Glemt kodeord
Husk Opret profil



Kommentarer i alt: 263   -  
Side:: 1 [2] 3

 
Tab af vægt 26.01.2010 21:42
Hey !

Jeg vil gerne ligge ud med at sige, at jule sulen ikke er smidt bort endnu :(

Så derfor søger jeg én, der kan fortælle den bedste vej, til nedsat vægt. ( Hvis man kan sige det sådan :D )

Jeg har intet til overskud for mirakelpiller, der kan give mig styrke som supermand, jeg skal bare have det væk på nogle uger : )

Er det så varieret kost, kalorieforbrænding og motivation, der er nøgleordene ?

Edit : Jeg har læst lidt om Alli, der kan forbrænde noget af ens fedtindhold. Tror/ved I, om dette er fup og latin, eller der er noget om snakken : http://www.alliplan.dk/WhatIsAlli/HowDoesAlliWor.... Kan man bruge dette til noget?

/ Jeg ser gerne udelukkelse af stupide og nedladende kommentarer :) \
Edited: 11.02.2010 22:52
Fordi min percentil er på 99.997
#34 27.01.2010 00:42
FitnessDK udsender et par mails i ny og næ med gode råd til træningsrelateret ting. Her er en af de dem:

Kostrådene for dig der vil tabe dig

De officielle danske kostråd er lavet til personer, der ønsker at spise sundt og bevare en normal kropsvægt. Der er ingen tvivl om, at går du fra dårlige kostvaner til at overholde kostrådene, vil du også tabe sig. Det vil bare gå langsomt og være frustrerende – for du håber garanteret på hurtigere resultater. Så hvad skal du gøre, hvis du vil tabe dig på en god måde?


Slankere og sundere end de officielle kostråd

Det kan lade sig gøre at tabe sig hurtigere og stadig holde sig til kernen i de otte kostråd, blot i lettere modificeret form. Nedenfor får du fitness dk’s version af kostrådene i en udgave til den, der ønsker at tabe sig på en sund og varig måde. Bemærk at kostrådene også kan bruges, hvis du er normalvægtig, men ønsker at give din sundhed et ekstra boost.

1. Spis frugt og grønt – 6 om dagen. Ja, det er det samme som for alle andre. 6 portioner à 100 g om dagen – svarende til i gennemsnit 6 stykker frugt eller grønsager. Hvis du bare overholder dette råd konsekvent, vil du næsten med garanti tabe dig. Og strutte af sundhed oveni.

2. Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen. Igen det samme råd som til alle andre. Det vil gøre en stor forskel for din sundhed, hvis det overholdes – og for din vægt hvis fisken får erstattet fedt kød.

3. Spis udelukkende fuldkornsprodukter. Fuldkornspasta i stedet for almindelig pasta. Skift de parboiled ris ud med brune ris. Spis rugbrød i stedet for franskbrød. Kog og bag kartoflerne i stedet for at stege dem – men hold igen på sovsen.

Du kan også tabe dig ved at skære ned på de stivelsesholdige fødevarer – men det er bare uhyggeligt svært at holde fast. Det er faktisk nemmere at skære i fedtet end i stivelsen. Og hvor for meget fedt, især mættet, har dokumenteret sundhedsskadelige virkninger, er kornprodukter faktisk sundhedsfremmende. Jo grovere, des bedre.

4. Drop sukkeret. For de fleste vil et par måneder helt uden slik, sodavand og kager være den hurtigste og sundeste vej til vægttab. Om det er den nemmeste er straks sværere at sige. Men vil du tabe dig, er der ingen vej uden om at skære drastisk i sukkermængderne.

5. Drop smør, ost og fede kødprodukter. Fedt er et vigtigt næringsstof, men det er stadig vigtigt ikke at spise for meget. Smør, ost og fedt kød er de dominerende kilder til overflødigt fedt for danskere. De indeholder især mættede fedtsyrer, som hænger tæt sammen med hjerte-karsygdomme. Brug gerne planteolier til stegning og smørelse i stedet for smør. Spis andre pålægstyper end ost. Og gå efter de magre kødtyper: Kylling, vildt og visse svineudskæringer.

6. Spis mindre portioner. Mængden, snarere end sammensætningen, er den største synder, hvad angår overvægt. Spis mindre, så taber du dig. Lyder enkelt, men er sværere at gennemføre. De nemmeste metoder til at reducere mængderne er: 1. Tag kun én gang. 2. Spis af en mindre tallerken. 3. Sørg for at fylde godt op med grøntsager og kartofler, så er der mindre plads til alle de kalorietunge madvarer, og du bliver mere mæt.

7. Sluk tørsten i vand – og en kop grøn te ind i mellem. Drikker du vand i stedet for mælk, saft, juice, sodavand, øl og vin undgår du en masse overflødige kalorier. Og supplerer du med en kop grøn te én eller to gange om dagen, er der noget der tyder på at det faktisk øger forbrændingen – og så bliver det heller ikke helt så ensformigt.

8. Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen og supplér med 2 x 60 minutter om ugen med sved på panden. Fødevarestyrelsens anbefaling af 30 minutters fysisk aktivitet er en minimumsanbefaling. Mere motion giver markant bedre resultater. Både mere aktivitet i det daglige, og egentlig træning, hvor man bliver forpustet og svedt, har gavnlig virkning.

For de fleste er det imidlertid nemmere at presse 2 gange 1 times træning i centret ind i den travle hverdag, end det er at bruge en time om dagen på at cykle, gå eller slå græs. Hård fysisk træning forbrænder desuden flere kalorier end moderat fysisk aktivitet. Så skal du tabe dig, skal der gang i motionscyklen, fitnessmaskinerne eller holdtræningen. Har du travlt, kan du vælge QUICK holdene som kun varer 30 minutter.


Og her er en anden:

”Glykæ-hva’ffer-et-indeks?”

Én af de kostdiller, som har hærget i de senere år, er kost baseret på det såkaldt ”glykæmiske indeks” - GI. Den omvendte kostpyramide, som har været meget omdiskuteret på det seneste (Læs mere om den omvendte kostpyramide her), er delvis baseret på det glykæmiske indeks, og blandt nogle kostguruer har GI været nøglen til alt, der var sundt og godt.

Men hvad er egentlig op og ned her? Hvad er det glykæmiske indeks? Hvordan bruger man det, og er det overhovedet en god guide til sund og slankende kost?


Et mål for kroppens reaktion på maden

Typisk har man i kostdebatten fokuseret på madens sammensætning: kulhydrater, fibre, fedtsyrer og proteiner. Ofte har man anbefalet specifikke sammensætninger af næringsstoffer i føden. Det glykæmiske indeks er i stedet baseret på, hvordan kroppen reagerer på den enkelte fødevare.

Når vi spiser, omsætter vi stivelsen i fødevaren til blodglukose, som optages i blodet. Nogle fødevarer optages lynhurtigt og giver en hurtig stigning i blodsukkeret, som herefter falder lige så hurtigt igen. Andre optages langsommere over en længere periode. Idéen med det glykæmiske indeks er at sætte mål på hvor kraftig blodsukkerreaktionen er, når man spiser forskellige madvarer.

I skemaet nedenfor kan du se et eksempel på det glykæmiske indeks (GI).

Fødevare Glykæmisk Indeks
Sukker 83-93
Franskbrød (hvidt brød) 100
Rugbrød 58-94
Spaghetti 38-91
Ris (polerede) 64-104
Ris (parboiled) 54-103
Cornflakes 103-130
Kartofler (kogte) 80-140
Bønner (tørrede) 28-52
Linser (tørrede) 25-53
Ærter (grønne, frosne) 55-74
Appelsin 44-73
Banan 43-97
Æble 40-63

Kilde: Ernæringsrådet: En faglig vurdering af den "Omvendte" kostpyramide


Spændende – men hvad betyder det for mig?

Den påstand man oftest ser er, at fødevarer med højt GI giver overvægt og hjerte-karsygdomme. Derfor bør vi spise meget mindre hvidt brød og kartofler – og cornflakes! Set i et GI-perspektiv er de faktisk værre end hvidt sukker! Men passer det?

Kigger man videnskaben* efter i sømmene er der imidlertid ikke konstateteret sammenhæng mellem GI og fedme eller GI og hjerte-karsygdomme:

* Der er ikke konstateret sammenhæng mellem fødevarer med højt GI og overvægt
* Der er ikke konstateret sammenhæng mellem fødevarer med højt GI og hjerte-karsygdomme
* Derimod er der noget der tyder på at fødevarer med lavt GI kan forebygge diabetes 2.


Derudover har GI nogle problemer, som gør det nærmest umuligt at anvende til noget fornuftigt:

* Det er nærmest umuligt at opgøre det glykæmiske indeks præcist
* Forskellige mennesker reagerer forskelligt på forskellige fødevarer – så GI varierer fra person til person
* GI ændres, når man kombinerer fødevarerne – på uforudsigelige måder


Så konklusionen er: Det Glykæmiske Indeks kan være en fornuftig rettesnor og der kan være fornuft i at reducere mængden af høj-GI fødevarer. På den måde kan du være med til at forebygge Type 2 diabetes. Gå fx efter de grove typer af brød og pasta. Men lad være med at springe kartofler og brød over. Du skal dog ikke forvente at tabe dig, og GI er ikke et alternativ til de 8 kostråd. Og den fritager dig heller ikke for træningen...
 
#52 27.01.2010 11:37
Gode råd. Men det er fandme svært at holde sådan noget.
I NEED DOLLARS !
 
#238 12.02.2010 19:30
Det handler om motivation..
When you hear me humming, you kn
#37 27.01.2010 06:40
Altså, når jeg synes jeg lige skal smide 3-4 kg, så drikker jeg kun vand i en periode på en måned. Så spiser jeg ikke så meget, og sørger for ikke at indtage så mange kalorier. Sådan taber jeg mig hurtigt:)
jeg elsker xplayn
 
#41 27.01.2010 10:36
Men så snart du begynder at indtage den samme mængde mad som før - Bør du tage hurtigere på end hvis du havde lagt din livstil om.
#44 27.01.2010 11:24
raph har fat i den lange ende med sit indlæg.. Derudover er det vigtigt at huske: du taber dig ikke ved at spise mindre! For lige så snart du begynder at spise, er det væk igen!

Skift cola ud med vand. Skift slik ud med frugt. Tab ud af wow/css en halv time hver dag, og tag en gå/løbe-tur. Det lyder måske dumt at gå en tur, men hvis din form er helt smadret, skal du jo starte et sted.

Hvis du vil gå helt amok og blive supermand, så meld dig ind i et fittness center og få lagt en trænings- og kostplan. Og følg den!! Jeg ved selv, som nørd, hvor svært det er :D Men det er altså hovedstenene i det. Kill your darlings, smid cola, pizza, sharwarma, til dels alkohold og alt det andet, som vi godt ved er usundt, væk! (det gælder også pizzaer med salat på !!)
SpeedGaming.dk & BookHLTV.org
 
#60 27.01.2010 15:00
Jeg er aktiv i et fitnees center, dog mangler jeg bare at tabe mig. Jeg knokler og knokler, men der sker ikke en skid. Jeg er i den ringeste kondi, dog løb jeg ca. 10 km på 1.5 timer.

Jeg følger rådene så godt som muligt, dog må jeg synde en gang imellem :p
Fordi min percentil er på 99.997
 
#61 27.01.2010 15:07
Så træner du forkert. 10km på 1½ time er jo nærmest gå tempo. Det får du ikke ret meget ud af. Derimod løb 2km på 10-12 minutter istedet. Det giver bedre mærkbar kondi da det ikke er tit, at du kommer ud og skal løbe langdistance. Men 1½ time vil jeg sige simpelthen er for langsomt medmindre du er på størrelse med gutterne fra "Livet er fedt" eller lignende!
 
#62 27.01.2010 15:10
Så stor er jeg dog ikke :- ) Nærmere Henrik Bruhn.. (:D)

Grunden dertil er min knæskade der sætter det lidt i stå.
Det er derfor det går lidt langsomt :- )
Fordi min percentil er på 99.997
 
#74 27.01.2010 16:09
Synes du bør læse mit svar til ovenstående post.
suk....
 
#193 11.02.2010 20:49
Hvis du har dårligt knæ, så skulle du eventuelt overveje at melde dig til noget svømning eller smutte ned i den lokale svømmehal. Du kan sagtens få pulsen op hvis du presser dig selv, du træner en masse muskelgrupper - samtidig med at det er utrolig nænsomt overfor dine sener og led :)
___/\____\o/____
 
#200 11.02.2010 21:14
Jeg svømmer og cykler nogenlunde dagligt, da det ikke belaster mit knæ så meget :d
Fordi min percentil er på 99.997
 
#201 11.02.2010 21:30
Fornuftigt. Lækkert at høre, at knæet ikke bare bruges som undskyldning til at droppe motionen! :)
___/\____\o/____
 
#202 11.02.2010 21:38
Det var det engang, der kunne jeg næsten ikke gå. Men som sagt bliver alt bedre med tiden ( :D )
Fordi min percentil er på 99.997
 
#203 11.02.2010 21:43
Det var skam ikke ment som at man skal gå på kompromi med sit helbred. Har selv haft en alvorlig knæskade, som også gjorde jeg måtte igennem operation og sådan - men igen, det handler lidt mere om at man kommer videre i livet og f.eks. starter med svømning hvor det er knap så skadeligt overfor f.eks. dårlig knæ -- i stedet for bare at give op.
___/\____\o/____
 
#205 11.02.2010 22:05
Lige præcis :-)
Fordi min percentil er på 99.997
 
#73 27.01.2010 16:08
Der tager du faktisk fejl - det er bevist at du har bedre af at motionere i jævnt tempo i længere tid end at spurte i kort tid.
Det hænger sådan sammen at hvis du kan holde din puls imellem 100 og 170 så har du den optimale forbrænding.
Desuden bør du motionere i minimum 20 minutter - helst 30 til 60 minutter for at opnå den optimale forbrænding.

Du har ret i betragtningen om at hans tempo sikkert er for lavt ( afhænger af størrelse og kondi ). Derfor bør han nok sætte tempoet op, men hans struktur er egentlig fin nok i det han motionerer i længere tid end det tager at spurte igennem de 2 km.
suk....
 
#87 27.01.2010 17:05
Mange mener at det med pulsen i det niveau er en skrøne...

hvis man vil forbedre ens kondi mærkbart, skal pulsen højt op :)


edit:
Jeg arbejder som spinningsinstruktør og bruger puls-ur... ved godt det variere en del fra person til person, men på en times spinning forbrænder jeg omkring 900-1000Kcal. Hvorimod de fleste på mit hold ikke kommer over 700Kcal...

Når man samligner ens forbrænding i løbet af timen er det jo kun fordi jeg opererer med en meget højere puls end de andre og derfor kan forbrænde mere.

Edited: 27.01.2010 17:10
Veni, vidi, vici
 
#88 27.01.2010 17:08
Ikke desto mindre baserer massevis af foreninger deres tal på den slags forskning - skrøne eller ej skal jeg ikke kunne udtale mig om da jeg studerer økonomi og ikke kroppens virkning :p

Edited: 27.01.2010 17:08
suk....
 
#89 27.01.2010 17:11
roger...

at operere imellem puls 100-170 vil nok være bedst hvis man er over 50 år :)
se edit :)

Edited: 27.01.2010 17:13
Veni, vidi, vici
 
#96 27.01.2010 18:03

Edited: 27.01.2010 18:03
suk....
 
#118 27.01.2010 21:40
godt at teori og praksis ikke er ens når vi snakker om puls... :)

jeg er 26år gammel og har en max puls på 212 :) prøv at smide den ind i skalaen :P
Veni, vidi, vici
 
#126 27.01.2010 22:48
Så nu skal vi kunne smide alle ind i sådan en skala, fede, gamle, rygere, elite udøvere, folk med store hjerter osv - mon ikke den er en fin pointer.

" at operere imellem puls 100-170 vil nok være bedst hvis man er over 50 år "

Tro mig hvis du ikke havde skrevet det der, så havde jeg heller ikke gidet google. Hele pointen er ikke om du kan yde med en max puls på 250 eller om du kan yde med 150 - pointen er at OP skal sikre sig at yde med en puls på over 100 for at få noget ud af sin motion, om han så vælger at løbe, bolle, flyve eller kravle er komplet ligegyldigt så længe han yder med en ordenlig puls. Det er der hele min pointe ligger begravet

Tror vi snakker ved siden af hinanden -.-

Edited: 27.01.2010 22:53
suk....
 
#134 27.01.2010 23:50
okay... ved bare at min forbrænding vil halveres hvis jeg kører mellem 100-170 i puls...

du forbedre din kondition ved at få pulsen op!
jo mere du fortsætter med at have pulsen i middelområdet gør bare at din krop vender sig til den lave intensitet og ens forbrænding daler...

Edited: 27.01.2010 23:53
Veni, vidi, vici
 
#191 11.02.2010 11:28
OOH NICE! DEJLEDT!
Jeg er en arrogant taber
 
#204 11.02.2010 21:59
Vi har lige fået en konditionscykel herhjemme, og de tal passer på ingen måde med vores. Hvis jeg cykler ~50 minutter med omkring 100 rpm på 170 watt (ved ikke om I kan se sådan noget på jeres, men det går jeg da ud fra), så forbrænder jeg 2000 kcal. Er det vores cykel, der er helt fucked?
Idiot på fuldtid
 
#206 11.02.2010 22:23
mit bliver udregnet ved puls/pulsur...som mange andre sportsudøvere og lign. Din cykel er total fucked for ingen forbrænder 2000Kcal på 1time :)
100RPM er ikke meget... så der må være sindsyg belastning på...
kan det være den skriver 2000Kilojoule den skriver?
for så bliver det 476Kcal og det lyder meget rigtigt for omkring 50min :)

Edited: 11.02.2010 22:29
Veni, vidi, vici
 
#214 11.02.2010 22:50
Du har ret, det var KJ :) Men shitse, så skal jeg vist til at sætte den lidt højere op. Det er jo ikke en skid at forbrænde på en time :D
Idiot på fuldtid
 
#215 11.02.2010 23:01
plejer at sige at hvis gulvet ikke er vådt af sved efter 1times hård spinning, så har man ikke lavet nok :)
Mit spinningstøj er gennemblødt og når jeg går i bad ville jeg ikke kunne mærke om jeg har det på eller ej :D
Veni, vidi, vici
 
#207 11.02.2010 22:25
Din cykel er fucked.. for man siger at en times spinning forbrænder 800-900 kalorier :P..
 
#100 27.01.2010 19:16
Eh, jeg har helt ret i hvad jeg siger. Jeg har heller aldrig sagt at han skal spurte. At løbe 2 km på 10 minutter er et jævnt lunte tempo (12km/t). Min spurt ligger altså på den gode side af 30km/t.
 
#101 27.01.2010 19:38
Det jeg prøver at sige er at han får mere ud af at løbe i en længere periode kontra at løbe i 10 minutter. Hvilken distance han dækker er komplet ligegyldigt så længe han holder en puls over 100... Hans formål med træning er vægttab ikke hvorvidt han er i stand til at løbe x antal km med en gennemsnitsfart på 12, 15 eller 18 km/t.
Jeg tror du læste det jeg skrev forkert, ellers har jeg fået skrevet noget sludder.

Og hvis din spurt er på den gode side af 30 km/t så er du alligevel rimelig vild

Edited: 27.01.2010 19:39
suk....
 
#103 27.01.2010 20:20
Uanset hvad er 10km på 1½ time noget der minder om det tempo man går i. Og som jeg sagde, hvis han ikke er en 130kgs fætter eller bare voldsomt overvægtig så får han ikke noget ud af det. :-)
 
#104 27.01.2010 20:21
Helt enig, det gør jeg også opmærksom på jo - men min pointe er igen at man skal bevæge sig i længere tid end 10 minutter for at få noget ud af det og at det eneste krav er at man har en puls der er over 100 i vores alder.
suk....
 
#105 27.01.2010 20:23
Ja, ved vægttab. Men det var heller ikke det, jeg skrev.

"Derimod løb 2km på 10-12 minutter istedet. Det giver bedre mærkbar kondi"


Og det er fuldstændig korrekt.
 
#106 27.01.2010 20:27
Nu skal manden tabe sig - så det er vel rimelig obvious hvilken metode han bør gøre brug af.....

løbe i 10 minutter ved 12 km/t ( hvem siger han kan det ? jeg aner ikke hvor overvægtig han er ihvertfald )

kontra

holde sin puls lige over de 100 i minimum 20 minutter ( step maskine / whatever )
suk....
 
#108 27.01.2010 20:28
Jaja, men han snakker også om hans kondition ikke bliver mærkbar bedre i den kommentar, jeg besvarer. Så rolig nu! :-)
 
#129 27.01.2010 22:55
30 km/t var måske også lige højt nok. Den ligger nok på 27-28 stykker. Løber en 40 yard dash (36,4 meter) på 4,83 sekunder.
 
#131 27.01.2010 22:59
Jeg har opfattet det du mente forkert - troede du mente at du sluttede af med en spurt på over 30 km/t(altså ved slutning af en løbe session).... Du skrev på den gode side af 30 endda, hvilket vil sige du må være supermand eller den næste OL medalje vinder i 5000 meter :-)
suk....
 
#216 11.02.2010 23:50
Du kan ikke bruge en 40 yard dash til at måle din spurt-topfart med, for du når den aldrig eftersom det kun er ca 37 meter. Hele den øvelse handler om acceleration, reaction og explosion.
Du skal ud over 45-50 meter før du når din reelle topfart, hvilket du kan se på dette skema:

http://speedendurance.com/2008/08/22/usain-bolt-...
Her kan du se hvor meget Usain Bolt har i topfart, men også først, hvornår han og de andre tidligere recordholdere når den.

Så reelt set bør de fleste have en topfart lidt eller noget over 30 km/t. For snakker vi en hel spurt (standard 100 meter), så er et gennemsnit på 30 km/t = 12 sekunder, og det er der en del der kan klare sig ind under og sikkert også dig.
 
#218 12.02.2010 01:24
Uha! Det er sgu´ en fed info. Tak Jake! c",)

Ja, tror godt, at jeg kan løbe en 100m på under 12 sekunder! :-)
 
#119 27.01.2010 21:42
hvem helvede løber 2km med 30km/t ? :D
Veni, vidi, vici
 
#124 27.01.2010 22:02
Det gør ingen - nu begyndte reactor bare at snakke om spurt og fik det til at lyde som om, at man skulle spurte for at kunne nå 2km på 10 minutter. :-)
 
#125 27.01.2010 22:03
ahh okay... 2km på 10min er at jogge :) så der er vi enige :)
Veni, vidi, vici
 
#128 27.01.2010 22:55
Jeg kan ikke se hvordan jeg har fået det til at lyde som om man skal spurte for at løbe 2 km på 10 minutter o0

Eftersom det ikke kræver mere end at lunte for at nå det så må du tage mig for en komplet idiot.
suk....
 
#132 27.01.2010 23:24
"Der tager du faktisk fejl - det er bevist at du har bedre af at motionere i jævnt tempo i længere tid end at spurte i kort tid."

Det skrev du da efter, at jeg havde sagt, at han nok skulle droppe de 10km på 1½ time og løbe 2km på 10 minutter i stedet. Deraf hoppede jeg lidt på den vogn, at du faktisk skrev noget relateret til tallene i mit svar. c",)
 
#133 27.01.2010 23:26
det er dårligt formuleret af mig, true
suk....
 
#157 28.01.2010 13:22
10 km. på 1 time og 30 minutter ER gå-tempo :).
Jeg spiller basketball og måden jeg holder mig i form på (især om vinteren) er at interval-træne og styrketræne.. Interval-træning er en af de bedste måder at komme i form på hurtigt, hvis man har et fornuftligt kalorie indtag... Når det er så koldt udenfor er det nemt at blive syg ved at løbe lange ture, fordi du indånder så meget koldt luft..

Jeg kan forstå at du allerede går i fitness og det er jo en udemærket start. Men jeg ved ikke om du har adgang til en sportshal, men det jeg gør er, at spise en skål havregryn inden jeg tager op i hallen (det er uden for træningstid). Jeg starter selvfølgelig med at varme benene rigtig godt op for at undgå skader, lunter, skyder lidt med basketball'en og andre småting, som ikke forgår så hurtigt. Når jeg så er frisk begynder jeg på min interval-træning.. Du skal løbe, fra den ene ende af hallen og til den anden ende af hallen (på langs ofc) så hurtigt du kan (skulle gerne tage omkring 10 sek. eller mindre medmindre du er i ret dårlig form). Når du har løbet så STÆRKT SOM DU VIRKELIG KAN, så holder du 20 sek. pause, hvorefter du løber igen, med fuld kraft.. Det gør 10-15 gange.. Du må helst ikke spise når du kommer hjem, kun før - derfor skal det gøres om aftnen.. Du kan også gøre det udenfor men det er jo desværre meget koldt.

Ellers så fortsæt med at cykle, løbe, styrketræne og hvad du ellers kan finde på mindst et par gange om ugen og vær klar over dit indtag af mad, alkohol (selvom det kan være svært :P), slik og andre ting. Fidusen med det hele er, at du indtager mindre mad, end du forbrænder (eller ca. det samme). Du må gerne spise meget mad, så længe det ikke er propfyldt med kalorier.

Men det er også forskelligt fra person til person hvor hurtigt du kan tabe dig (groft sagt). Nogle har et dårligere stofskifte end andre, jeg har personligt selv et ekstremt godt stofskifte, så derfor behøves jeg ikke at holde mig i form for at være slank, og det er jo så heldigt for mig, men jeg gør det også, fordi jeg godt kan lide at dyrke motion og fordi at det er ekstremt sundt både for din skolegang, hvor træt du er/energi-niveau, din krop og mange andre ting. I 7 og 8 klasse lavede jeg ikke rigtig noget motion, gamede bare, gik i skole, var sammen med nogle venner osv. uden at dyrke motion, men jeg tog ikke på overhovedet (selvfølgelig voksede jeg). Derfor kræver det større indsats fra nogle personer end andre, og det kunne godt lyde til at du skal gøre en større indsats end jeg skal, selvom jeg dyrke motion hver eneste dag. Håber du finder motivationen til det!

For uden motivation er det nærmest umuligt at tabe sig.. Den eneste grund til at jeg styrketræner er pga. at basketball.. Jeg elsker det spil, og derfor er jeg motiveret til at pumpe igennem for at blive stærkere og hurtigere end andre. Så find noget som motivere dig, bare 1 ting, som VIRKELIG motiverer dig til at spise mindre, dyrke mere motion osv.

Og husk, du skal altid spise før du tager ud og træner, ellers har du ikke energi til at træne. At fuldstændig stoppe med at æde er ikke vejen til en god form og for den sags skyld en fladere mave... Håber det kan hjælpe, gl dude :D
 
#158 28.01.2010 13:31
Jeg mener selvfølgelig, at fidusen er at du indtager færre KALORIER end du forbrænder - ikke mindre mad end du forbrænder :D
#50 27.01.2010 11:34
Det er meget simpelt. Spis mindre end du plejer, og drop helt sodavand. En tur i motionscenteret sammen med nogle kammerater er heller ikke en tosset ide. Men alt det der med fedtfattig mad, og at tælle kalorier, det vil bare blive brugt som en dårlig undskyldning for at fråde igennem.

Hvis du vil tabe dig, så spis mindre end du plejer, it's that simple.
u look like I need another drink
 
#111 27.01.2010 20:43
øh, så sætter han jo blot forbrændingen ned, så i teorien bør han tage på når han starter på at spise normalt igen.

Kalorieunderskud simple as that :)

Edited: 27.01.2010 20:44
Duks
 
#116 27.01.2010 21:25
Hvis han er overvægtig, så skal han jo nok ikke vende tilbage til hans normale spisemønster nogensinde igen. Så bliver han jo tyk igen.

Og når man spiser mindre, så indtager man færre kalorier, og man kommer i kalorieunderskud ;)
u look like I need another drink
 
#123 27.01.2010 22:01
Ved at spise mindre nedsætter du forbrændingen, så når man er færdig med at smide kilo, går mange ofte tilbage til at spise i mere end de har gjort i den periode hvor de skulle tabe sig, dvs. de tager på igen, og bare generelt er det en dårlig måde at tabe sig på.

Du kan nemt have kalorieunderskud og stadig indtage samme mængde mad, det betyder bare du skal spise noget andet.
Duks
 
#190 11.02.2010 07:16
Forkert! Man skal ikke spise mindre. Man skal spise rigtig og varieret.
Hvis du spiser mindre - ja, så taber du dig. Men det holder du måske i en måned, så vender du tilbage til de gamle vaner. Så bliver du fed og doven igen pga. elendige kostvaner.

Optimalt er 6 måltider om dagen. 3 store og 3 mellemmåltider. Et mellemmåltid behøver ikke være mere end et æble. Men så længe man spiser frugt og grønt i mellemmåltiderne, f.eks. havregryn til morgenmaden og sundt og varieret kost til middag og aften, så skal det nok sætte skub i forbrændingen. Kombiner det med en tur i fitness 3 gange om ugen (hovedsaligt på cykel og stepmaskine), så skal du se ting og sager. Såfremt dit mål er vægttab, selvfølgelig! :)
SpeedGaming.dk & BookHLTV.org
#58 27.01.2010 11:49
Ved du helt seriøst ikke hvordan man taber sig?
Finanskrisen tog mine skills
 
#59 27.01.2010 14:53
Jo da, det jo derfor jeg lavet dette topic. Det jo pløre klart :- )
Fordi min percentil er på 99.997
 
#130 27.01.2010 22:58
Du har ikke prøvet at stoppe med at æde og lave motion?
Finanskrisen tog mine skills
#66 27.01.2010 15:25
Ingen ved det. Folk snakker om det. Nogle forsker i det.
Hooch is crazy!
#83 27.01.2010 16:53
Jeg har tabt mig 40kg over det sidste år ved at sulte mig(Ikke altid jeg fik mad 2 gange på en dag) og cykle rundt.

Så simpelt er det.. :)

Edited: 27.01.2010 16:54
 
#86 27.01.2010 17:03
Møg usundt
 
#91 27.01.2010 17:15
Ikke alle reagere ens... hans krop kan jo sagtens reagere positivt ved at spise 1-2 gange om dagen...
Veni, vidi, vici
 
#92 27.01.2010 17:17
Lol det er da usundt kun at spise 2 gange om dagen ?.
 
#93 27.01.2010 17:24
Vi er ikke allesammen ens... min krop reagere bl.a. ikke positivt på at spise mange gange dagligt... vi er immervæk ikke kloner :)
Veni, vidi, vici
 
#98 27.01.2010 18:51
Så ens er vi dog :). Et måltid mad er ikke nok til at dække din krops behov. Vitaminer, vedligeholdelse af knogler osv..
 
#120 27.01.2010 21:43
vi er meget forskellige når det kommer til optagelse af maden, stofskifte osv osv...
Veni, vidi, vici
 
#121 27.01.2010 21:53
Korrekt. Men vi er ikke forskellige på at vi skal have masser af vitaminer og varieret kost. Sundere hud og knoglerne skal have smørelse. Her er vi ganske ens :)
 
#122 27.01.2010 21:57
rigtig nok... men nogen kan optage nok ved 2 måltider til at kunne dække deres behov :)
Veni, vidi, vici
 
#127 27.01.2010 22:48
ja. Men han spiste jo kun 1 :)
 
#135 27.01.2010 23:54
hehe... alt kan jo diskuteres :D
Veni, vidi, vici
 
#137 28.01.2010 00:32
(Ikke altid jeg fik mad 2 gange på en dag)

tja, men ikke når han skriver det :)
 
#95 27.01.2010 17:59
Ja ved det godt.. Det var egentlig heller ikke meningen :P røg på kontant hjælp(2500kr måneden) + min far ikke handler ind særlig tit..

Men altså jeg fortryder intet endnu.. Har vejet 118 og var på 77.6 sidste gang jeg var på en vægt..

Jeg kan en masse ting som jeg ikke kunne før :)
 
#97 27.01.2010 18:15
Imo - Flot du har tabt dig så meget :-)

Men godt nok ikke en særlig sund måde at gøre det på. Så er det bare med at holde igen, og ikke falde tilbage til den gamle livstil med usund mad, og skidt og lort.
 
#99 27.01.2010 18:54
Ja præcis.. Jeg er osse godt klar over at jeg hurtig kan tage på igen..

Det sjove er at jeg stadig spise usundt.. Bare overhovedet ikke så meget som det var da jeg var overvægtig..

Planen er at gå igang med at træne fra februar af.. Det kunne være rart at komme på standen til sommer.. Et par år siden jeg har været det sidst :)
 
#117 27.01.2010 21:27
Så er det mere forståeligt :).

Flot at du alligevel har tabt dig så meget!
Vil råde dig til at begynde at træne. Find nogle mates og ta' derned. Om det er på fitness maskiner eller du styrketræner, går lidt ud på et. Det er sundt, og da du har været "tyk", har du en masse overflødigt stadig, som kan "omdannes". (Nej man kan ikke omdanne fedt direkte til muskler). Du vil derfor se hurtigere resultater, og taler her af erfaring :). Så keep going, du er jo nået langt! :)
 
#151 28.01.2010 11:30
Ja jeg skal osse bare igang :)

Det har længe været planen at begynde og træne.. Det er bare lige med at komme igang og så økonomien.. :D
#94 27.01.2010 17:32
Har også selv været igang her i 2010, så man kan blive lidt mere klar til strandsæssonen senere på året :)

Cykler en halv time til 3 kvarter (i forcerende tempo), og afslutter så med lidt vægtræning. Det gør jeg 3-4 gange i ugen (Tirsdag, Onsdag, Torsdag, Fredag) - Og så istedet for at lade være med at spise middagsmad, eller spise noget random "usundt" som toast etc, så fyrer jeg op for en sandwich, salat, et eller andet med noget kylling til middag.

Det har også gået meget fint de første 2 uger, det eneste minus for mig er druk. Jeg drikker igennem mindst 1 gang i ugen, og der bliver der altså hverken tænkt på sukker i alkoholen eller noget, så hvis ikke jeg gjorde det ville jeg også tabe mig, noget voldsommere, så hvis du kan holde dig fra sprutten, så bare spis noget salat og kylling(evt. fisk, gør jeg bare ikke fordi jeg hader det pis:D)..

I November drak jeg f.eks. ikke, og der tabte jeg 4-5 kg, uden egentlig og være på kur, spiste stadig pasta, kartofler, og alt mulig kød.

Der sku vidst også være noget der hedder en stofskifte kur, som varer 2 uger, men den skulle vidst have nogle random bivirkninger, så den vil jeg nok ikke anbefale endnu.
ChefeN!
 
#237 12.02.2010 19:21
Er det ikke noget med du ikke må træne dine muskler 4 dage i træk?

Så vidt jeg læste mig til inden jeg selv startede skulle musklerne slappe af i 48 timer før du måtte træne dem igen :)
Ez is not fanny!
 
#246 12.02.2010 21:59
Jo har du vidst ret i, læste lidt om det igår, så nu er det blevet til lidt muskel mandag og torsdag, og så må tonsetræning om tirsdag & onsdagen, hvis jeg lige kunne tage mig sammen til det :D
ChefeN!
 
#248 13.02.2010 13:00
Held og lykke med det :D!
Ez is not fanny!
#102 27.01.2010 19:39
Undgå tomme kalorier. Vær i kalorieunderskud. Simple as that.
lål
yu
#107 27.01.2010 20:27
Altså - nu ved jeg ikke om du træner - Men hvis du gør vil jeg ikke foreslå dig at smide mere end 400-500g om ugen.

Udover det - Hvis du så orker det, så stå op og løb FØR du spiser morgenmad ;)

Og nu behøver du ikke hoppe på en eller anden suppekur bestående af mælkebøtter ;) Men sørg for at have et kalorieunderskud, og så er der ikke meget mere i det.

Og min personlige mening er dog at du ikke skal sulte dig selv, da det formentligt ville sætte din forbrænding ned, og derfor en god chance for at tage på igen efter.

Edited: 27.01.2010 20:30
Duks
 
#194 11.02.2010 20:52
Er fuldstændig enig i meget af det du skriver. Er lidt i tvivl om hvor vidt det er en god idé at løbe inden man spiser? :) Kunne forestille mig at du foreslår det, for at kroppen ikke "bare" skal tage af den nye energi der er tilført kroppen, men derimod benytte lagerne som vi egentlig gerne vil tabe - men er det ikke en usund løsning? Personligt får jeg det utroligt dårligt hvis jeg løber uden at have fået noget at spise inden. Men det kan selvfølgelig også hænge sammen med at jeg i forvejen ligger på noget der ligner et perfekt kalorieindtag i forhold til forbrug.
___/\____\o/____
#142 28.01.2010 07:01
Hvis du har det på samme måde at som mig at du ikke gider gå helsefreak, og sidde og tælle kalorier, så har jeg en super måde at tabe sig på hvor du ikke mister gejsten fordi du kun må drikke det, og kun på spise det. Dog har jeg gjort det sådan at jeg kun spiste det samme, men blev jeg heller ikke træt af da man bare kunne udskifte marinaden.

Til morgenmad spiste jeg en skål kellogs af det sunde grove (kan selvfølgelig ikke huske hvad det hedder nu :D) eller havregryn med kun mælk, som helst skal være skummet.
Mellem morgenmad og middagsmad spiste jeg et stykke frugt eller 2 det afhænger af hvor store de er, og jeg spiste 3 hvis jeg var virkelig sulten, det er dog bedste hvis du fordeler dem i stedet for at spise det på samme tid. Skal lige siges at det morgenmad du spiser er det mange fiber og proteiner i som gør at du først vil føle dig mæt efter det et stykke tid.
Til middagsmad spiste jeg en dåse tun i VAND. Og nogle dage spiste jeg et groft rugbrød med mageret kød på.
Efter middagsmaden tog jeg igen noget frugt (husk du cirka skal have cirka seks stykker frugt fordelt på dagen)
Til aftensmad spiste jeg marineretkylling (købte tit nogle marineret kyllingesteaks i Lidl, som jeg personligt syntes rigtig meget om) husk at marinaden ikke må være for fedtet, og hvis du selv marinere kødet så brug så lidt som overhovedet muligt. Jeg fik kun ærter og majs til, men du kan evt. lave en salat med iceberg, tomater, majs, ærter eller grov pasta eller ris. Er op til dig hvad du helst vil have. Og hvad angår størrelsen så spiste jeg det hvor jeg følte mig mest tilpas med. Nogle dage tog jeg to filetter og andre dage kun ét stykke. Dog altid husk at ha det i baghovedet at hvis du føler dig meget sulten så kun tag et stykke og så mere grøntsager eller evt et stykke frugt lige efter.

Jeg drak enten vand eller morgen mild juice, og nu er der allerede nogle der tænker at jeg er helt væk når jeg drikker juice, men der er intet sukker i, der er dog mange kalorier. Jeg havde bare det svært ved at gå fra 2kasser cola om dagen og så til vand, jeg ville gerne stadig ha noget med smag i, og der så jeg det som det bedste alternativ.

Men mit råd til dig er at bruge de mest generelle kostråd og så lave din egen sammensætning. Du går meget lettere død i det hvis du skal gå efter en plan og være pisse sulten hver aften du går i seng. Jeg kunne ikke se mig selv stå og veje et rugbrød og skære 2gram af hver gang jeg skulle spise.
6stykker frugt om dagen.
Ikke for mange kalorier
Dyrk masser af motion
Gå efter kød med et højt protein indhold.
Gå efter produkter uden sukker og med et højt fiber og protein indhold, og ikke for mange kalorier.
osv.

Skal siges jeg tabte mig cirka 9kilo på 2-3 uger af den der plan.
 
#169 28.01.2010 15:35
9 kg på 2-3 uger :O

Det jo nærmest verdensrekord :D
Fordi min percentil er på 99.997
 
#170 28.01.2010 15:38
Meget normalt at man taber sig meget i starten :) men synes også selv det er en rigtig god kur og fik meget mere energi af det, og jeg følte ikke jeg "straffede" mig selv som nogle af de kure kan virke som D
 
#179 29.01.2010 01:27
Hvis du begynder at køre lidt død i morgenmaden, da det ikke er så lækkert at spise dag ud og dag ind, så køb noget proteinpulver med jordbærsmag. Det smager fremragende sammen med havregryn! :)
#144 28.01.2010 09:34
Slankepiller ftw..
 
#171 28.01.2010 15:41
Slankepiller er fesent.
Fordi min percentil er på 99.997
 
#172 28.01.2010 16:28
Men det virker!
 
#173 28.01.2010 17:06
noot
Fordi min percentil er på 99.997
 
#174 28.01.2010 17:16
Slankepiller er det nye sort
#145 28.01.2010 10:12
Jeg tabte mig 15 kilo på 2 måneder pga den her kostplan.

Morgenmad : 1 stk Røræg 1 stk Bacon

Middag : Salat, Frugt og grønt Lav en god salat med masse forskellige ting i. Varier det :)

Aftensmad : Salat og en stor bøf, kyllingefilet eller andet kød.

Og drik kun vand.

Du må ikke spise nogen form for brød kartofler ris pasta etc.

Tro mig det er svært i starten men det går hurtigt over.
JEG HAR EN BLÅ CYKEL!
#150 28.01.2010 11:24
Så længe motivationen er der, og du styrketræner samtidigt med du løbetræner, så er det principielt lige meget hvad du spiser.
#166 28.01.2010 14:31
Hmm der er mange gode råd herinde, men essencen er blot:

Du skal forbrænde flere kalorier end du indtager: Den nemmeste og hurtigste måde at gøre det på er ved at:

1. motionere (alt hvad der får dig til at svede stabilt og får din puls op. (løb svømning, stepping, crossfit, cykling; youname it!), er bedst til vægt tab. Her svarer som skrevet tidligere, 10 km's løb på 1 time, CA. til 700-800 kalorier.

2.spise sundt. (lav fedtprocent, høj proteinprocent (det er faktisk bevidst at et stort indtag af protein hjælper ved vægt tab.)
måltiderne bør energimæssigt bestå som følger:
1 morgenmad: 25% 2.mellemmåltid: 9% 3.frokost: 25% 4.m-måltid: 9% 5.aftensmad 25% 6.m-måltid: 6%, og for en voksen mand som dig bør kalorie forbrændingen normalt ligge omkring 3000 kalorier om dagen hvis du bare "er til", (alt motion kan så ligges oveni hvis du forstår). Og så gælder det ellers bare om at komme i kalorie underskud hver dag. (Ikke for meget for det er usundt for kroppen, men 400 kalorier anbefales.

GL!
"I can haz cheezeburgers?"
deu
#167 28.01.2010 14:32
raph ikke dårlig hjælp af dig men simpelt så løb en masse, 2 gange om dagen morgen og aften, dyrk masser af mavebøgninger når du er hjemme, bare lav en masse og spis sundt. Sved så meget som muligt.
ALIGATOR
#177 28.01.2010 20:09
vægtkonsulenterne har en RIGTIG god og nem slankekur. Kort fortalt går det ud på, at spise RIGTIG meget mad som sætter gang i forbrændingen.

http://www.vaegtkonsulenterne.dk/?menuGuid=8522&...

Tjek det ud. Det er faktisk rigtig lækkert.
 
#181 29.01.2010 02:18
man skal da ikke spise rigtigt meget mad det er sku en værre røver :)

Edited: 29.01.2010 02:29
Ham der LEGENDEN
 
#182 29.01.2010 05:03
Du skal jo ikke spise kæmpe alvorlige måltider hele dagen. Man skal bare spise nogle portioner som sætter gang i forbrændingen, og det er tit nogle store portioner mad når det er vægtkonsulenterne...
Jeg kender det.
 
#189 29.01.2010 14:12
man skal spise nogle små måltider ja ;)
Ham der LEGENDEN
 
#195 11.02.2010 20:55
Ikke nødvendigvis. Du kan sagtens spise STORE mængder mad og stadigvæk tabe dig. Det handler alt sammen om _hvad_ du spiser og hvor meget du motionere. Forbrænding og stofskifte har meget at sige.
___/\____\o/____
 
#211 11.02.2010 22:31
som udgangspunkt kan du kombinerer begge ting, man KAN sagtens spise meget men det kommer an på HVAD man spiser men igen du kan sagtens spise noget som er knap så sundt men så spiser en del mindre af det ;)
Ham der LEGENDEN
 
#230 12.02.2010 16:11
Det kan man vel. Men stadigvæk, så handler det om mere end bare "sundt" og "usundt" når vi snakker mængder. Der er jo en grund til at noget mad er usundere end andet. Det er ikke bare på grund af antallet af kalorier, men samtidig saltindhold, hvilke former for fedtsyre osv.
___/\____\o/____
 
#233 12.02.2010 18:27
selvfølgelig er helt enig ;)
Ham der LEGENDEN

Kommentarer i alt: 263   -  
Side:: 1 [2] 3

 

Deltag i debatten!

For at skrive kommentarer på XplayN.com, skal du være logget ind (og iøvrigt opføre dig fornuftigt).

Opret en profil via "Opret profil" knappen i venstre side af sitet.

 

(kommer snart)
SK Gaming vs. EG
1-0 til SK Gaming
MYM vs. Alt
1-0 til Alternate
fnatic vs. NiP
1-0 til NiP
Gambit vs. Lemon
1-0 til Gambit
MYM vs. fnatic
1-0 til MYM
SK vs. Gambit
1-0 til Gambit
ESC vs. Cursive
72% på <pl> ESC Gaming
Endelige odds: 1.46
Modtaget 20 bets1% på draw
Endelige odds: 7.09
Modtaget 0 bets27% på <fi> Cursive
Endelige odds: 2.74
Modtaget 0 bets
16-3 til ESC
LDLC vs. aTTaX
71% på <fr> LDLC.com
Endelige odds: 1.49
Modtaget 18 bets1% på draw
Endelige odds: 7.09
Modtaget 0 bets28% på <de> Alternate
Endelige odds: 2.68
Modtaget 1 bets
16-7 til LDLC
LDLC vs. Alternate
70% på <fr> LDLC
Endelige odds: 1.50
Modtaget 11 bets2% på draw
Endelige odds: 6.16
Modtaget 0 bets28% på <de> Alternate
Endelige odds: 2.70
Modtaget 0 bets
16-1 til LDLC
26600cadiaN
26020Tomsi
22729doktor
20866SANEop
20620fuzzoR
20000zaney
20000JBN^^
20000wezx
19700Jam1ro
19525zamiix-
19463dakdak
19420kvimzon
19300OLLiG
18740nochera
18000ZiuX-DK