
Tyske
mousesports har netop præsenteret vores helt egen legende
Danny 'zonic' Sørensen på holdet. Han erstatter
Bui 'ninja' Thanh, der prioriterer sin skole højere i 2012.
Med drømme-tilføjelsen får
Finn 'karrigan' Andersen mulighed for at diskutere andet end Angela Merkel og øl fra Harzen på de interne chatrooms.
Men hvordan er det med kommunikationen med de andre tyskere? Og hvordan i alverden faldt valget lige på mousesports? Vi fangede den nyslåede mus, zonic.
Hej zonic, tillykke med pladsen på mousesports. Den havde de færreste nok set komme. Hvordan i alverden er det gået til?
Hej Slot! Tusinde tak. Der hersker ingen tvivl om at ligeså snart Alex (ave, red) tilbage i efteråret fortalte mig han havde besluttet sig for at stoppe karrieren, så begyndte jeg straks at kigge på min egen. mTw i samarbejde med holdet valgte at lukke holdet, og jeg gik et par uger og tænkte over hvad jeg skulle få tiden til at gå i.
Efter mTw lukkede har jeg haft et tæt bånd til Finn, vi har spillet en masse gathers og snakket frem og tilbage. Han nævnte at han på et tidspunkt godt kunne tænke sig at se mig spille i Mousesports. Ninja fortalte de andre at hans skolegang ville blive betydelig sværere, og hele mouz holdet blev altså enig i at jeg var manden til opgaven, hvilket jeg er utrolig stolt og privilegeret over at skulle tage mig af. Jeg har spillet med Tyskerne de sidste 2 ugers tid.
Jeg går ud fra, at du med din erfaring har kunnet vælge og vrage. Hvordan passer du ind hos mousesports, når man ser på dine forcer/spillestil, synes du selv?
Det er stadig meget nyt det hele, men jeg ved at mTw og Mousesports altid har været kendt for at have nogenlunde samme spillestil, modsat SK og fnatic som er langt mere afhængige af deres individuelle kvaliteter. Jeg skal bidrage med al min erfaring til Fatih (Gob), så vi forhåbentlig kan styrke Mousesports endnu mere på det taktiske niveau.
Forhåbentlig er jeg også blevet hentet til holdet, fordi de mener mine individuelle kvaliteter kan gøre mindt ligeså meget skade som ninja kunne. Jeg glæder mig i hvert fald utrolig meget, og jeg er sikker på det nok skal blive godt det her.
Der er vist ingen tvivl om at 2011 ikke var det fedeste år for dig på scenen. Puster den her mulighed i mouz lidt liv til spilleglæden(hæhæ)?
Hehe, jeg er nu ikke helt utilfreds med 2011, som mange gør det til. Selvfølgelig har jeg fået noget ekstra spilleglæde, ikke alene fordi jeg skal prøve at spille med 4 super flinke gutter, men også fordi jeg forventer meget af det her hold i 2012. Vi får måske en svær start pga. sproget, men motivationen er helt i top!
Ja. Sproget er vel en udfordring? Hvad er dine forventninger til det?
Ikke det store. Lige nu spiller jeg en masse Tyskergathers og målet er vel bare at få alt ingame kommunikationen på plads. Tror holdet (inklusiv mig selv) er positivt overrasket over hvor hurtig det går at få det tyske ind under neglene. Mousesports har tilbudt mig et tysk kursus (betalt) her i Danmark, som jeg har takket ja til. Som jeg skrev før, så tror jeg der kommer få problemer her i starten, men er ret sikker på sproget bliver et minimalt problem i fremtiden.
Mousesports har gennemgået en ret god udvikling i år - også især karrigan er blomstret i tyskland. Hvor langt tror du, I kan drive det?
For at være ærlig så synes jeg faktisk niveauet er faldet en smule. Jeg fik jo denne enestående mulig at følge ESWC og DH på HLTV, og hold som SK og NaVi virker ikke til at være i deres allerbedste form pt. Mousesports og specielt Finn har dog siden efteråret været i en kæmpe positiv udvikling, og jeg er super stolt over at være en del af dette hold nu. Jeg forventer det hele mere eller mindre. Holdet satser stærkt på at kvalificere sig til IEM Kiev, og alt hvad der hedder IEM for Mousesports betyder en top 3.
Lad os sige at CS:GO bliver en succes, og de store turneringsarrangører i løbet af 1-2 år skifter 1.6 ud med CS:GO: Skifter I med?
Ja altså nu handler det om den målsætning Mousesports vælger at sætte for 2012. Hvis de vil have vi skifter, så er vi jo nød til det, ellers så har vi ikke noget arbejde :) - Jeg prøvede CS:GO i NY, og det var bestemt ikke nogen success. Jeg er dog fortrøstningsfuld til udviklerne af CS:GO da jeg talte med dem i NY, og de virkede super klar på at lytte til os gamere. Jeg vil i hvert
fald give det et par chancer, før jeg endelig afviser spillet. Jeg tror desværre også bare vi snart er nød til at acceptere et spil, hvis vi skal have et fornuftigt FPS spil på konkurrence plan. En ting er sikkert, det er at 1.6 ikke spilles på højt plan i 2013.
karrigan skulle bruge en smule tid på at finde sin rette plads hos mousesports. Men efter et par måneder tog fanden ved manden, og han har event efter event været udråbt som en af de allervigtigste brikker på holdet. Vi stak en mikrofon i hovedet på karrigan og spurgte ham om valget af zonic.
Hej Faxefinn. zonic joiner i dag. Hvorfor har I valgt
zonic som den nye mand?
Det var egentligt et ret nemt valg, da ninja meddelte, at han har nogle eksamener og andre vigtige ting i 2012. Der var heller ikke så meget at diskutere, omkring hvem det skulle være, da alle på holdet har stor respekt for Danny (zonic, red.) og hans personlighed. Danny har opnået meget og har så meget erfaring, han kan bidrage med.
zonic har en masse erfaring som han helt sikkert kan bidrage med. men kan du ikke prøve at beskrive, hvilken rolle han får på holdet?
Danny kommer til at hjælpe gob med nogle inputs, da han har en enorm erfaring og forståelse for spillet. Så vidt det er muligt, vil han prøve at overtage ninjas rolle på holdet - dog med få ændringer. Vi er for eksempel nu i stand til at spille med 2 AWP'ere, hvilket kan gøre os mere uforudsigelige.
Jeg tror, Danny får nogle andre spots, end han er vant til på sine tidligere hold, da Danny for det meste har været en god backup-spiller. Det bliver måske en lille udfordring på kort sigt. Men samtidig tror jeg, at Danny med tiden får en kæmpe rolle på holdet og bliver en afgørende faktor for, hvordan vi performer i fremtiden. Jeg glæder mig allerede til at gå i gang med det nye projekt, for at se hvordan det udvikler sig. :)
Det lyder alletiders. Danny kan jo ikke snakke tysk. Du er semi-tysker, hvordan kommer det til at gå?
Det hele kommer til at fungere på tysk ingame til at starte med. Fatih (gob, red.) bruger rent faktisk mange engelske ord i sine sætninger: "Bomb down, fake b action go" hvor action = grøn på inferno.
Når vi så gennemgår, kan jeg sagtens oversætte, hvad formålet er med taktikken eller fatih kan forklare det på engelsk.
Generelt er alle gode til engelsk på holdet, og heg vil derudover også oversætte de mest brugte vendninger til Danny, så han kan sige de vigtigste ting på tysk. De gathers, vi har spillet indtil videre på tysk, har jeg været positivt overrasket - og det samme har de andre fra holdet. Det vil dog tage nogle uger for Danny at vende sig til de nye omgivelser, da alle spots på tysk er anderledes. Af samme grund har vi taget ham med nu, da vores plan er, at være 100% forberedte til Globals i marts. Hvis vi er heldige kvalifiere vi os til IEM Kiev, så vi har spillet en turnering med dette lineup. Jeg tror på, det kan lade sig gøre - ellers havde vi ikke taget Danny med.
Det er jo et ret crazy hold I har jer nu. Hvor langt tror du personligt I kan gå?!
Hele vejen til Globals, forhåbentligt! Jeg håber, vi kan spille i Kiev for at få noget erfaring og se, om der er ting vi skal ændre.
Med tilføjelsen af zonic er mousesports snart halv-dansk. Hurra!
Finn 'karrigan' Andersen
Danny 'zonic' Sørensen
Fatih 'gob b' Dayik
Roman 'roman' Ausserdorfer
Michele 'zonixx' Köhler
Link:









fnatic vs.
dAT
n!
NiP vs.
S.fox vs.
LDLC
CPLAY
ENTiTY vs.
eSuba