Denne torsdags SteelSeries: King of The Hill er netop blevet afgjort mellem kongerne fra
XLBET.ATS og udfordrerne fra
SoA.
Kampen forløb uden de store problemer for XLBET.ATS, hvilket resulterer i, at de kan kalde sig forsvarende mestre samt 1.850 kroner rigere.
Vi var inde og følge opgøret, og her følger lidt tanker omkring dagens kamp:
de_train
wazorn startede ud med et imponerende teamkill i den vigtige kniv runde på train, og det gav SoA muligheden for at starte ud som CT. Fordelen blev taget i brug med det samme og SoA hev den vigtige første runde hjem. Det lykkedes dog ATS at få plantet bomben i anden runde, så i tredje runde var der ildkrig for alle pengene. Her formåede ATS, med et angreb indenfor, ikke at hive en afgørende runde i land. zE viste gang på gang fantastisk flot spil, hvilket resulterede i, at der blev delt røvballer ud til ATS. ATS kom dog på scoreboardet til stillingen 1-10 med et glimrende rush udenfor i yard. De sidste runder blev delt ligeligt til en samlet slutscore; 12-3 i SoAs favør. ATS skiftede over til det forsvarende hold, og her var det Faagan's tur til at dele baller ud i de tre første runder. SoA formåede ikke et vigtigt plant, så våbene kom først i spil i fjerde runde, men her havde ATS heller ingen problemer med at holde skansen fra et idéløst SoA-mandskab. De efterfølgende runder gik som hånd i handske til ATS. Ved stillingen 9-0 tog anizz dog fat i hornene og fik fremskaffet en enkelt trøsterunde til SoA. Resten af runderne gik til ATS uden store problemer, hvilket resulterede i at slutresultatet på første map blev 16-13 til ATS.
de_dust2
Der blev skiftet map, og her var det ATS' tur til at starte ud som det forsvarende hold efter endnu en tabt kniv runde. Gunround blev dog tabt til et glimrende A-rush fra SoA. I anden runde stormede SoA B-bombsite, mens ATS kom stærkt løbende bagfra med samtlige mand. Ja, det var som at se ATS, som det angribende hold i denne runde. De får uden problemer frataget våbene fra SoA samt defuset. Nu var det så SoAs tur til en eco-runde. Denne gang blev våbene dog ved ejermandens side, og dette gjorde de i en god håndfuld runder. SoA kom på tavlen igen ved stillingen 1-5 efter woodi viste sublimt spil og tog en imponerende 1vs4 ned. Dette sublime spil blev dog ikke ved, og ATS kunne igen se sig selv på scoreboardet efter flotte kills fra trace. Friis og kompani hev runder hjem, som var det at stjæle slik fra et lille barn. Ved stillingen 9-2 til ATS lykkedes det dog SoA at få endnu en runde på scoreboardet. Her var det en flotspillende zE, som hev en 1vs3 hjem med en giftig ak47. SoA tog endnu en runde hjem med et flot split på A-site, men så var lykken også slut. trace starter ud med et flot firstkill i runden efter, som sikrer ATS runden. Sidste runde var det ArcadioN's tur til at agere helt, da han nemt piller fire mand. Slutscore 11-4 til ATS. Nu var det SoA's tid til at forsvare sig, og med et flot rush på kort fra ATS, lykkedes dette ikke. Faagan tager flot første runde hjem, efter han får drillet zE godt og grundigt i hans defuse, og så stod der ellers ATS på de næste to runder. Ved stillingen 3-0 til ATS skulle SoA for alvor igang med at hente runder hjem, men når Faagan er i spidsen for ATS, er dette yderst svært. En rodet runde ender i ATS' favør, hvorefter SoA er nødsaget til at købe for alle skillinger for at få uafgjort. Dette har de ingen succes med, og slutresultatet bliver derfor 16-4 til ATS.
Hold 1
Hold 2
Resultat
XLBET.ATS
vs.
SoA
2 - 0
de_train: 16-13 / de_dust2: 16-4
ATS|wazorN: Vi startede med at tabe en meget tæt T gunround på train, og det satte et tændt SoA hold flot igang, og de kom foran 10-0, inden vi til sidste fik skrabet 3 runder til os, til en halvlegsstilling på 12-3, og derefter synes jeg vi sad på det meste af kampen. Alle spillede stabilt i resten af kampen, og vi viste, at selvom Friis ikke skyder +25 som CT på train, at vi godt kan lukke af, og nuppede derfor mappet med 16-13. På dust2 tabte vi endnu engang knife, men formåede at spille en rigtig god CT side, især fordi vi fik presset dem ud i ekstremt mange eco's, da de stort set aldrig fik 2 runder i træk, og vi var derfor foran 11-4 ved halvleg, og derfra var det en formsag at lukke kampen, da vi tog T gunround. 16-4 på dust2, og tak for kampen til SoA. ps. [SoA]Anizz ser forresten sexet ud :)
[SoA]soga: Puha, efter at være kommet rigtig godt fra start som ct på train (med hidsige balle i spidsen), løber vi ind i muren som T. De fleste ved vidst hvor svært det kan være med cb-tacs som T på det map, og når så modstanderen har 2 syge awp'er på holdet, bliver det absolut ikke nemmere. På dust2 fik vi lavet for mange dumme fejl som T, hvilket resulterede i at vi aldrig rigtig fik det til at køre, men GG til ATS godt spillet :)
På torsdag åbner vi op for endnu en voting-uge, så vi kan få fundet den nye udfordrer til de forsvarende mestre fra XLBET.ATS.
Link:









IMP vs. 
UKR
Alt vs.
30P