
The truth about SpawN - part 3
- Skrevet af chaOz
Ikke alle eventyr ender lykkeligt
Efter holdet var kommet hjem fra Nollelva var fansene, og ikke mindst spillerne selv utrolig lettede over at det endelig så ud til at de havde fundet en opskrift som fungerede. Begejstringen blev ikke mindre efter LAN-finalerne til SEC som lå ca. tre uger efter Nollelva - en uge før CPL Winter. Her spillede holdet endnu en gang overbevisende, og knuste
smilE i finalen med 16 - 3. Der var nu ingen tvivl om at holdet var i absolut topform, og de kritikere som havde spået at sejren til Nollelva kun var en engangsforestilling, kunne nu med rette tie stille. For SpawN var tiden fyldt med succesoplevelser, da han og resten af landsholdet samtidig hev en overbevisende sejr hjem til Sverige ved ENCs finaler. SpawN havde spillet fantastisk og havde virkelig fundet formen igen. På dette tidspunkt havde mange spået
SK.swe en topplacering - nogle endda en sikker sejr - til CPL Winter. Dette var turneringen hvori man havde de bedste traditioner, og havde hentet topresultater de seneste år. På dette tidspunkt var fansene og holdet imidlertid ikke klar over SK.swe aldrig ville komme til CPL Winter 2004.
De fire spillere fra det legendariske SK.swe anno 2003, plus inaktive Potti skulle i starten af december indlede kontraktforhandlingerne med SK, da alles - undtagen Hypers - ville udløbe 31. december 2004. Men efter flere dages intense forhandlinger, kunne SK udsende en chokerende meddelelse; SK.swe ville ikke deltage ved dette års 2004. I stedet valgte man at sende det mildest talt middelmådige
SK.ger af sted. Grunden til dette var tilsyneladende problemer omkring kontrakterne for 2005, hvormed organisationen "straffede" SK.swe ved at lade dem blive hjemme. Fansene og holdet var rasende, og bds udsendte følgende statement på SKs site:
Due to internal restructuring within SK.swe and planning 2005 the team will not attend CPL Winter. The Swedish Counter-strike team will most likely change for the next tournament, as we are in contract negotiations right now.
bds - december 2004
HeatoN kunne senere kort forklare sin side af sagen til GotFrag:
Well, we had felt for a long time that we weren't as big a part of the organization as we wanted to be and got in some problems about the contract for 2005.
HeatoN - januar 2005
Den 1. januar 2005 forlod spillerne SK og for SpawN betød dette et farvel til organisationen og manageren som i sin tid havde vist ham den største tillid, og givet ham sit livs chance. Nu blev det til et bittert farvel og ingen vidste om broen til SK for hans vedkommende var brændt for evigt.
Ninjaernes tilbagevenden
Den 1. januar 2005 blev i sandheden en omvæltende dag for CS-verden. Ikke nok med det mest vindende hold gennem tiderne nu forlod den organisation, som havde været med til at få det hele til at ske - nu genåbnes muligvis den mest kendte organisation der havde været;
Ninjas in Pyjamas. Et navn som i forhold til SpawN havde været spøgende i kulissen, siden han først hørt om Counter-Strike. Dengang dominerede NiP alt og alle, og kunne for så vidt kun sammenlignes med det SK.swe-hold som SpawN selv havde været en del af i 2003. Derudover trak NiP både
ScreaM og
Dracula væk fra SpawN første hold,
matrix. En episode som SpawN ikke husker tilbage på med glæde, da der trods alt er noget vemodigt ved, når ens første hold bliver splittet. Nu kunne han selv sætte NiP-tagget foran sit navn, og se sig selv under samme fane, som tre af hans holdkammerater havde skabt store resultater under tidligere.
Ninjas in Pyjamas
Tommy 'Potti' Ingemarsson
Emil 'HeatoN' Christensen
Michael 'ahl' Korduner
Christer 'fisker' Eriksson
Daniel 'Hyper' Kuusisto
Abdisamad 'SpawN' Mohamed
HeatoN kunne efterfølgende forklare at i NiP havde man langt større selvstændighed, hvorved eventuelle præmiepenge også kun ville blive delt blandt spillerne, og ikke også med bds, som tilfældet havde været i SK. På holdet var der dog ændringer lige om hjørnet. Potti, som havde været inaktiv i hele efteråret 2004, fortsatte ned af den bane, da der for alvor var kommet gang i det virkelige liv. Samme var der for fisker, hvor studierne og private forhold tog meget af tiden og motivationen for spillet. Med fisker som halvvejs inaktiv, manglede holdet en primær AWP-spiller, og i Sverige var der mere eller mindre kun et valg;
Christian 'vilden' Lidström. vilden havde været en del af det
EYEballers-hold, som slog SK.swe tilbage i CPL Summer 2004, og kendte derigennem naturligvis Hyper. vilden var selvfølgelig ovenud tilfreds med udviklingen, som han kunne berette til Fragbite:
It feels fantastic to be a part of Ninjas in Pyjamas; it's like a dream coming true. To be able to play with the best players in the world, and under the best organisation in the world feels like a million dollars. I'm looking forward to a year of success and happiness together with the Ninjas in Pyjamas.
vilden - februar 2005
Første turnering for ninjaerne var planlagt skulle være Samsung Euro Championship, hvor holdet havde mulighed for at duellere mod det nye hold i SK;
The-Titans. Uheldigvis skulle sygdom, som så mange gange tidligere, spille en afgørende faktor. Hyper måtte efter ankomsten melde sig syg, hvorved videre deltagelse blev umuliggjort. En meget ærgerlig udvikling både for spillerne, men også fansene som var ivrige efter at se NiP i aktion igen. Dette måtte imidlertid vente, og holdet havde nu en måneds forberedelsestid til næste store event; CPL Barcelona. CPL havde netop relanceret deres tour-koncept, som var kendt fra tidligere tider, men inden den event, skulle der ske ændringer på holdet igen.
fisker var som sagt blevet mere inaktiv, hvilket hovedsageligt bundede i interesse for andre ting end lige Counter-Strike, men også at han var stemplet som den spiller der havde performet dårligst til de to sidste events med SK.swe. I april 2005 var interessen og motivationen dog ved at komme tilbage, men tidspunktet gjorde det var svært at få en ærlig chance for at komme ind på holdet. Samtidig lurere der tilbud i kulissen, som kunne være interessante. Hos de internationale
NoA havde konkurrenterne fra
Made in Brazil købt
elemeNt fri fra sin kontrakt, hvorved holdet manglede en spiller. Denne plads var tiltænkt fisker, og d. 10. april 2005 var skiftet en realitet. En beslutning som var gjort særdeles nemmere, da fisker havde rendt uklar med ninjaernes HeatoN, som havde luftet sin mening om fisker og hans private forhold, som fisker svarede tilbage på til GotFrag:
Well, that is true I played bad the 2 last tournaments but every player has bad tournaments right? What HeatoN said about me being with my girlfriend a lot, that's plain bullshit to be honest. We had weekdays off so instead of going out clubbing I was with her, I've always been available for practice and everything, so that means I was with her at a maximum of 2 days/week but yeah that is a lot of time! Otherwise, right now I feel happy to be starting off with a new team. I've had a break from cs for a while and I think you need bigger breaks sometimes to boost your motivation.
fisker - april 2005
Humørbomben fra SK var dermed tabt for ninjaerne, og for SpawNs vedkommende mistede han én af sine bedste kammerater fra tiden i SK. SpawN havde dog troen på at de to nok skulle spille sammen igen en dag.
CPL Barcelona stod som tidligere nævnt på listen over næste store event, og NiP tog af sted med bevidstheden om at de endnu ikke havde spillet en stor turnering sammen, hvilket dog ikke rystede deres forventninger. Turneringen startede også efter planen, men det varede ikke længe før problemerne meldte sig. Hjemmeholdet
x6tence.AMD formåede at slå ninjaerne, hvormed de kunne se sig selv i lowerbracket. Efter forskrækkelsen fandt holdet dog sig selv igen, og satte fra start sig selv i respekt i lowerbracket med to sejre på 16 - 2. I finalen i lowerbracket stod holdet overfor
compLexity. Amerikanerne var særdeles formstærke og som det skulle vise sig, for stor en mundfuld for NiP. 8 - 16 endte kampen, og det blev til en samlet 3. plads. Et flot resultat, når alle forholdene er taget i betragtning.
Den næste måned blev en blandet fornøjelse for holdet. Til Rixhack blev det til en 2. plads, hvilket ikke var 100 % tilfredsstillende, da ambitionsniveauet var steget kontinuerligt, med at tiden var gået. Dog medførte 2. pladsen også en billet til WCG. Pre-kvalifikationen til ESWC stod også for døren og her viste holdet sin styrke. SpawN stod for én gangs skyld overfor sin bror
MegatoN i finalen, som på dette tidspunkt spillede i
SSV Lehnitz. Rivaliseringen havde altid været der, men igen ville det være lillebror som stod stærkest. NiP vandt kvalifikationen og var dermed sikret en plads til den endelige ESWC-kvalifikation. Udadtil kunne det måske se ud som om tingene endelig var ved at falde på plads for NiP, men ikke mere end ti dage senere blev holdet sprængt i stumper og stykker.
Ude godt, men hjemme bedst
Hos NiP blev tingene ændret drastisk. Internt var der stridigheder, som sportslige resultater ikke kunne opveje. Spillerne havde fra start ambitioner om at vinde alt der var, og ingen tvivl om at genskabelsen af NiP havde bragt troen tilbage hos de fire gamle SK-spillere om, at man igen ville kunne dominerede alle turneringer og sætte alle andre til vægs. Derudover var den mere administrative HeatoN svær at være i selskab med i denne tid. Den rolle som bds havde i SK skulle naturligvis udfyldes, og hvor NiP havde folk til de meget organisatoriske ting, havde HeatoN - som tidligere medlem i NiP - påtaget sig managerrollen, hvilket var svært for begge parter. Derfor tog SpawN, vilden, Hyper og ahl beslutningen d. 26. maj, 2005 om at efterlade HeatoN og se hvad der så ville ske for dem. Om beslutningen fortalte vilden følgende til Fragbite.
Well, it's not that complicated really. ahl, Hyper, SpawN and myself basically don't want to keep playing with HeatoN.
There are several reasons for this which I won't reveal details about. At the same time I would like to point out that I (we) don't have any negative opinions what so ever about how NiP works as an organization. It's probably the best, most stable and most comfortable organization that exists today.
It always felt like all the players in the team had about the same motivation. But at the same time everything didn't click with this lineup. It felt like we sometimes forgot to have fun. And no, to everyone out there, it wasn't only HeatoN's fault that that was the case, we have all ourselves to blame. That is the major issue that made us leave NiP.
vilden - maj 2005
CEO i NiP,
Peter Hedlund udtalte følgende på NiPs eget site:
As we told the players that their lack of interest and motivation whenever the words "practise more intense" was brought up was not acceptable, they made the decision to leave NiP and this change was something that had to be done sooner or later. For us it's all about performance, performance, performance. We have seen an increase in lack of motivation so something had to be done. Because of the hard competition in e-sport nowadays our players have to focus to 110% when it comes to practice schedules and matches. This is not for fun, playing Counter-Strike is their job and it has to be taken as seriously as any other job. No one playing for NiP should ever feel confident in his/her position. It's all about performance individually as well as a team.
Peter Hedlund - maj 2005
Som HeatoN luftede nogle dage senere var problemerne sandsynligvis ikke opstået, havde holdet vundet alle de turneringer de havde deltaget i. Selvom ændringerne efter hans mening var nødvendige, var tabet af en stjerne som SpawN aldrig optimalt, som han forklarede GotFrag:
As you all could see, the team didn't work so changes were needed. In some ways I really think it was good, but still, losing a player like SpawN is NEVER good. So if I could have changed something to make him stay, that would have been it.
HeatoN - maj 2005
Hvad HeatoN ikke vidste, var at de fire spillere allerede inden beslutningen om at forlade NiP, havde haft møder med SK om et eventuelt skifte. Konkrete planer var dog udskudt, da SK havde rigeligt at se til med det danske hold. Ikke længe efter kunne HeatoN tage et nyt hold ind, mens SpawN og de øvrige spillere efter en kort pause, var klar til at tage kampen op. Til ESWC-kvalifikationen SpawN var at finde på et nyt hold, som skulle forsøge at drille bl.a. NiP, som ville være der med det nye lineup. Holdet hed
1911 og lineup'et var:
Michael 'ahl' Korduner
Christer 'fisker' Eriksson
Abdisamad 'SpawN' Mohamed
Christian 'vilden' Lidström
Mattias 'Snajdan' Andersen
Hyper havde valgt at lægge colt'en på hylden, hvormed SpawN kunne blive genforenet med sin kammerat fisker, hvis ophold i NoA ikke holdt længe. Holdet havde vundet en pre-kvalifikation til ESWC-kvalifikationen, og dermed var der lagt op til nogle interessante kampe til den primære kvalifikation. Hvad 1911 ikke vidste, var at allerede inden de kunne få lov til at spille første kamp, ville NiP sætte en stopper for deres deltagelse. Med trusler om sagsanlæg overfor SpawN, ahl og vilden, måtte holdet trække sig fra kvalifikationen. Snajdan fortalte efterfølgende til Fragbite:
The way I understood it ahl, SpawN and vilden was still under contract (period of notice) with NiP but NiP had broken the contract previously when they clearly stated that they wouldn't pay any salary during the period of notice. The players then interpreted it as if they no longer had any obligations towards NiP, and that they had gotten fired from the organisation.
And, if I'm going to be honest, I think that HeatoN had something to do with it because I think they were afraid of facing us and considered us to be a great threat to them.
Snajdan - juni 2005
Om denne mistanke var korrekt melder historien intet om, men ikke desto mindre en opsigtsvækkende sag. NiP vandt i øvrigt kvalifikationen og pladsen til ESWC. 1911 forblev dog sammen, og for dem som ikke allerede havde regnet den ud, så var holdets fremtid i SK (19 og 11 er bogstav S og K i alfabetet).
I næste artikel ser vi nærmere på SK.swes vej tilbage til magten, hvor SpawN spiller en meget central rolle i deres succes. Derudover også en meget kontroversiel hændelse, hvor SpawN sætter sig i respekt udenfor spillet. Missede du de to forrige artikler, kan de findes nedenfor.
The truth about SpawN - part 1
The truth about SpawN - part 2











mTw vs.