Der er ikke meget der er lykkedes for
Danmark i European Nations Championship, og hvis ikke
Finland havde forbrudt sig mod reglerne, så havde vi måske ikke engang nået blandt de tre bedste i gruppen.
Til gengæld er det blevet til rigtig mange tætte opgør. Aftenens udgave var heller ingen undtagelse, men igen måtte danskerne bide i det sure franske æble, for
Frankrig snuppede nemlig alle tre point.
Ikke nok med at det franske landshold tog pointene, så lykkedes det dem også at fravriste Danmark 2. pladsen i gruppen, og dermed ser det ud som om at vi bliver henvist til 3. pladsen.
Aftenens kamp var en værre omgang rod. Det var tydeligt at se at Danmark ikke stillede med det mest optimale lineup, da der blandt andet var blevet plads til
Daniel 'anizz' Aniff. Ikke et ondt ord om anizz, men han kan næppe være i superform efter hans lange pause.
Det franske landshold åbnede bedst på nuke efter en pragtfuld præstation i forsvaret. Danmark fik ellers en fin start, og det lignede en ren walkover til at starte med - det gik dog helt galt som terrorister, hvor danskerne ikke fik en eneste runde på kontoen og tabte 10-0.
Bedre gik det på train hvor
Michael 'Friis' Jørgensen viste klasse med AWP'en i forsvaret, og mappet blev fortjent afgjort til danskernes favør.
Så blev der taget hul på inferno hvor det franske hold igen tog styringen fra start. Danmark fik dog spillet sig tilbage i kampen, og
Christoffer 'Sunde' Sunde viste i glimt gode momenter med AWP'en. Efter den fine halvleg stod der igen Frankrig på det hele, og
Guillaume 'Genocide' Ntep trak hele det franske hold op i klasse. Meget symptomatik blev det også Genocide der fik afgjort kampen, selvom han var alene med tre spillere. Danskerne havde bomben plantet og havde helt styr på sitet, men sløseri kostede to mand livet, og da
Rasmus 'FaagaN' Thomsen var gået på jagt efter sidste mand, nåede Genocide at defuse bomben, og så var slaget tabt.
Hold 1
Hold 2
Resultat
Frankrig
vs.
Danmark
2 - 1
nuke: 16-9 / train: 10-16 / inferno: 16-11
Frankrig: Genocide, MAJ3R, ioRek, sixeR, mSx
Danmark: zonic, Sunde, FaagaN, Friis, anizz
I den anden gruppe sejrede både
Sverige og
Norge nemt.
Danmark kommer formentlig til at møde
Tyskland i kampen om den sidste plads i LAN-finalen, men mere info følger når gruppespillet er helt overstået.
Link:










dK vs.
UKR
Alt vs.
30P