Gigantiske NorthQ

Skribent: Lizzard
Tidspunkt: 2008-04-17 13:57
Event: Anmeldelser 2008
Spil: Hardware

 

 

 

- Skrevet af carat

 

NorthQ har gennem mange år været en aktiv spiller på markedet for strømforsyninger og har bl.a. udmærket sig ved at levere produkter til fornuftige priser. NorthQ har derfor ikke rettet sig mod de mest kræsne brugere, idet deres PSU'er ikke altid har ligget i highend-skalaen. Det ændrer de nu på gennem en series highend-produkter, der skal hjælpe NorthQ med at få en større markedsandel i den tunge ende af skalaen.

 

Jeg har været heldig at få en af de lækre sager hjem til review og har haft varmet testmaskinen op. Produktet vi skal se nærmere stammer fra NorthQ's nyligt lancerede highend serie PSU-er. Den er på hele 850Watt og har af gode grunde fået navnet herefter: NorthQ Giant Connector.

  

Efter en indledende kamp mod gaffatape og bobbelplast nåede jeg frem til kassen med den famøses strømforsyning - og blev faktisk lidt skuffet. Jeg havde forventet en designet indpakning, der osede af kvalitet og power, men blev mødt af en temmelig kedelig anonym kasse, der ledte tankerne hen på lidt billigere dagligvareprodukter. Selvom det naturligvis ikke har indflydelse på kvaliteteten, så er det jo en del af oplevelsen - forventninger skal plejes, så det er en om'er NorthQ :)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ser vi bort fra den triste indpakning, så skal der alligevel lidt ros med også. Strømforsyningens specifikationer var tydeligt markeret over hele indpakningen, og de ser sådan ud:

• Extreme EPS12V 850Watt PSU

• Active PFC

• 135mm fan installed

• Fan speed control function inside

• Full modular cable system

• Full cable sleeving and black connectors

• 8 * S-ATA lines

• 4 * 75Watt PCI-Express line for Quad SLi

• Black coated case and transparent LED FAN with RED light

• Lifetime : 100,000 hours at 25°

• Dimension:150*86*160mm(W*H*L)

Som specifikationerne viser, gemte der sig en kraftkarl i kassen, og det var lidt spændende at åbne kassen - og jeg fik mig en overraskelse. Med 850Watts ydeevne forventede jeg en fyldig sag, men den er faktisk ikke meget større end en standard ATX strømforsyning. Det er rigtig positivt, da det betyder, at den kan installeres helt uden modificeringer, hvilket kan være rigtig bøvlet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Designet er enkelt og den mat-sorte lakering giver den et relativt anonymt, men også stilet look. Alle kablerne på enheden bærer fuld kappe (sleeve), hvilket gør håndteringen af de mange ledninger let og holder sammen på dem, så ordenen kan holdes og de vigtige luftstrømme friholdes. Desuden er samtlige kabler "plug and play", så du kan klikke de kabler ud, du ikke bruger. Mulighederne for at skabe optimale og tætte forhold i kabinettet uden kabel rod er skabt. Dejligt. Jeg undrede mig dog lidt over, at 20/24 pin's ATX stikket også kunne afmonteres, da alle bundkort af gode grunde jo bruger dette stik :)

 

Med NorthQ Giant Connector følger et hav af kabler og må understøtte selv den mest forbrugende ejer:

• 1 x 24/20pin ATX kabel

• 1 x 6pin AUX power kabel (mest til servere)

• 1 x 4pin motherboard forlængerkabel

• 1 x 8pin motherboard forlængerkabel 

• 2 x 6pin PCi-express kabler (2 på hver rail)

• 2 x 6pin/8pin PCi-express kabler (2 på hver rail) - Ekstra kabel

• 8 x S-ATA stik på 2 kabler (4 på hvert kabel)

• 6 x Molex stik på 2 kabler (3 på hvert kabel)

• 2 x Floppy stik på 2 kabler (1 på molex rail)

• I alt 10 kabler fra strømforsyningen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilkobling af harddiske, CD/DVD-drev og/eller QUAD-SLI er intet problem.

 

 

Testen

 

For at teste energibundtets ydeevne, har jeg delt testen op i to: Første del, der indeholder de obligatoriske voltmålinger (3.3V, 5V og 12V) i forholdsvis stilstand og under stress.

 

Systemet den blev testet i ser således ud:

ABIT IP35 Pro

Intel Core 2 Duo E6750

2x 1GB Corsair XMS2 Dominator (PC-6400)

Inno3D GeForce 8800GT

2x WD Raptor (10000RPM)

Monteringen af PSU'en forløb legende let, og jeg kom faktisk lidt i tvivl om der var liv i den, da jeg satte strømmen til. Lyset fra den røde diode på bagsiden efterlod dog ingen tvivl - den kørte, den var bare ikke rigtig til at høre. Ganske imponerende. Jeg var klar til første test, der var en simpel idle-test, hvor systemet egentlig blot skal stå og passe sig selv i 30 minutter. Den skal vise, hvor stabilt spændingen ligger i sine kategorier. Målingerne er blevet taget med et Hioki Digital Multimeter, og BIOS's egen volttabel er tilføjet for at give bedst mulig sammenligning.

 

 

Linie

BIOS

Multimeter

12V

12.05

12.09

 5V

  5.06

  5.11

 3.3V

  3.33

  3.31

 

 

Som testen viser overholder Giant Connector alle krav til idle og lidt til, hvilket også må betragtes som et krav ved produkter af denne kvalitet. Det var tid til den lidt mere interessante test: stresstesten. Skulle det lykkes mig at knække den ud af volt-range? Stress-testen fører PSU'en gennem 30 hårde minutter med rene benchmark-applikationer: SiSoft Sandra, 3DMark06 og Aquamark03.

 

 

Linie

BIOS

Multimeter

12V

11.99

12.02

  5V

  5.01

  5.03

  3.3V

  3.26

  3.29

 

 

Stresstesten talte sit tydelige sprog. NorthQ Giant Connector knækker ikke under pres, hvilket er flot for så kraftig en strømforsyning. Der viser sig en minimal undervolt på 3.3 linien, som langt fra har effekt på hardwarens performance.

 

 

Konklusion

 

Der er ikke så meget tvivl tilbage at konkludere på - test-resultaterne giver næsten sig selv. Det har ikke været mig muligt at knække NorthQ Giant Connector. Den holder alle volt-linier fuldstændig stabilt. Man behøver ikke bekymre sig om hvorvidt strømforsyningen kan følge med i de forskellige  SLI-setups, for det kan den. Alle kabler har sleeves, hvilket giver et flot og slankt look, og kombineret med afmonteringsmuligheden for uønskede kabler, kan kabinettet holdes ordenligt og stilrent uden rod. Den 135mm store blæser har et lækkert lavt støjniveau, selv når den presses. Der er ingen grund til at regulere på lyden i hørebøfferne. Super!

 

Hvis jeg skal gå i små sko, skal jeg lade det kedelige pakkedesign trække ned. Det står ganske enkelt ikke mål med den lækre psu og man kan næsten tale om omvendt misinformation :) Men i disse no-nonsense-tider lader jeg det naturligvis passere med en opfordring til at pifte det op. En sidste ting der skal have en bemærkning med på vejen er det frække røde lys, der sprøjter ud fra forsyningen - det brænder godt igennem og pifter drengerøvsmaskinen op.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der er faktisk ikke meget at pege fingre af. NorthQ har med Giant Connector leveret varen.

 

 

Link:

NorthQ Giant Connector 

 

 

Ovenstående reklame vises ikke til medlemmer af XplayN Club.
Du kan tilmelde dig her.



Kommentarer i alt: 25   -  

#1 17.04.2008 13:58
Vi er efterhånden ved at være deroppe, hvor det rent faktisk er blevet en kostelig affære at køre sådan en computer :)

Jeg kan da huske da min Thermaltake Dualfan 420watt var en heftig strømforsyning og snakker vi over det dobbelte :D
i R bab00n ;<
#2 17.04.2008 14:05
kæft en lang læsning, i forhold til emnet!
men det er fandme blevet dyrt, for en rigtig sindssyg god kasse! :D
no_user
 
#19 17.04.2008 17:12
Du har jo ikke en gang læst det ..
Jeg er okay tricky
 
#20 17.04.2008 17:21
jo, det hele undtagen noget af "test" delen:)
no_user
#3 17.04.2008 14:10
Tja ens computer kommer til at sluge mere og mere strøm. men har stadig planer om en zalman psu næste gang eller en fra corsair
Mr Flop himself
#4 17.04.2008 14:12
Var jo præcis den strømforsyning jeg vandt i Q3 til Cubelan. Skyndte mig dog at sælge den videre. Nu sidder jeg til gengæld og ærgrer mig en anelse fordi min nuværende PSU er begyndt at summe på en højlydt og irriterende måde :(

Edited: 17.04.2008 14:13
Surprise cockfag!
 
#17 17.04.2008 16:35
rens lortet
Danny er .. hahahaha
#5 17.04.2008 14:14
Jeg er bare glad for min OCZ 700Watt OF DOOM PSU :D
I'M THE JUGGERNAUT, BITCH!
#9 17.04.2008 15:05
Det er vel smart nok man kan afmonteret 20/24 pin kablet, nogle folk bruger en seperat strømforsyning til deres grafikkort o.l. det er dog mest folk som har test setups hvor det bare skal være 100% stabilt, selv når de smider ALT efter psuen.

Har selv en Corsair HX620W og må da indrømme det irritere mig at der er nogle få kabler som ikke kan frakobles, da der er et af dem jeg ikke bruger (4pin powerkabel til mobo hvis jeg husker korrekt), ville da være lækkert at kunne fjerne det :)

Ville være lækkert med en lidt mere dybdegående test, evt. hvor du måler hvor meget strøm bæstet rent faktisk suger ud af kontakten (du kunne evt. have overclocket computeren og koblet alt det på som du havde i huset, bare for at virkelig pressen strømforsyningen, for jeg er næsten sikker på dit system der ikke sluger meget over 50% af hvad den strømforsyning rent faktisk kan levere)

Evt at billede af hvordan det ser ud når den så sidder i computeren, bare for at få en fornemmelse for det hele.

Ellers en ganske okay test, selvom det dog mere virker som et sneak peak.
 
#10 17.04.2008 15:13
Det er umuligt at rykke mere ud af den PSU medmindre man fyrer op for SLI med 2 ultra high-end gfx kort.

CPU'erne sluger så minimal med strøm, at en overclocking ikke vil overbelaste den yderligere.

Du kan ikke overbelaste dette svin, det er umuligt. Medmindre man har har de vildeste specs klar som TEST-Setup, og der er det ikke engang muligt.
Jeg er bedst.
 
#14 17.04.2008 15:44
Self ville OCing ikke gøre at du stresser den fuldt ud, men du kommer ihvertfald til at stresse den en smule mere, hvilket vel altid er godt at gøre i tests.

Ang. oc mener jeg et full system oc, altså både cpu, gfx, ram og chipset.

edit: btw tjekkede lige din profil, hvorfor smed du ikke psu'en på dit eget system? Det sluger jo meget mere strøm end det testsystem der :P

Edited: 17.04.2008 15:45
 
#16 17.04.2008 15:48
Ja jeg ved godt hvad du mener med det, men altså, hvad end du gør med den. Kan jeg forsikre dig om, at du kan ikke knække den ud af volt-range :-).
Jeg er bedst.
 
#18 17.04.2008 16:36
Og hvordan kan du det? Du har jo ikke testet det.

og et bonus spørgsmål: Fik du den sponseret af NorthQ for derimod at lave et review af den?
 
#21 17.04.2008 18:26
Fordi jeg har set psu blive stresstestet ved 100%, hvor folkene har brugt en ekstern enhed og ikke et system for at trække lortet igennem , og selv ikke der var der slinger i valsen.

Jeg er bedst.
 
#24 18.04.2008 18:13
hva gav du for den/ hva koster den??
Selvmord er bare en vej væk.
#11 17.04.2008 15:15
Hvorfor bliver min comment slettet ?
I maintain faith in humanity by
 
#12 17.04.2008 15:38
XplayN er din ven: Sitet -> Regler for brug af sitet --> Generelle regler punkt 6.
Work smarter, not harder.
 
#13 17.04.2008 15:40
Jeg spurgte indtil hvorfor den skrev 3v på 5v linien, er det at gå over stregen, kunne være det ikke var en fejl. jesus
I maintain faith in humanity by
 
#15 17.04.2008 15:46
Ah, så har begge parter tænkt forkert jo :) Det sker - ikke så tit.
Work smarter, not harder.
 
#22 18.04.2008 17:04
hahahahahahhah :DDDDD
Selvmord er bare en vej væk.
#23 18.04.2008 17:04
Hvorfor står der ik noget om prisen? :)
Selvmord er bare en vej væk.

Kommentarer i alt: 25   -  
Klik og læs om prisguides. Samlet computer til 12.000 kr. Samlet computer til 8.000 kr. Samlet computer til 5.000 kr.