Knap er vi gået ind i 2008, før spekulationerne omkring placeringen af næste års events er påbegyndt. I World Cyber Games' tilfælde er det første rygte allerede sluppet ud, og dette skulle være relativ holdbart. Eventens placering er nemlig - i modsætning til mange af de øvrige store events - forskellige fra år til år, hvilket betyder der skal ansøges om at få eventen til landet.
I år har Kina meldt sig på banen og søgt om at få WCG til landet i 2009, og kineserne skulle eftersigende været det ene land, blandt tre, som er tilbage hos
udvalgskomiteen. Byen som kineserne søger ud fra er
Chengdu. Som de fleste ved er markedet for gaming og eSport enormt i Asien, og ikke mindst i Kina, hvilket vi har set eksempler på tidligere. Dog må vi ikke glemme den farce som udspillede sig i 2005, da WEG Masters skulle afholdes i den kinesiske by
Hangzhou Zhejiang. Her løb bl.a. det daværende dansk/norske Team NoA ind i alvorlige problemer, da den kinesiske regering pludselig vendte på en tallerken og nægtede samtlige spillere indrejsetilladelse. Dette betød en forsinkelse på to uger, hvor der ikke kunne trænes, eller forberedes yderligere til eventen. Derudover kunne
zonic dengang berette om elendig hardware, som følge af sponsorer der vendte WEG ryggen - igen på grund af udsættelsen, Dette medførte en nødløsning fra WEGs side, og betød at spillerne led under dårlige computere, med store FPS-drops, og eventen gik ned i historiebøgerne, som én af de dårligste i mands minde. Vi kan naturligvis kun håbe på at samme ikke vil gøre sig gældende for WCG.
Ser man historisk på placeringerne, kan dette yderligere pege i retning af, at det er blevet tid til en asiatisk WCG-event:
Seoul (2001)
Daejeon (2002)
Seoul (2003)
San Francisco (2004)
Singapore City (2005)
Monza (2006)
Seattle (2007)
Köln (2008)
Som det ses er det - inklusiv 2008 - tre år siden WCG har været afholdt i Asien, hvilket kunne være et tegn på at udvalgskomiteen ville være åben for et asiatisk event i 2009. Vi vil naturligvis holde øje med udviklingen, og berette om eventuelt nyt omkring placeringen. Nedenfor findes yderligere info omkring rygterne som svirrer, samt interviewet fra 2005 med zonic og den uheldige WEG Masters-event. Skal nævnes at kilden er oversat direkte fra kinesisk, hvilket har medført noget meget gebrokken engelsk.
Links:
zonic om WEG og NoA's nedtur
Kilde








mTw vs.
ATS (0-1)
MYM vs.
SoH (0-1)
AG (0-1)
gts vs.
D4 (0-1)
cb (0-8)
mouz vs.
led (0-1)
Dig (0-1)
Virtus
iF (0-1)