Efter
mTw.PokerRoom måtte forfeite deres titelforsvar i SteelSeries: King of the Hill fik vi heldigvis
Mirror til hurtigt at stille sig klar til start mod udfordreren
jointZ.
Begge hold var præget af udskiftninger i startopstillingen, men som udgangspunkt lod det ikke til at genere jointZ synderligt, der efter en sløj start på train for alvor fik gang i spillet. Mirror så ellers godt ud til at starte med, hvor deres nye spiller,
bql, fik vist kvalitet med AWP'en, men hvor holdet også gav for mange runder væk på CT-siden. Mirror hævede dog standarden fra i går væsentligt og gav jointZ kamp til stregen. Desværre for Mirror fik holdet for sent gang i terrorist-spillet, og med spillere som
Nuggi og
Friis på modsatte side, bliver fejl som regel straffet.
Første map i jointZ' favør, men hvis holdet, med et navn der ville gøre Snoop Dogg jaloux, troede at den var hjemme, skulle de tænke sig om en ekstra gang. For igen var det Mirror der startede bedst - denne gang på inferno - og denne gang formåede holdet at holde kadancen hele mappet igennem. Modsat EPS-kampen i går, virkede det som om at Mirror denne gang var helt oppe på mærkerne. Specielt en stærk CT-side gjorde forskellen mellem de to mandskaber, og Mirror kunne trække sig sejrrigt fra 2. map med 16-12.
Tredje og sidste map i en lang kamp var derfor nødvendig, og som altid så var det dust2 der skulle afgøre duellen. Mirror startede bedst igen igen, og nåede at hente syv runder som Counter-Terrorist. Absolut fornuftigt på mappet der har tradition for at være en anelse terrorist-venligt. jointZ var gevaldigt presset i forsvarspositionen, men ved stillingen 0-6 var det pludselig som om der er gik et lys op for jointZ - måske de endda fik tændt deres røgelse? Runde efter rundet blevet hevet i land, og her var ingen kvoter. Hele otte runder i træk, og dermed kan man godt tillade sig at sige at Mirror på det nærmeste smed sejren overbord.
Hold 1
Hold 2
Resultat
jointZ
vs.
Mirror
2 - 1
train: 16-12 / inferno: 12-16 / dust2: 16-13
jointZ|nzati: Jamen kampen blev præcis som vi havde forventet. Vi starter godt ud, for at være på den sikre side, for derefter at fyre en god gang vand på vores jointZ, for at trække den til Paradise, hvilket et par af gutterne ville se kl. 22 og så havde vi landsholdsstjernen Friis, som også havde en kamp kl. 22. Men da kampen blev for tæt, så fyrede vi lige hele sortimentet i jointen og satte en god skovbrand igen. GG Mirror, godt kæmpet,
den er der næste gang!...IKKE!
Mirror|Messias: vi tabte train desværre, men vi gik med løftet hoved til inferno hvor vi viste hvad vi var værd. Vi vandt inferno 16-12. Derefter dust2, hvor vi desværre smed en 6-1 væk til de skæve gutter. GG jointz!
Dermed fik vi kronet vores nye konger, men Mirror kan i højeste grad være stolte af en flot indsats, og en fremragende debut til bql.
Vi vender tilbage med ny afstemning og andet guf i løbet af ugen. Indtil then - hf.
Links:





