Copenhagen Games 2012 blev afsluttet med et brag af en finale. Det svensk-danske mandskab
fnatic mødte de ukrainske herrer fra
Natus Vincere i finalekampen, som i sidste endte gik til førstnævnte efter fjerde overtid blev afgjort.
Naturligvis var der rigtig mange danske hold at finde til eventen og et af dem var
Xapso, der blev ført an af den tidligere
mTw-spiller,
Timm 'ArcadioN' Henriksen. Xapso nåede at kvalificere sig til slutspillet, hvor de blev sendt en tur i lowerbracket. Her sluttede det hele for dem, da førnævnte Natus Vincere blev en for stor mundfuld for Danmarks pt. bedste mandskab.
Vi har taget en lille snak med den mest omtalte spiller på 1.6-scenen på nuværende tidspunkt,
Morten 'coloN' Johansen om holdets fremtid, hans mening om Counter-Strike: Global Offensive-turneringen og selve eventen. Dette er et interview, som en optakt til vores store gennemgang af selve eventen med masser af udtagelser fra spillerne og meget mere spændende lir.
Hej coloN. Der er jo ingen tvivl om at du selv er svært tilfreds med sin indsats til Copenhagen Games, så hvordan føles det at lukke munden på sine kritikere?
Hejsa. Det føles lækkert endnu engang at have præsteret fint til et LAN - det havde selvfølgelig været lækkert med en lille overraskelse også! Men det må blive næste gang. Der er stadig kritikere dog, men sådan vil det jo nok altid være.
Ser du en fremtid med Xapso efter jeres resultater til eventen eller bliver det en engangs forestilling?
Vi ser alle sammen en fælles forhåbentlig lang fremtid med det hold vi har nu - så længe at vi forbedrer os selvfølgelig!
Det må vi da håbe, at det lykkedes for jer. Anexis, som du nævnede i et interview på HLTV.org, hvor du udtalte at de sucks, men hvordan synes du de klarede det til eventen. De smed trods alt de tidligere vindere fra ESC Gaming ud?
Jo tak! Hehe. Jeg er ret dårlig til at få de rigtige ting sagt i live interviews og nogen gange kommer jeg til at sige ting, som jeg egentlig ikke kan stå inde for. Jeg synes ikke at Anexis er så elendige som det bliver sagt, deres spillerniveau er fint og deres hold fungerer jo nogenlunde.
Problemet er de småfejl alle spillerne konstant formår at lave, som gør at de smider vigtige runder væk - overtalssituationer o. lign. I kampen mod ESC har alting vel fungeret som det skulle, og det må siges at være ret flot! Så må man se om de kan få det til at fungere i fremtiden.
Hvad ligger til grundlag for, at I ikke kunne kunne præstere bedre end I gjorde til eventen? Man må jo sige, at I havde nogle ganske kvalificerede spillere på holdkortet?
Det er nu rimelig simpelt. Vi møder NaVi og SK som er hold bestående af 5 individuelt gode spillere præcis som os, men med mere erfaring og flere måneder på bagen end vi har som hold. Selve kampene på henholdsvis mirage og forge kunne sagtens have forløbet anderledes. Især forge havde været let at vinde, hvis Timm og jeg var lidt bedre! Jeg synes dog det er fint præsteret til vores første LAN sammen.
Så hvis I havde forberedt jer bedre havde I måske gået forbi NaVi og SK i de to kampe?
Bestemt ikke. Det handler ikke om mangel på forberedelse, men om tid. Tid til at lære dine medspillere at kende, tid til at lære taktikkerne fuldt ud, tid til at lære samtlige spots at kende (vi har jo omkring 30 spot-navne på hvert map, mindst!!!) så infoen er perfekt. Tid til at lære nye taktikker og få dem indspillet, samt at få øvet dem netop mod de hold vi kæmpede imod.
Hvordan vil du beskrive eventen? Var der nogle mangler? Var alt i tip top eller helt hen i vejret?
Jeg synes kun man kan sætte fingre på to ting til CPG, og ellers kun surmule over de ting der ikke var, som kunne have været. Den ene ting er selvfølgelig CS:GO-turneringen. Man kan ikke arrangere en turnering og så først give nogen af holdene en key 10 minutter inden kampstart.
Det andet jeg vil brokke mig lidt over er altså maden. Folk der kommer fra udlandet, jylland eller andre steder langt væk, har ikke mulighed for at købe ind og lave mad i en lejlighed eller tage hjem osv.. Så er der kun restauranter og fast-food steder tilbage. Jeg ved ikke om det bliver for dyrt for CPG at arrangere noget ordentligt mad, men en bagel til 20-25 kr. havde da været at foretrække, frem for en counter-bolle med et stykke fladt skinke og en klump ostepladder.
Er man lidt kræsen?
.. Jeg bliver altid ked af, når jeg deltager til events, at der ikke er et par andre konkurrencer i CS med et par sjove præmier eller en medalje :P f.eks. 2on2-turnering, DM-konkurrence, 1on1 eller lignende. Det manglede!! Og næh jeg er slet ikke kræsen. Kan bare ikke leve af Counter-Bolle og Cocio :D
De tidligere Copenhagen Games events har før været under skarp kritik blandt andet pga. store forsinkelser. Hvordan synes du, at de håndterede det i år?
Jeg synes deres tidsplan fungerede helt fint for os. Dejlige lange pauser så folk kunne få noget at spise, sidde og kigge taktikker igennem (hvis de har lyst til det) og så meget andet. Jeg kan forstå hvis det har været slidt, som hygge-hold med sådan en tidsplan, men man kan ikke tilfredsstille alle. Thumbs up til arrangørerne, det var sgu et fedt event.
Når ja, så var der selvfølgelig Counter-Strike: Global Offensive- turneringen. Den var til gengæld dårligt sat op. Flere af holdene fik beta-keys 15 minutter inden kampstart. Spillet fungerede heller ikke, hvilket gjorde, at vi røg ud hvert 10. minut (en eller anden lortefejl) og så er spillet jo for øvrigt røv elendigt.
Den skulle jeg lige til at komme til, men det klarede du jo fint selv. På baggrund af alle de beskyldninger, som har været et kæmpe emne her på det sidste, hvordan har det så været at skulle spille under et så stort pres fra alle kritikerne?
Pres og pres. Der vil altid være kritikere og irriterende folk der ikke forstår, at ikke alle snyder i spil. Jeg spiller godt under pres, bedre når der er folk bag mig til at støtte op omkring mig og juble når der er gode frags! Jeg har ikke rigtigt følt det pres der bliver omtalt - men skulle det komme, så er det intet problem!
Hvad er jeres fremtidsplaner på nuværende tidspunkt? Har I nogle events i sigte - eventuelt DreamHack Summer?
Vi lægger ud online med Balkan League! DreamHack Summer ligger lidt i måske'en - det kommer an på eksamener og om folk ellers har tid. Vi vil selvfølgelig prøve at deltage til alle de ting vi kan, for vi tror virkelig på at Xapso er det nye danske topteam number 1! :D
Hvis vi igen kigger på selve Copenhagen Games, hvordan synes du selve eventen har været? Var det et af de bedste danske events i dags dato?
Det er måske lidt svært for en ret urutineret LAN-spiller som mig at dømme. Jeg synes om SLAPs events, kwazqs events og også CPGs. Der var en smule problemer med internettet i starten, men ellers virkede det jo helt fint! Deres mad valg kunne dog sagtens forbedres!
Det lyder godt. Vi siger tak for tiden. Noget du vil afslutte med?
Intet problem! Ja, jeg synes fandme det er nederen at der ikke er en præmie til den bedste K/D til eventet :((
Inden for et par dage vil
Michael 'Friis' Friis fra vinderholdet
fnatic blive sat i den varme stol. Er der nogle, som I kunne tænke jer at få smidt i stolen?










Wolves vs.
Wizards
NaVI
ESC vs.
dAT
k1ck vs.
ENTiTY
n!
NiP vs.
S.fox vs.
LDLC
CPLAY