Det var de to bedste hold fra denne sæson af EPS der mødtes her til aften, i lidt af et brag, og
mTw.AMD og
Spirit of Amiga gav da også hinanden kamp til stregen i en fremragende affære.
AWP-duellen mellem
hpx og
Sunde var også interessant, men det var Sunde og mTw der kom klart bedst fra start på dust2. SoA vandt ellers pistolrunden og de obligatoriske sparerunder, men derfra stod der mTw på menukortet. 0-3 blev vendt til 12-3, og det kan mTw især takke
mJe for, der spillede en forrygende halvleg. SoA virkede noget ved siden af sig selv, men alligevel formåede holdet at vende kampen 180 grader.
Det var SoA der endnu engang tog sig pænt af pistolrunden, og derfra gik det hak i hak med at få runder ind på kontoen. mTw var pressede og tvunget til en række sparerunder undervejs. SoA var koncentrerede og hpx viste noget af det spil set fra gamle dage. Efter sidste runde stod de to hold helt lige, og dermed endte opgøret ud med ét point til hver.




