Comeback til nzaihn på nyt dansk hold
| Skribent: |
LTO |
| Tidspunkt: |
06-08-2006 18:01 |
| Kategori: |
Counter-Strike 1.6 |
Kan du huske den danske oldschool-spiller
nzaihn? Hvis dit svar er nej, er du enten ny på scenen eller også kender du ikke din danske Counter-Strike historie. Tidligere repræsenterede han storhold som
Darkside Brothers,
erratic samt
team9, og nu er han at finde på scenen i et splinternyt dansk hold.
Holdet hedder
nefarious, og her skal han spille sammen med fire forholdsvis ukendte ansigter, som endnu ikke har gjort sig specielt bemærkede på scenen. Trods det faktum, fik holdet ellers en glimrende officiel debut i lørdagens
OneDayCup, hvor de hev en andenplads i hus.
nefarious består af følgende spillere:
•
nzaihn
•
TrippiN
•
primacy
•
Maximus
•
CompeX
Aboslut en spændende konstalation, som skal blive interessant at følge fremover. For at høre en smule mere om det nye hold, besluttede jeg mig, at tage en lille snak med kendingen
nzaihn.
TrippiN, primacy, Maximus, CompeX og dig dannede i går aftes officielt holdet nefarious. Hvordan fandt I frem til, at det lige skulle være jer som skulle spille sammen? Og hvor længe har dette været under opsejling?
Jeg gik lidt med tanken om at starte CS igen da jeg synes motivation var der, og derefter kontaktede jeg CompeX. Hvis der er en spiller jeg gerne ville starte noget seriøst med igen skulle det være ham, da han er en fantatisk spiller. Jeg spillede samtidig en del mix med trippin og han havde lige fået computer derhjemme. Han havde samme mål med at finde en ambitiøs clan, og han kendte maximus rimelig godt. Så vores 5 spiller blev så primacy.. Vi har spillet sammen i 2 mdr vel, men det ikke blevet til mere end 2ugers game hvor vi har været alle 5 pga. sommerferie.
Hvad er jeres holds forventninger til fremtiden? Skal I op og lege med i toppen?
Når jeg har sat mig noget for hovedet, så skal det være 100%, så ja vi skal op og lege med toppen ellers spilder jeg min tid.
Du siger at I skal i toppen, får vi jer dermed at se til LAN events eller skal I bare være rene onlineheroes?
Vi ankommer næsten helt sikkert til BattleIT#4 og gerne i en god form, så helt rene onlinesheroes bliver vi ikke, eller jo lidt, vi har jo trippin.
Du nævner selv jeres deltagelse ved BattleIT#4, og at I gerne vil komme i god form. Hvordan vil I forberede jer, og hvad er jeres forventninger til eventen i Aars?
Satser meget på at vi kan lave et bootcamp inden BIT4 og nu hvor folk ikke har sommerferie så regner jeg stærkt med at vi får praccet en masse. Regner med at det bliver et godt event, og det bliver da sjovt at se en masse af de gamle aber.
Vi er nået til vejs ende, og jeg vil sige tak for din tid og ønske dig held og lykke i din nye klan. Har du noget at tilføje her på falderebet?
Jo tak.. Ja kunne da godt lige tænke mig at tilføje denne nyhed med at TrippiN er gammel balletdanser ;)
På nuværende tidspunkt har nefarious endnu ingen hjemmeside. Det skal dog ikke afholde nogen fra at besøge dem. Det kan nemlig gøres på IRC-kanalen
#nefarious på Quakenet.