Selvom det er utrolig godt vejr i dag kommer vi ikke udenom et enkelt opgør på programmet i første divisionen i Dansk Esport Liga. Klokken 21.00 tørner
northern og
savasci.org nemlig sammen i et opgør, som afgøres over tre maps.
Det bliver uden tvivl en spændende kamp, og jeg har personligt svært ved at bestemme mig for, hvilket hold jeg vil bette på. Selvom northern har skiftet ud i deres holdopstilling, så er de fleste klar over, at de sagtens kan gå hen og overraske.
savasci.org derimod har et ry for at have et dygtigt aim-hold. Aftenens kamp bliver ingen undtagelse bortset fra at holdet må tage en stand-in i brug. Det er ingen mindre end
Peter 'xone' Scheel, som vi sidst har set optræde for
ideal gaming, da
Philip 'philipgm' Goetz ikke har mulighed for at spille i aften.









