Anexis kom i dag hjem fra et meget skuffende og dårligt event i Hannover, Tyskland, hvor Intel Extreme Masters 6 World Championship blev spillet til CeBIT-messen.
Danskerne var havnet i Gruppe A, hvor de stod til at møde verdens top3 hold i form af
Natus Vincere,
ESC Gaming og
SK Gaming. De to yderlige hold i gruppen var
mousesports og kinesiske
TyLoo.
De lagde ud med at må TyLoo i en kamp, som mange nok havde set Anexis komme ud af med et bedre resultat end det endte med. De tabte 16-12 på train, hvor TyLoo spillede ganske udmærket.
De yderligere kampe gik heller ikke fantastisk godt og danskerne tabte dem alle. Dog spillede de én god kamp og det var mod Natus Vincere, hvor vi for første gang til eventen håbede med en sejr til Anexis efter deres spil fine spil mod ukrainerne. Men igen, igen og igen var NaVi det bedre end Anexis, som tog sejren med cifrerne 16-14.
I forbindelse med deres hjemkomst til Danmark har vi her på redaktionen hevet fat i
Marco 'Snappi' Pfeiffer til et lille interview. Her hører vi, hvorfor det gik som det gjorde, hvad deres fremtidsplaner er, hvad de kan tage med fra eventen og meget, meget mere.
I er netop hjemvendt fra en nåde skuffende IEM6-turnering i Hannover, Tyskland. Hvad er jeres reaktion oven på et så dårligt event fra jeres side af?
Faktisk er jeg ikke så skuffet, som jeg var til ESWC og IEM i Kina, hvor vi røg ud pga. henholdsvis 1 og 2 runder. Det er dog altid hamrende skuffende og pinligt at vende tilbage med fem nederlag i sækken.
Mod Tyloo, NaVi og ESC taber vi på at folk dummer sig helt groteskt i nøglerunder, og når fejl af den kaliber sker, så skal du virkelig spille godt for at vinde.
Disse fejl og dumheder du nævner. Kan det have en negativ fremtid for holdet og jeres planer?
Det tør jeg ikke svare på. Vi har ikke snakket sammen siden vi kom hjem i dag, så hvad der skal ske nu, ved jeg ikke. Planen er CPH Games og DEL-finaler indenfor den kommende tid.
I var havnet i dødsgruppen, hvor de stærkeste hold var NaVi, SK Gaming, ESC og mouz. Tror du I havde haft en chance i den anden gruppe?
Det ville nok at være lidt for cocky at sige vi ville gå videre, men ja vi ville klart have haft en chance. Jeg synes, at faktisk forskellen på de 2 grupper var skræmmende stor.
SK, NaVi og ESC er vel betegnet som top-3 i verden. Udover det synes jeg også mouz ville være favorit til at gå videre i den anden gruppe samtidig med TyLoo, der åbenbart spillede bedre end folk troede. Vi ville nok ikke være favorit til at gå videre i den anden gruppe, men vi ville afgjort have en langt større chance.
Med et lille smil på læben, hvornår lukker I en kamp imod Natus Vincere?
Tja, vi spiller i hvert fald altid tæt mod dem, men vi har trods alt lukket to maps mod dem. Men ja, vi har spillet 15-15 og de seneste to gange tabt 16-14, hvilket er lidt bittert.
Der har været meget snak om SFM's tilføjelse på holdet op til eventen, men hvordan synes du han har klaret sit første store internationale event?
Altså han har måske fået den sværeste opgave nogensinde, eftersom gruppen måske er den bedste, der har været til et event. Jeg sad ikke ved siden af ham, og har endnu ikke set demoer, da jeg kom hjem, så det svært for mig at vurdere, hvordan han spillede. Jeg tror ikke han selv var 100% tilfreds med sit spil, men jo mere erfaring man får med events, jo mere stabil bliver man også.
Hvad skal der så ske nu?
Lige pt. skal vi lige sluge vores ringe præstation, og så mødes vi mandag i næste uge og snakker omkring, hvad planen er. Som sagt har vi planlagt DEL-finaler og CPH Games, så det er i hvert fald vores største fokus pt.
Nu er der ikke specielt lang tid til Copenhagen Games og mange af de samme hold fra IEM6 WC er tilmeldt eventen. Hvordan skal I forholde jer til det, når eventen løber af stablen?
Ved ikke rigtig om der er noget at forholde sig til. Det er bare at klø på, og gå upåvirket ind til kampene. Det eneste jeg selv synes vi kan tage med fra World Finals, er, at vi godt kunne vinde tre af kampene, hvis vi ikke havde lavet enorme fejl.
Mange tak. Har du nogle sidste ting du vil afslutte på?
Jeg vil gerne takke Anexis og alle sponsore for at sende os afsted, og så håber jeg folk vil smide et like afsted til vores facebook side!
I morgen starter slutspillet og vi er naturligvis klar fra start her på XplayN.com. Du kan følge det hele fra vores LIVE-nyhed, der vil give jer oplysninger om kampene, streams og alt muligt andet.
Links:
LIVE: Slutspillet
Optakt









fnatic vs.
dAT
n!
NiP vs.
S.fox vs.
LDLC
CPLAY
ENTiTY vs.
eSuba