Der er ingen tvivl om at en rygepolitik vil være bedst resultatmæssigt med hensyn til antal passive rygere og forbedre folkesundheden. Ligeledes at arbejdsmiljøet ville blive røgfrit, ville vel have samme konsekvenser.

Jeg kunne også forestille mig, at en stram rygelov ville være bedre for belastningen af det offentlige sygehusvæsen, men jeg ved ikke om det er rigtigt.

"Det er også svært at sige "du skal være ryger, eller kunne tage at få passivrygning" i en jobansøgning."

Det var selvfølgelig ikke pointen med det jeg skrev. Simpelt stillet op mente jeg, at hvis der er en restaurant A, der er imod rygning og restaurant B, der er for, så kan personen der ikke kan tåle at arbejde i en restaurant hvor folk ryger, vælge at sende ansøgninger til restaurant A.

Jeg er heller ikke imod rettigheder til arbejderen - tværtimod. Men jeg går ikke ind for rettigheder, der tvinger alle virksomheder til at føre en bestemt politik. For mig måtte arbejder og arbejdsgiver aftale alle forhold de ville, så længe det er en frivillig aftale.

"Du siger også "Bartenderen er ikke tvunget til at stå der - han kan sige op." Det vil jeg ikke give dig ret i. Mange bliver nød til at tage jobs, som de slet ikke er uddannede til, eller har ønske om, fordi der ikke er andre jobs, og de bliver nød til at tage det for det til at løbe rundt (vi ser flere og flere højt uddannede som ikke kan finde arbejde, og bliver nød til at tage andre jobs, som de ikke havde i tankerne)"

Han er stadigvæk ikke tvunget. Alternativet til ikke at have det arbejde er bare værre. Ligeledes er det ikke en naturlig menneskeret at have et arbejde. Hvordan kan man kræve, at der skal være arbejde (eksempelvis ens drømmejob, som er problem tendensen idag), som nogen vil have udført og andre vil betale for?
Forstå mig ret; vi har ikke brug for læger, fordi nogle godt "kan lide" at være læger eller arbejde med lægevidenskaben. Vi har brug for læger, fordi der er en efterspørgsel i markedet efter deres produktivitet.
Derfor er det ikke en selvfølge - som nogle studerende tror - at ens drømmejob venter efter studiet, fordi man gerne vil have det. Det afhænger af efterspørgslen af denne kompetence og kan ikke anskues som en naturlig menneskeret, man som arbejder kan kræve.

"Hvis vi så gå helt ned til det basale og siger, at konkurrencen for jobsene bliver ved med at stige, så kunne arbejdsgiveren også presse lønnen længere og længere ned(ligesom i Kina or you name it), men nej, igen er der regler der beskytter arbejderen. Så arbejderen ikke bliver stillet for urimeligekrav."

Danmark vil pro tempore aldrig konkurrere med Kina eller Indien af flere årsager. Mindstelønnen som angiveligt "beskytter arbejderen", beskytter kun dem, der bliver betalt for deres produktivitet og har x-niveau kompetencer. En ny på arbejdsmarkedet vil ikke nødvendigvis have en produktivitet der retfærdiggører en 200kr timeløn. En ny arbejder hos McDonalds vil eksempelvis ikke have en høj timeløn i forhold til andre med flere kompetencer, hvorfor produktiviteten af den medarbejder skal svare til lønnen. Hvis lønnen er høj og produktiviteten relativ lav, kan McDonalds ikke ansætte flere arbejdere på grund af mindstelønnen. I praksis beskytter mindstelønnen dem, der har produktivitet nok til deres løn, hvorledes en konsekvens er, at mange ufaglærte jobs bliver lukket, for dem der ikke har en produktivitet tilsvarende mindstelønnen.

Danmark har - modsat Kina - udnyttet ressourcerne i samfundet langt bedre end Kina i hele 1800-1900-tallet. Et klassisk historisk eksempel er det tidligere Sovjetunionen, der var et af de mest ressourcefyldte lande i verden. Men på trods af det var levestandarden lav, fordi systemet (kommunismen) ikke udnyttede ressourcerne ordentlig i forhold til den kapitalistiske model i USA (eller skandinavien), hvor levestandarden var og er markant højere.
Danmarks velstand i dag i forhold til Kina er vist nok omkring $36.000 BNP pr. indbygger mod $7.600 i Kina.
Det du overser er, at du antager løn som en fikset størrelse. Hvis lønnen falder, falder den næppe lineært med købekraften, som er det, der egentlig tæller. Hvis omkostningerne per. arbejder falder fordi lønnen eller skatten falder, vil forretningen kunne sælge til billigere priser. (eller ansætte flere arbejdere afhængigt af efterspørgslen for produktet)

Jeg forstår dog godt din pointe, men Danmark har opnået så høj velstand og udnyttelse af produktion, at tilstandene ikke vil blive kinesiske - specielt ikke hvis du indførte Laissez Faire kapitalisme, da det med al sandsynlighed ville øge væksten og velstanden yderligere.

Desuden har Kina det markant bedre end under Mao-styret. Under Mao levede 374mio kinesere for under $2 om dagen. Efter hans død og man indførte en grad af kapitalismen til markedet, faldt antallet til 124mio efter blot to år - og de øvrige klasser steg ligeledes i velstand og er steget siden.

** Min pointe er desuden, at man bliver betalt for den produktivitet man har på markedet. Derfor vil vi ikke konkurrere mod Kina på lønninger, hvis vi fjernede lovgivning omkring mindsteløn, skat og forhold. Vores kompetencer er ganske simpelt større og vi har udnyttet vores ressourcer så vidt, at velstanden, grundet den store produktion og eksport, er så høj, at vores købekraft er tilsvarende høj.

Not trolling.

For det første, så behøver det absolut ikke være tilfældet. Nu er det ikke alle der partout suger sig fuldstændig ned når de sætter deres ben i byen eller er ude og give den gas på dansegulvet eller hvad ved jeg der skulle få en til at svede så ustyrligt.

For det andet så sætter den lugt sig slet ikke på samme måde og endelig, så er de to noget som JEG bidrager med og da de kommer fra mig selv, så er det faktisk ikke noget jeg er opmærksom på, hvilket du ved en smule eftertanke udmærket er klar over.

Derimod er stanken af røg, ikke er et valg jeg har taget, det er ikke noget der lige kan fjernes ved et bad og en tandbørstning og på ingen måde noget jeg har haft indflydelse på.

endelig en der sagde noget. TY