheden for at spille under fnatic. Jeg ser meget frem til den kommende tid i en fnaticRC trøje. Det var en trist nyhed da mousesports valgte at dreje nøglen om for CS divisionen, men jeg er nu glad for at have fået en anden stor mulighed. Så det føles rigtigt skønt indtil videre. =)
På fnatic.com kan man læse, at du kun skal være anden AWP. Hvordan er det at prøve?
Jeg har altid været 2. AWP på diverse hold, hvilket passer mig bedst egentligt. Det var den rolle jeg havde i Full-Gaming, hvor jeg for alvor slog igennem. I starten hos mousesports var jeg også 1. AWP, men da gob (red. gob b) kom til mousesports så han et større potentiale i min awp end de resterende spillere i Tyskland, så derfor valgte jeg at prøve det. Jeg er meget glad for komme tilbage til min bedste rolle, at være 2. AWP, men samtidig at være med til at være entryfragger med rifler.
Efter mousesports var der mange gæt på, hvor du ville ende. Har det altid været planlagt, at du skulle til fnatic?
Siden vores skuffende resultat til CeBIT med mousesports, blev det bekendt fra mousesports side af, at de lukkede ned for holdet efter EPS finalerne til april. Efter CeBIT har jeg været i kontakt med fnatic, deraf kom der så et tilbud som jeg takkede ja til selvfølgelig.
Hvordan ser fremtiden ud for jer?
Vi har ikke meget tid til at træne op til Copenhagen Games, men jeg håber vi kan gøre en god figur der. Efter Copenhagen Games, er der SM kvalifikation i Stockholm som skal spilles, hvor finalen så finder sted til Dreamhack Summer engang i Juni. Sådan ser fremtiden ud for os ligenu.
fnatic med to danskere:
•
Richard 'Xizt' Landström
•
Rasmus 'Gux' Ståhl
•
Andreas 'MODDII' Fridh
•
Michael 'Friis' Jørgensen
•
Finn 'karrigan' Andersen
fnatics første optræden vil være til
Copenhagen Games, der løber af stablen fra den
4. - 8. april.
Link:
http://fnatic.com/news/9665/fnaticrc-welcomes-ka...