Hjemvendt fra Bruxelles, overtager jeg igen hvervet med at komme med opdateringer på ugen der gik, efter at starz hjalp til sidste søndag.
Anyways - endnu en uge er ved at være nået til vejs ende, og for manges vedkommende går vi en god uge i møde, idet der både er en dejlig lang påskeferie og SLAP LIVE #14 på programmet.
I den forgangne uge kunne vi igen byde velkommen til et gammelt koncept her på sitet, nemlig SteelSeries: King of The Hill. Blandt de tilmeldte fandt vi en lang række af danske tophold, hvor den endelige kamp kom til at stå mellem mTw.PokerRoom og Gravitas.
Ikke uventet vandt mTw.PokerRoom relativt sikkert 2-0, og de kan nu glæde sig over de vundne 1.850kr indtil en ny udfordrer får chancen mod dem om mindre end to uger - med mulighed for at vinde yderligere 1.850kr.
Her til sidst udlodder vi, som altid, 1 måneds XplayN.club til den bruger der først kan svare på det følgende spørgsmål.
Hvilken lidelse gjorde at jeg måtte til lægen i onsdags?




