Day of Defeat anno 2005 flasker sig, set fra et nøgternt perspektiv, heldigvis ikke som det forgangne år for
unplugged! De ellers så ganske suveræne og helt uovervindelige spillere har tilsyneladende mistet den gnist der placerede dem bundsolidt øverst på den europæiske trone. Unplugged!'s egen statistisk sagde på et tidspunkt sidste år, 73 officielle kampe uden nederlag!! (læg lige en ekstra gang mærke til ordet "egen"(!)) Med deres vanlige sans for god humor, så skal dette tal nok tages med et vist forbehold. Det ændrer dog imidlertidig ikke på, at de var suværene.
Bevares, at spille sig i en CAL-finale er ganske flot, imponerende endda. Men et nederlag er bestemt ikke acceptabelt når man taler om unplugged!. Deres manager
Seppuko blev inden finalen i går citeret for at sige, at kampen var unplugged!'s vigtigste i deres historie. En understregning af, at fundamentet er ved at krakelere, hvis ikke der snart gøres noget.
Og noget må der gøres. Unplugged!'s sårbarhed i år hænger uomtvisteligt sammen med
drx's beslutning om at gå inaktiv. "Europas bedste sniper" og "cheater" er blot nogle af prædikaterne der kædes sammen med ham. Efter drx har finnen
Steve taget over - bedre end de fleste ville have troet, men ikke godt nok.
I metaforisk forstand var det dog ikke Davids kamp mod Goliath i går, nærmere AC Milan mod Real Madrid. Unplugged!'s modstander i finalen var nemlig ingen ringere end de tidligere EuroCup-vindere
Division Wiking, som bekendt slog danske
gorillas ud i kvartfinalen. Og med "dw"'s sejr i går træder de dermed ind i den eksklusive klub af hold som har slået i unplugged! i år. En klub der altså nu er ekspanderet til 3 hold, da
zeroPoint! og
HIID tidligere har gjort Division Wiking kunsten efter.
Kampen i går aftes på den ganske offensivt-inspirerende bane dod_harrington så dog ellers ud til at flaske sig efter bogen for unplugged! Holdet kom hurtigt foran med 2 fullcaps inden finnerne fik taget fat. Resten af kampen så unplugged! mere hæl end tå, og de endte med en afklapsning på næsten 200 point. 520 - 325 i finnernes favør i en særdeles underholdende kamp, hvor ingen af holdene var indstillet på at fedte den af med defensivt spil.
Kampen bød i øvrigt på gensyn med Division Wiking for unplugged!-spillerne
Zoanth og
Jaunty der tidligere i karrieren netop gjorde sig hos "vikingerne". Og modsat så har
Jizz fra Division Wiking også tidligere optrådt hos unplugged!.
Finalen satte dermed punktum for den første sæson af noget så specielt som en europæisk afdeling af Cyberathlete Amateur League i Day of Defeat. Turneringen differentierer sig fra de gængse europæiske turneringer med "nye" baner, anderledes scoresystem og den frie spawncamping. Turneringen har fået god respons fra europæerne, og man har således lov at håbe at CAL vender tilbage med endnu en turnering senere på foråret.
- The first CAL season for euros was quite nice, alltough the lack of active admins was a little problem from time to time. One thing I really like with CAL is that it's just played over one map, which I find really good, and the scoring system worked very well too, siger den svenske landstræner
APaX lakonisk.
CAL Europe finale
unplugged!:
An1maL,
Jaunty,
Steve,
Zoanth,
NuKeR,
River
Division Wiking:
danger,
d0,
jizz,
pnd,
rikshot,
swizer
unplugged! - Division Wiking 325 - 520
Den endelige stilling i CAL Europe ud af de 20 der deltog:
1)
Division Wiking
2)
unplugged!
3-4)
zeroPoint!
3-4)
HIID
5-7)
Skyriders
5-7)
gorillas
5-7)
riZe





Skyriders
riZe




fnatic vs.
dAT
n!
NiP vs.
S.fox vs.
LDLC
CPLAY
ENTiTY vs.
eSuba