Selvom Plantronics er verdenskendt for deres headsets, er de ikke kendt i gamerverdenen. Det har firmaet tænkt sig at lave om på nu med lanceringen af en række headsets specielt designet til gaming-miljjøet. Det er et par af disse nye headsets, vi vil kaste et kritisk blik på i dette review.
Plantronics har siden 19XX produceret headsets til mange forskellige formål, men slog først rigtigt igennem, da de for en snes år siden lancerede deres letvægt-headsets ved navn Audio90 og DSP-500. Siden har firmaet arbejdet på udvikling og fornyelse, heraf deres slogan "Sound Innovation". Plantronics opkøbte tilbage i 2005 højtalerproducenten Altec Lansing, så udover at producere headsets, er de nu også en aktiv medspiller på markedet for pc-højtalere.
De to headsets vi har set nærmere på, er Plantronic's nyeste specialdesigns indenfor vores verden: Gaming. Vi har haft .Audio 365 og .Audio 770 i testmaskinen, og der er ingen tvivl om, at fokus er lagt på de klare og monotone toner, dog uden at svigte bassen fuldstændig. Det er ikke uklogt når man vil gøre sig indenfor gaming, hvor bassen hurtigt bliver mere forstyrrende for ens spil end gavnlig og diskanten er vigtigst. I dette review ser vi nærmere på
Plantronics .Audio 365

Med sit blanke sorte stel og grå nuancer i hørekopperne, udstråler .Audio 365 autoritet og kvalitet. Bøjledesignet er af den selvjusterende slags, som indretter sig efter hvor meget du trækker i ørekopperne, og er derfor let at justere.
På ledningen sidder der en lydstyrke regulator, som virker som den skal - den lider dog under samme mangel, som en del andre: Det er alt for svært at se volume baren, man skal tæt på under kraftig belysning for at være sikker på, om man fyrer op eller ned.

Dog er det ikke knappens eneste funktion da man også kan vælge microfonens lydstyrke (High, Low, Mute), som er markeret med en fed hvid skrift og rent faktisk kan læses uden større anstrengelser. Dejligt. På bagsiden af knappen sidder der en lille klips, så den kan monteres på blusen.
Microfonen er placeret på venstre side af headsettet og kan justeres op og ned - der er derfor begrænsede muligheder for at justere den efter, hvor langt fra munden, den skal være. Den er udført i hård plast og som resten af headsettet blank sort.

Der er ikke samme gods i den som i resten af headsettet og jeg har en fornemmelse af, at den skal behandles med samme forsigtighed som mit brillestel, hvis den skal leve lige så længe som resten af sættet. Mikrofonen skal dog have ros for sin lyd. Den gengiver stemmen klart og tydeligt og den indbyggede støjdæmper virker. Det er ikke meget baggrundsstøj, der slipper igennem - en fordel når man er til LAN med
Friis og
xone :)
.Audio 365 er et såkaldt "closed-ear" gaming headset. Det slutter tæt til ørerne, og sender kun lyd ind, så man slipper for meget af lyden fra omgivelserne. Det passer mig helt fint. Jeg slipper for larmen på LAN når jeg er ude og den hylende støvsuger, der kommer forbi engang imellem når jeg praccer. Jeg kunne ønske mig en lidt større ørekop på de tætsiddende høretelefoner, de kan godt genere lidt efter længere tids brug.

Plantronics er kendt for markant bas-gengivelse og .Audio 365 er ingen undtagelse. Bassen er god, dog uden at dominere diskanten, der er rimelig vigtig i f.eks. Counter-Strike, hvis man vil høre hvor skud kommer fra i hektiske dueller.
Lyden er ren og klar og den gode bas ophæver den småskratten, der prægede tidligere modeller som .Audio 90 og DSP-500.
Specifikationer:
• Speaker driver size: 50mm (diameter)
• Speaker frequency response: 20Hz-20kHz
• Microphone frequency response: 100Hz-8kHz
• Cable Length: 2.9 Meters (3.5mm plugs)
• Plug into soundcard
• Closed-ear, full range stereo
• Microphone Technology: Noise Canceling
Pris: 263,- DKK
Konklusion:
.Audio 365 formår at levere en god og fyldig bas uden at kompromittere disktanten, der er væsentlig i blandt andet Counter-Strike. Det er et godt gaming headset, men fungerer altså også ganske fortrinligt til musik og samtale. Ørekopperne er godt polstrede og faktisk behagelige, men kunne godt have en anelse større diameter, så mine blomkålsører også holder til mange timers brug uden at blive røde i kanten. Mikrofonen fungerer forbavsende godt, men forekommer temmelig spinkel. Regulatoren har de obligatoriske funktioner og det er faktisk til at læse hvad der står på den uden brug af forstørrelsesglas - selve drejeskiven forekommer dog for lille.
Alt i alt synes jeg man får meget for 263 kroner. Jeg har faktisk svært ved at forestille mig et bedre køb til prisen som markedet for headsets til gamere ser ud lige nu.
4 ud af 6 phanhatte til .Audio365
Links:
Plantronics
.Audio 365 (edbpriser)




