Counter-Strike: Source fik sin entré på sitet dengang Realition brændte for spillet og gjorde en stor indsats for at få det i fokus på XplayN.com. I dag, godt og vel to år senere er der brug for friske kræfter, hvis sektionen skal fortsætte.
Vi ser gerne Source fortsætte på XplayN.com, men vi ønsker ikke at opretholde en sektion på halv kraft. Det er hverken site eller spil værdigt, og er der ikke lyst og energi i communitiet til at skabe en stabil sektion, så lukker vi den.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det kan være hårdt arbejde at tage ansvar for en sektion her på sitet. Vi har ret faste forventninger til niveauet, og selvom vi naturligvis støtter op om arbejdet, kræver det både en vis portion modenhed og skriveevner, at påtage sig ansvaret.
En redaktør skal ikke forvente guld eller grønne skove, han skal vægte tre andre ting. Den første er muligheden for at lægge navn til som den person, der var med til at sikre og udvikle sektionen, da der var brug for det. For det andet skal han vægte den træning, det giver at få direkte og kontant tilbagemelding på alt han skriver. Det er træning, som hverken folkeskole, gymnasie eller journalisthøjskole kan give. Endelig vil en redaktør altid foretrækkes til dækning af events og som sådan altid være den første, vi støtter i at deltage til LAN-events, såsom kommende Copenhagen Games.
Vi søger en person, der vil engagere sig i Counter-Strike: Source, og samtidig har en vis skriftlig standard - og er i stand til at tage en god portion ansvar. Vi forventer, at du vil indgå i samarbejdet med den øvrige ledelse og med tiden kan og vil lægge din egen linje for skribenter og dækning.
Udover en forventning om en god skriftlig standard og dedikation, forventer vi også at
- du vil engagere dig i Counter-Strike: Source
- du dagligt følger Source-scenen
- du kan motivere og gerne vil lære fra dig
- du oftest er i godt humør
- du er fyldt mindst 18 år - eller er usædvanlig moden af din alder
Som redaktør indgår du i et tæt samarbejde med mig (starz) og får naturligvis ofte indsigt i ting, du skal kunne holde for dig selv. Hovedopgaven bliver dog, at vi sammen skal vi levere en nyhedsdækning som er XplayN værdigt.
Har du mod på opgaven så sender en besked over sitet til mig med en beskrivelse af dig selv og din tid på Counter-Strike: Source-scenen. Ser du spændende ud, kontakter jeg dig og så tager vi en snak.










Wolves vs.
Wizards
NaVI
ESC vs.
dAT
k1ck vs.
ENTiTY
n!
NiP vs.
S.fox vs.
LDLC
CPLAY